Professor: Ingen grund til stråle-frygt

Nordmændende er bange for trådløse net. Vi har selv været bange for mobilmaster. Og fremover bliver vi bange for andre trådløse teknologier. Vi er kort og godt bange for ting, vi ikke forstår.

Artikel top billede

Hvis du laver sølvpapirhatten rigtigt, kan du reducere strålingen. Men er den ikke tæt, risikerer du at forstærke signalet kraftigt. Sølvpapiret virker nemlig som en antenne.

Når frygten for trådløse netværk nu ruller gennem de norske dale, skyldes det, at helbredspåvirkningerne fra trådløse netværk ligesom fra mobiltelefoner er dømt til at være mål for konspirationsteorier.

Det mener Gert Frølund Pedersen, som er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.
Han har gennem mere end 10 år forsket i elektroniske apparaters påvirkning af mennesker.

"Det er ikke noget, der er nemt og forstå. Du kan virkelig manipulere med de ting, for det kræver en vis teknisk viden (at gennemskue, red.)," siger Gert Frølund Pedersen.

Stråle-frygt går i ring

Han ser den norske frygt for trådløse netværk som en gentagelse af den hjemlige mere end 14 år gamle debat om mobiltelefoners mulige sundhedspåvirkning.

"Det kommer op med nogle års mellemrum. Man har måske lavet et studie et eller andet sted, som har vist, at der er et problem," siger Gert Frølund Pedersen.

Ifølge professoren viser det sig desværre ofte, at de studier, som har påvist nogle problemer, ikke er blevet udført efter den korrekte videnskabelige metode.

Indtil videre har samtlige gentagelser af undersøgelserne dog påvist, at der ikke har været noget om sagen, fortæller Gert Frølund Pedersen.

Mange undersøgelser

Gert Frølund Pedersen forklarer, at man for mobiltelefoners vedkommende har undersøgt rigtig mange muligheder for helbredsmæssige påvirkninger.

Især risikoen for at få kræft. Og man har ikke rigtigt fundet noget problem, fortæller han.

"Alt omkring kræft er frikendt i meget store undersøgelser," siger Gert Frølund Pedersen. Kun omkring mobiltelefoni er der svenske langtidsstudier som viser, at der kan være en langttidseffekt.

Han vurderer, at selv om der altså ikke findes undersøgelser som viser, at wi-fi eller mobiltelefoner kan være skadelige, så fortsætter frygten formentlig i fremtiden.

"Det er helt umuligt at lave en undersøgelse som beviser, at noget er ufarligt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre," fortæller Gert Frølund Pedersen.

"Men man kan godt vise, at noget er ret usansynligt. Man kan blive ved med at finde en ny sammenhæng," siger han.


Information kan dæmme op for frygt
Professoren vurderer, at den fremtidige udbredelse af passive rfid-brikker (radio frequency identification, red.) vil give en ny omgang antenne-paranoia. Men også internetforbundne husholdningsapparater vil muligvis give grobund for frygt for helbredspåvirkninger.

"Det går jo stærkt. Der er stadigvæk mange, som er lidt nervøse for, om man skal have en mikrobølgeovn," siger Gert Frølund Pedersen.

Vejen ud af frygten for de trådløse teknologier er forskning og information, mener professoren.

"Det er vigtigt, at man fortsætter med at lave undersøgelser, inden man får sendt for meget på gaden. Og så er information meget vigtigt," siger Gert Frølund Pedersen.

Ifølge professoren er der ingen tvivl om, at branchen ville lave apparaterne om med det samme, hvis der viste sig at være helbredsmæssige problemer med en teknologi.

"Vi kan lave noget, der sender 10 gange svagere. Og det vil vi også gøre, hvis der er noget som helst, der viser, at det er fornuftigt at gøre," siger Gert Frølund Pedersen.

Men når nu det her område er grundlag for konspirationsteorier, hvordan kan vi så være sikre på, at du som professor ikke bare er betalt af dem, der lever af produkterne?

"Der er det netop sådan, at dem, der får penge til studier, ikke må have noget at gøre med dem, der laver telefonerne. Pengene udbetales af uafhængige eller er basisforskningsmidler.

For det duer ikke, at jeg arbejder sammen med Nokia, og vi finder ud af, at det ikke er farligt. Der er ingen, der vil tro på resultatet. Og det ved både jeg og eksempelvis Nokia."

Hat af sølvpapir kan hjælpe

Til sidst er jeg nødt til at spørge – for en sikkerheds skyld - hjælper det noget at folde en sølvpapirhat og tage den på hovedet?

"Hvis jeg nu sagde, jamen styrken er farlig. Hvis vi antager, at den er et problem, jamen så bliver det mindre, hvis styrken bliver mindre. Og så er der ingen tvivl om, at det hjælper. Hvis du laver den på den rigtige måde, så kan du reducere strålingen med typisk 100 gange.

Det, der kan være lidt problematisk er, hvis man ikke får lavet hatten tæt. Så kan det rent faktisk også give en højere værdi. Sølvpapir virker jo som en antenne, så det kan samle en hel del effekt op.

Så du kan risikere at folde den på en måde, så den lokalt vil forstærke signalet kraftigt," siger Gert Frølund Pedersen.

Event: Cyber Security Festival 2025

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og møde mere end 30 leverandører over to dage.

4. & 5. november 2025 | Gratis deltagelse

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Caroline Harkjær Bach som Business Controller ved netIP's kontor i Thisted. Hun er uddannet med en kandidat i erhvervsøkonomi med speciale i organisation, strategi og ledelse. Nyt job