Professor: Ingen grund til stråle-frygt

Nordmændende er bange for trådløse net. Vi har selv været bange for mobilmaster. Og fremover bliver vi bange for andre trådløse teknologier. Vi er kort og godt bange for ting, vi ikke forstår.

Artikel top billede

Hvis du laver sølvpapirhatten rigtigt, kan du reducere strålingen. Men er den ikke tæt, risikerer du at forstærke signalet kraftigt. Sølvpapiret virker nemlig som en antenne.

Når frygten for trådløse netværk nu ruller gennem de norske dale, skyldes det, at helbredspåvirkningerne fra trådløse netværk ligesom fra mobiltelefoner er dømt til at være mål for konspirationsteorier.

Det mener Gert Frølund Pedersen, som er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.
Han har gennem mere end 10 år forsket i elektroniske apparaters påvirkning af mennesker.

"Det er ikke noget, der er nemt og forstå. Du kan virkelig manipulere med de ting, for det kræver en vis teknisk viden (at gennemskue, red.)," siger Gert Frølund Pedersen.

Stråle-frygt går i ring

Han ser den norske frygt for trådløse netværk som en gentagelse af den hjemlige mere end 14 år gamle debat om mobiltelefoners mulige sundhedspåvirkning.

"Det kommer op med nogle års mellemrum. Man har måske lavet et studie et eller andet sted, som har vist, at der er et problem," siger Gert Frølund Pedersen.

Ifølge professoren viser det sig desværre ofte, at de studier, som har påvist nogle problemer, ikke er blevet udført efter den korrekte videnskabelige metode.

Indtil videre har samtlige gentagelser af undersøgelserne dog påvist, at der ikke har været noget om sagen, fortæller Gert Frølund Pedersen.

Mange undersøgelser

Gert Frølund Pedersen forklarer, at man for mobiltelefoners vedkommende har undersøgt rigtig mange muligheder for helbredsmæssige påvirkninger.

Især risikoen for at få kræft. Og man har ikke rigtigt fundet noget problem, fortæller han.

"Alt omkring kræft er frikendt i meget store undersøgelser," siger Gert Frølund Pedersen. Kun omkring mobiltelefoni er der svenske langtidsstudier som viser, at der kan være en langttidseffekt.

Han vurderer, at selv om der altså ikke findes undersøgelser som viser, at wi-fi eller mobiltelefoner kan være skadelige, så fortsætter frygten formentlig i fremtiden.

"Det er helt umuligt at lave en undersøgelse som beviser, at noget er ufarligt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre," fortæller Gert Frølund Pedersen.

"Men man kan godt vise, at noget er ret usansynligt. Man kan blive ved med at finde en ny sammenhæng," siger han.


Information kan dæmme op for frygt
Professoren vurderer, at den fremtidige udbredelse af passive rfid-brikker (radio frequency identification, red.) vil give en ny omgang antenne-paranoia. Men også internetforbundne husholdningsapparater vil muligvis give grobund for frygt for helbredspåvirkninger.

"Det går jo stærkt. Der er stadigvæk mange, som er lidt nervøse for, om man skal have en mikrobølgeovn," siger Gert Frølund Pedersen.

Vejen ud af frygten for de trådløse teknologier er forskning og information, mener professoren.

"Det er vigtigt, at man fortsætter med at lave undersøgelser, inden man får sendt for meget på gaden. Og så er information meget vigtigt," siger Gert Frølund Pedersen.

Ifølge professoren er der ingen tvivl om, at branchen ville lave apparaterne om med det samme, hvis der viste sig at være helbredsmæssige problemer med en teknologi.

"Vi kan lave noget, der sender 10 gange svagere. Og det vil vi også gøre, hvis der er noget som helst, der viser, at det er fornuftigt at gøre," siger Gert Frølund Pedersen.

Men når nu det her område er grundlag for konspirationsteorier, hvordan kan vi så være sikre på, at du som professor ikke bare er betalt af dem, der lever af produkterne?

"Der er det netop sådan, at dem, der får penge til studier, ikke må have noget at gøre med dem, der laver telefonerne. Pengene udbetales af uafhængige eller er basisforskningsmidler.

For det duer ikke, at jeg arbejder sammen med Nokia, og vi finder ud af, at det ikke er farligt. Der er ingen, der vil tro på resultatet. Og det ved både jeg og eksempelvis Nokia."

Hat af sølvpapir kan hjælpe

Til sidst er jeg nødt til at spørge – for en sikkerheds skyld - hjælper det noget at folde en sølvpapirhat og tage den på hovedet?

"Hvis jeg nu sagde, jamen styrken er farlig. Hvis vi antager, at den er et problem, jamen så bliver det mindre, hvis styrken bliver mindre. Og så er der ingen tvivl om, at det hjælper. Hvis du laver den på den rigtige måde, så kan du reducere strålingen med typisk 100 gange.

Det, der kan være lidt problematisk er, hvis man ikke får lavet hatten tæt. Så kan det rent faktisk også give en højere værdi. Sølvpapir virker jo som en antenne, så det kan samle en hel del effekt op.

Så du kan risikere at folde den på en måde, så den lokalt vil forstærke signalet kraftigt," siger Gert Frølund Pedersen.

Annonce

Statens IT

It-medarbejder til sårbarhedshåndtering

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Scan Global Logistics

PMO Project Manager

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Cognizant

Agentic AI kræver mere end teknologi

De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,