Se listen over verdens mest netværksparate lande.
Se listen over de lande, der truer den nordiske førerposition.
Sidste år overhalede Danmark USA og indtog førstepladsen på Networked Readiness Index.
Men en ny analyse af de nordiske landes placering i indekset gennem seks år viser, at Danmark og resten af de nordiske lande står overfor ny store udfordringer, hvis placeringerne skal holdes og omsættes i it-baseret udvikling, der fortsat kan styrke konkurrenceevnen og gøre Danmark til et digitalt samfund.
Det er professor Soumitra Dutta og hans kollega Bruno Lanvin fra eliteforretningsskolen Insead, der har udarbejdet analysen ”E-readiness in Nordic Countries – How long will the starts keep shining?” på et sponsorat fra Cisco.
De to eksperter fra Insead peger på, at lande som Singapore, Schweiz og Storbritannien haler ind på Danmark som følge af deres fokuserede arbejde med digitale kompetencer og internet services.
”Det er vigtigt at være opmærksom på, at en nedrangering på listen sjældent skyldes, at et land er blevet dårligere på et af de 67 parametre i undersøgelsen. Tværtimod skyldes det, at andre lande er blevet bedre,” forklarer Bruno Lanvin.
”Singapore har en kæmpe fordel i skat. Det er et parameter, som de færreste lande kan efterligne. Singapore har også meget store e-færdigheder i befolkningen. Det er et parameter, der kan efterlignes af andre,” forklarer Bruno Lanvin.
Rollemodellen Singapore
Han mener, at Singapore er en rollemodel, som de nordiske lande bør interessere sig for.
Landets arbejde med programmer på forskellige område kan indeholde ideer til efterfølgelse.
Men udover, at Danmark og de øvrige nordiske lande skal sørge for konstant at forbedre sig på de parametre, som vi kan blive udkonkurreret på, så mener Bruno Lanvin, at der er et par interessante parametre, som mange andre lande ikke kan efterligne.
”Et stabilt demokrati med relativ tryghed på gaderne har stor betydning. Og den parameter vil få stadig større betydning for en global veluddannet og vellønnet arbejdskraft, der kan placere sig, der hvor det er bedst for dem og deres familie,” siger Bruno Lanvin.
”Det samme gælder hele den grønne udvikling i verdensøkonomien. De nordiske lande har nogle rigtig gode muligheder at arbejde med her, siger Bruno Lanvin.
Den nordiske klynge
”Der er ingen lande, som er i toppen af de samme årsager. Men Norden er en klynge af lande, hvor miljø-betingelserne – det vil sige markedet, politik, lovgivning samt infrastruktur - i stor udstrækning er ens. Derfor giver sammenligningen mening,” siger Bruno Lanvin.
Det er da netop også i kategori for rammebetingelser, at de nordiske lande har den største styrke.
It-infrastukturen, demokrati, stabil lovgivning har gennem seks år været kernen i det globale nordiske it-lederskab.
Alligevel er reaktionen fra Ciscos nordiske chef Niels C. Furu en advarsel om ikke at falde i en Tornerosesøvn. Han hæfter sig især ved fraværet af mere visionære teknologi- og innovations dagsordner i Danmark.
”Det her burde være en a-politisk indsats, hvor alle gode kræfter gjorde en indsats,” siger Niels C. Furu.
Politisk udvikling
Da Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister i 2002, brugte han et helt kapitel i regeringsgrundlaget på at beskrive, hvordan Danmark skal være en af verdens førende it-nationer.
I 2007 hvor visionen altså blev til virkelighed ifølge Networked Readiness Index var it i regeringsgrundlaget blevet til konkrete arbejdspunkter under de forskellige ministerier og uden en samlet indsats eller program for at holde føringen.
I den Cisco-sponsorerede undersøgelse af den nordiske it-styrkeposition de sidste seks år peger Bruno Lanvin og Soumitra Dutta specifikt på den handlingsplan for danskernes digitale kompetencer, som videnskabsminister Helge Sander (V) lige nåede at præsentere inden jul.
Handlingsplanen har fået kritiske ord med på vejen fra især Dansk ITs formand, direktør Lars Mathiesen fra Nykredit og LOs topledelse.
Se listen over verdens mest netværksparate lande.
Se listen over de lande, der truer den nordiske førerposition.
Læs mere i fredagens trykte udgave af Computerworld
