Lever dit nye system op til aftalen om åbne standarder? Det spørgsmål risikerer it-chefer overalt i den offentlige sektor at blive konfronteret med i det nye år. Og hvis svaret er nej, så vil IT- og Telestyrelsen forlange en forklaring.
For cirka halvandet år siden vedtog Folketinget beslutningsforlaget B103, som forpligter det offentlige til at bruge åbne standarder. Lige siden har IT- og Telestyrelsen prøvet at finde ud af, hvordan det præcis skal føres ud i livet.
I disse uger arbejdes der på højtryk i styrelsens kontorer på Østerbro i København for at få de sidste anbefalinger og vejledninger på plads, inden alle niveauer i det offentlige skal leve op til de nye regler.
Mens seks af de syv åbne standarder, der i første omgang bliver gjort obligatoriske, ikke har trukket de store overskrifter, så har debatten om dokumentformater fyldt en del i mediedækningen af beslutningen.
Den endelige aftale, som videnskabsminister Helge Sander fik på plads før sommerferien, betyder, at alle offentlige virksomheder skal kunne modtage to forskellige dokumentformater, ODF og OOXML, fra 1. januar.
Dokumentlaboratoriet
Netop samspillet mellem de to dokumentformater er blevet undersøgt grundigt, fordi der ikke på forhånd var specielt meget viden om, hvordan man i praksis bedst understøtter de to formater på samme tid.
Chefkonsulent i IT- og Telestyrelsens it-strategiske kontor Rachid El Mousti fortæller, at der både er blevet udført pilotprojekter i en række offentlige institutioner og enheder.
Desuden inviterede styrelsen fem leverandører med i en gruppe, som i et kontrolleret miljø har kortlagt nogle af de problemer, som opstod under pilotforsøgene.
"Laboratorieforsøget viste hvilke problemer, vi ikke kan gøre noget ved lige nu. Det har vi taget direkte ind i den vejledning, vi laver," forklarer Rachid El Mousti.
Han oplyser, at der i disse dage hele tiden føjes nye ting til på styrelsens hjemmeside.
Opdelt aftale
De seneste materialer om de åbne standarder viser en markant opdeling i to hovedemner. Dokumentformater og resten.
Den anden halvdel, som formentlig udgør den største udfordring på længere sigt, drejer sig om, hvordan de offentlige myndigheder i fremtiden sikrer, at alle systemer anvender de relevante standarder.
"Det skal ikke bare være en formulering i en kontrakt om, at systemerne i øvrigt også skal leve op til de åbne standarder," siger Rachid El Mousti.
Han fortæller, at der da også indtil videre har været meget stor interesse for arbejdet, så han forventer, at de it-ansvarlige i det offentlige vil være meget opmærksomme på, om de kan høste umiddelbare fordele med de nye standarder.
Opnå mål
Vejledningsmaterialet fra IT- og Telestyrelsen lægger stor vægt på det smuthul, der helt bevidst er en del af aftalen om de åbne standarder.
Den såkaldte følg eller forklar-model betyder, at den enkelte offentlige myndighed, som skal købe et nyt system, skal vurdere, om der er økonomi i projektet. Rachid El Mousti forklarer, at det er den mest fornuftige løsning.
"Vi bliver jo nødt til at tænke på, hvad det koster skatteyderne. Vi skal ikke bare styre for at styre, men for at opnå nogle mål," siger han og tilføjer, at de myndigheder, som tøver med at tage investeringen nu, kan blive ramt senere.
"Hvis der bliver en myndighed, som sidder tilbage med et lukket system, så vil de skulle betale prisen, når alle andre er gået over," siger han.
IT- og Telestyrelsen har desuden oplevet meget stor interesse for ændringerne, så Rachid El Mousti mener ikke, der er grund til bekymring.
"Vi tør gøre det pragmatisk, fordi vi har medvind især i kommunerne, og samtidig skal der vises et vist hensyn til forholdene ude i de enkelte myndigheder," forklarer han.
Det vil dog hurtigt vise sig, om interessen også omsættes i handling. For myndighederne er forpligtet til at offentliggøre begrundelsen for ikke at følge standarderne, enten på deres egen hjemmeside eller gennem IT- og Telestyrelsens hjemmeside.
Langt sigt
Rachid El Mousti understreger, at understøttelsen af åbne standarder i systemerne er en langsigtet proces, fordi systemerne skiftes ud i meget forskellige tempi.
"Dette arbejde har et sigte på fem-ti år, og når det bliver gennemført, så kommer det offentlige til at hænge sammen på en helt ny måde," forudsiger Rachid El Mousti.
Men det kræver, at der kommer flere obligatoriske åbne standarder.
I første omgang regner han med, at IT- og Telestyrelsen har nok at gøre med at vejlede og undersøge effekterne af de første syv åbne standarder. Men allerede næste år vil der formentlig komme nye åbne standarder, som bliver obligatoriske.
"Først skal IT- og Telestyrelsen lige have pusten igen, men så går vi i gang med at kigge på, hvad der efterspørges," siger Rachid El Mousti.
Han forventer, at der også vil komme ideer fra de it-chefer, som gør sig erfaringer med standarderne.
Læs om de syv første indsatsområder:
To formater - syv standarder
