Professor: Ingen grund til stråle-frygt

Nordmændende er bange for trådløse net. Vi har selv været bange for mobilmaster. Og fremover bliver vi bange for andre trådløse teknologier. Vi er kort og godt bange for ting, vi ikke forstår.

Artikel top billede

Hvis du laver sølvpapirhatten rigtigt, kan du reducere strålingen. Men er den ikke tæt, risikerer du at forstærke signalet kraftigt. Sølvpapiret virker nemlig som en antenne.

Når frygten for trådløse netværk nu ruller gennem de norske dale, skyldes det, at helbredspåvirkningerne fra trådløse netværk ligesom fra mobiltelefoner er dømt til at være mål for konspirationsteorier.

Det mener Gert Frølund Pedersen, som er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.
Han har gennem mere end 10 år forsket i elektroniske apparaters påvirkning af mennesker.

"Det er ikke noget, der er nemt og forstå. Du kan virkelig manipulere med de ting, for det kræver en vis teknisk viden (at gennemskue, red.)," siger Gert Frølund Pedersen.

Stråle-frygt går i ring

Han ser den norske frygt for trådløse netværk som en gentagelse af den hjemlige mere end 14 år gamle debat om mobiltelefoners mulige sundhedspåvirkning.

"Det kommer op med nogle års mellemrum. Man har måske lavet et studie et eller andet sted, som har vist, at der er et problem," siger Gert Frølund Pedersen.

Ifølge professoren viser det sig desværre ofte, at de studier, som har påvist nogle problemer, ikke er blevet udført efter den korrekte videnskabelige metode.

Indtil videre har samtlige gentagelser af undersøgelserne dog påvist, at der ikke har været noget om sagen, fortæller Gert Frølund Pedersen.

Mange undersøgelser

Gert Frølund Pedersen forklarer, at man for mobiltelefoners vedkommende har undersøgt rigtig mange muligheder for helbredsmæssige påvirkninger.

Især risikoen for at få kræft. Og man har ikke rigtigt fundet noget problem, fortæller han.

"Alt omkring kræft er frikendt i meget store undersøgelser," siger Gert Frølund Pedersen. Kun omkring mobiltelefoni er der svenske langtidsstudier som viser, at der kan være en langttidseffekt.

Han vurderer, at selv om der altså ikke findes undersøgelser som viser, at wi-fi eller mobiltelefoner kan være skadelige, så fortsætter frygten formentlig i fremtiden.

"Det er helt umuligt at lave en undersøgelse som beviser, at noget er ufarligt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre," fortæller Gert Frølund Pedersen.

"Men man kan godt vise, at noget er ret usansynligt. Man kan blive ved med at finde en ny sammenhæng," siger han.


Information kan dæmme op for frygt
Professoren vurderer, at den fremtidige udbredelse af passive rfid-brikker (radio frequency identification, red.) vil give en ny omgang antenne-paranoia. Men også internetforbundne husholdningsapparater vil muligvis give grobund for frygt for helbredspåvirkninger.

"Det går jo stærkt. Der er stadigvæk mange, som er lidt nervøse for, om man skal have en mikrobølgeovn," siger Gert Frølund Pedersen.

Vejen ud af frygten for de trådløse teknologier er forskning og information, mener professoren.

"Det er vigtigt, at man fortsætter med at lave undersøgelser, inden man får sendt for meget på gaden. Og så er information meget vigtigt," siger Gert Frølund Pedersen.

Ifølge professoren er der ingen tvivl om, at branchen ville lave apparaterne om med det samme, hvis der viste sig at være helbredsmæssige problemer med en teknologi.

"Vi kan lave noget, der sender 10 gange svagere. Og det vil vi også gøre, hvis der er noget som helst, der viser, at det er fornuftigt at gøre," siger Gert Frølund Pedersen.

Men når nu det her område er grundlag for konspirationsteorier, hvordan kan vi så være sikre på, at du som professor ikke bare er betalt af dem, der lever af produkterne?

"Der er det netop sådan, at dem, der får penge til studier, ikke må have noget at gøre med dem, der laver telefonerne. Pengene udbetales af uafhængige eller er basisforskningsmidler.

For det duer ikke, at jeg arbejder sammen med Nokia, og vi finder ud af, at det ikke er farligt. Der er ingen, der vil tro på resultatet. Og det ved både jeg og eksempelvis Nokia."

Hat af sølvpapir kan hjælpe

Til sidst er jeg nødt til at spørge – for en sikkerheds skyld - hjælper det noget at folde en sølvpapirhat og tage den på hovedet?

"Hvis jeg nu sagde, jamen styrken er farlig. Hvis vi antager, at den er et problem, jamen så bliver det mindre, hvis styrken bliver mindre. Og så er der ingen tvivl om, at det hjælper. Hvis du laver den på den rigtige måde, så kan du reducere strålingen med typisk 100 gange.

Det, der kan være lidt problematisk er, hvis man ikke får lavet hatten tæt. Så kan det rent faktisk også give en højere værdi. Sølvpapir virker jo som en antenne, så det kan samle en hel del effekt op.

Så du kan risikere at folde den på en måde, så den lokalt vil forstærke signalet kraftigt," siger Gert Frølund Pedersen.

Læses lige nu

    Event: Årets CIO 2026

    Andre events | Kongens Lyngby

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    4 juni 2026 | Gratis deltagelse

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teamleder til AI, Modellering og Simulering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

    Tech Lead til Datacenter Operations

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura