Stockholm truer med at skrotte Rejsekort-leverandør

Stockholmernes nye Rejsekort kan ikke håndtere betalinger, og bystyret truer nu med at smide den økonomisk trængte leverandør, ERG, på porten.

Artikel top billede

Det danske Rejsekort er langt fra det eneste smartcard-baserede billetteringssystem, der er plaget af problemer.

Australske ERG, der netop har fået handlen med sine aktier suspenderet på børsen i Sydney, er leverandør af chip-baserede billetteringssystemer til blandt andet Stockholm og Göteborg.

I ingen af byerne går installationen som forventet, og bystyret i Stockholm truer med at smide ERG på porten, hvis ikke der sker store fremskridt inden 19. februar. Det skriver Realtid.se.

Kniber med bogføringen

Siden 2006 har Cybercoms Thomas Fransson været konsulent på Stockholms rejsekort-projekt. Han fortæller, at ERG ikke har fået programmeringen færdig, og at det kniber for systemet at håndtere betalinger.

"Der er problemer med at få indtægterne til at havne på den rette konto og den rigtige måned i regnskabet," siger han til Realtid.se.

Storstockholms Lokaltrafik (SL) skrev kontrakt med ERG tilbage i 2003, og dengang lovede ERG, at smartcard-løsningen SL Access var klar til brug i 2006.

Virker ikke som lovet

Sådan gik det ikke. Den ene forsinkelse har afløst den anden, og ERG er indtil videre ikke nået længere end til at installere en stribe kortlæsere. Selskabet bedyrede dog efter den seneste forsinkelse, at de nye kort var klar til brug i efteråret 2007.

Nu har bystyret i Stockholm tabt tålmodigheden i en grad, så det ifølge Realtid.se truer ERG med at opsige kontrakten 19. februar, hvilket giver den australske leverandør tre uger til at få styr på den løbske installation.

På samme måde fik regeringen i New South Wales nok, da den i sidste uge opsagde sin kontrakt med ERG, der med den besked sagde farvel til et større trecifret antal millioner kroner.

Intet er umuligt

I Göteborg har borgerne i et par år brugt smartcard fra ERG som månedskort til den offentlige transport. Planen var så at bruge kortet også til enkeltrejser, hvilket ERG lovede kunne lade sig gøre.

Indtil videre har ERG heller ikke haft succes med den operation, og nu lurer den tidligere leverandør af SL's billetsystem, Modulsystem, i kulissen på at overtage ERG's position i hvert fald i Stockholm.

Realtid.se har spurgt Modulsystems administrerende direktør Torbernt Hjelmvik om selskabet eventuelt vil kunne overtage de kortlæsere i Stockholm, som ERG ikke kan få til at virke, hvis ERG bliver strittet ud af bystyret:

"Ingenting er umuligt," lyder svaret.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect