Professor: Ingen grund til stråle-frygt

Nordmændende er bange for trådløse net. Vi har selv været bange for mobilmaster. Og fremover bliver vi bange for andre trådløse teknologier. Vi er kort og godt bange for ting, vi ikke forstår.

Artikel top billede

Hvis du laver sølvpapirhatten rigtigt, kan du reducere strålingen. Men er den ikke tæt, risikerer du at forstærke signalet kraftigt. Sølvpapiret virker nemlig som en antenne.

Når frygten for trådløse netværk nu ruller gennem de norske dale, skyldes det, at helbredspåvirkningerne fra trådløse netværk ligesom fra mobiltelefoner er dømt til at være mål for konspirationsteorier.

Det mener Gert Frølund Pedersen, som er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.
Han har gennem mere end 10 år forsket i elektroniske apparaters påvirkning af mennesker.

"Det er ikke noget, der er nemt og forstå. Du kan virkelig manipulere med de ting, for det kræver en vis teknisk viden (at gennemskue, red.)," siger Gert Frølund Pedersen.

Stråle-frygt går i ring

Han ser den norske frygt for trådløse netværk som en gentagelse af den hjemlige mere end 14 år gamle debat om mobiltelefoners mulige sundhedspåvirkning.

"Det kommer op med nogle års mellemrum. Man har måske lavet et studie et eller andet sted, som har vist, at der er et problem," siger Gert Frølund Pedersen.

Ifølge professoren viser det sig desværre ofte, at de studier, som har påvist nogle problemer, ikke er blevet udført efter den korrekte videnskabelige metode.

Indtil videre har samtlige gentagelser af undersøgelserne dog påvist, at der ikke har været noget om sagen, fortæller Gert Frølund Pedersen.

Mange undersøgelser

Gert Frølund Pedersen forklarer, at man for mobiltelefoners vedkommende har undersøgt rigtig mange muligheder for helbredsmæssige påvirkninger.

Især risikoen for at få kræft. Og man har ikke rigtigt fundet noget problem, fortæller han.

"Alt omkring kræft er frikendt i meget store undersøgelser," siger Gert Frølund Pedersen. Kun omkring mobiltelefoni er der svenske langtidsstudier som viser, at der kan være en langttidseffekt.

Han vurderer, at selv om der altså ikke findes undersøgelser som viser, at wi-fi eller mobiltelefoner kan være skadelige, så fortsætter frygten formentlig i fremtiden.

"Det er helt umuligt at lave en undersøgelse som beviser, at noget er ufarligt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre," fortæller Gert Frølund Pedersen.

"Men man kan godt vise, at noget er ret usansynligt. Man kan blive ved med at finde en ny sammenhæng," siger han.


Information kan dæmme op for frygt
Professoren vurderer, at den fremtidige udbredelse af passive rfid-brikker (radio frequency identification, red.) vil give en ny omgang antenne-paranoia. Men også internetforbundne husholdningsapparater vil muligvis give grobund for frygt for helbredspåvirkninger.

"Det går jo stærkt. Der er stadigvæk mange, som er lidt nervøse for, om man skal have en mikrobølgeovn," siger Gert Frølund Pedersen.

Vejen ud af frygten for de trådløse teknologier er forskning og information, mener professoren.

"Det er vigtigt, at man fortsætter med at lave undersøgelser, inden man får sendt for meget på gaden. Og så er information meget vigtigt," siger Gert Frølund Pedersen.

Ifølge professoren er der ingen tvivl om, at branchen ville lave apparaterne om med det samme, hvis der viste sig at være helbredsmæssige problemer med en teknologi.

"Vi kan lave noget, der sender 10 gange svagere. Og det vil vi også gøre, hvis der er noget som helst, der viser, at det er fornuftigt at gøre," siger Gert Frølund Pedersen.

Men når nu det her område er grundlag for konspirationsteorier, hvordan kan vi så være sikre på, at du som professor ikke bare er betalt af dem, der lever af produkterne?

"Der er det netop sådan, at dem, der får penge til studier, ikke må have noget at gøre med dem, der laver telefonerne. Pengene udbetales af uafhængige eller er basisforskningsmidler.

For det duer ikke, at jeg arbejder sammen med Nokia, og vi finder ud af, at det ikke er farligt. Der er ingen, der vil tro på resultatet. Og det ved både jeg og eksempelvis Nokia."

Hat af sølvpapir kan hjælpe

Til sidst er jeg nødt til at spørge – for en sikkerheds skyld - hjælper det noget at folde en sølvpapirhat og tage den på hovedet?

"Hvis jeg nu sagde, jamen styrken er farlig. Hvis vi antager, at den er et problem, jamen så bliver det mindre, hvis styrken bliver mindre. Og så er der ingen tvivl om, at det hjælper. Hvis du laver den på den rigtige måde, så kan du reducere strålingen med typisk 100 gange.

Det, der kan være lidt problematisk er, hvis man ikke får lavet hatten tæt. Så kan det rent faktisk også give en højere værdi. Sølvpapir virker jo som en antenne, så det kan samle en hel del effekt op.

Så du kan risikere at folde den på en måde, så den lokalt vil forstærke signalet kraftigt," siger Gert Frølund Pedersen.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Aarhus C

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra databeskyttelse til dataindsigt

    Få kort og fokuseret overblik over, hvordan du optimerer resiliens og gendannelse af kritiske informationer samt sikrer forretningens funktion, når cyberangrebet rammer.

    Digital transformation | Online

    Copilot i praksis: Sådan får du mest ud af AI

    Få inspiration til at implementere, anvende og udnytte Copilot optimalt og forsvarligt.

    Se alle vores events inden for it

    KMD A/S

    SAP-arkitekt

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Er du vores næste iOS hacker?

    Københavnsområdet

    Metroselskabet I/S

    Senior OT Cybersecurity Advisor til Københavns Metro

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

    Karoline Lotz Jonassen

    Forte Advice

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S