Ikke usædvanligt er årsregnskabet fra en børsnoteret virksomhed som Danske Banks omgærdet med en pæn portion hemmelighed frem mod det øjeblik, hvor årsregnskabsmeddelelsen sendes til Københavns Fondsbørs.
Således også i torsdags, da Danske Bank præsenterede sit overskud på 14,8 milliarder kroner for 2007.
Imidlertid var det en kende mere usædvanligt, at et større it-projekt, som Danske Bank står overfor at skulle i gang med, var omgærdet af samme tavse stemmer grundet børs-etiske hensyn.
Ikke desto mindre var det tilfældet. Og heller ikke helt uden grund.
På vej til papirløs tidsalder
It-projektet, der har fået titlen 'Digital Banking', skal nemlig ikke kun føre banken ind i en ny og papirløs tidsalder.
Det omfattende it-projekt er nemlig også akilleshælen i et løfte til investorerne om at sænke det i bankkredse meget studerede nøgletal, omkostningsprocenten, fra de 56 procent i 2007 til en procentsats under 45 i 2012 – altså et vigtigt med i ordførende direktør Peter Straarups såkaldte 2012-plan.
It-direktør Peter Schleidt:
"Hovedparten af denne reduktion skal hentes ved hjælp af 'Digital Banking'," siger han.
Og selv om de 56 procent i 2007 reelt var en smule højere grundet implementeringen af den finske Sambo Bank 2007, så lad os alligevel eksperimentere lidt med bankens resultat ved at skifte de 56 procent ud med 45 procent.
5 milliarder mere i 2007-tal
Såfremt omkostningsprocenten i 2007 havde ligget på 45 procent, ville bankens resultat før skat i 2007 på 19,3 milliarder kroner kunne have været forøget med ikke mindre end fem milliarder kroner.
Det er ifølge bankanalytiker Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult en temmelig pæn omkostningningsprocent:
”Det er rimelig markant for en bank, der i forvejen var rationaliseret ret voldsomt," siger Bjarne Jensen.
Men reduktionen af omkostningerne er ikke det eneste mål med det omfattende it-projekt, der alene i år sætter 600 udviklere i sving.
Ny slags bank
Fra kundens synspunkt - både privatkunder og erhvervskunder - vil det vende op og ned på billedet af en bank.
Netbanken vil ikke længere kun...fortsættes
...være en overbygning på de eksisterende bankkanaler, men fremover være ligestillet med fysiske tilstedeværelse i filialerne, telefonisk kontakt og sågar på bankærinder foretaget på mobiltelefonen.
Men hvorfor er det egentlig ikke allerede tilfældet i dag?
Svaret ligger i, at det først om ganske kort tid bliver muligt, i hvert fald på dansk grund, at digitalisere samtlige bankprocesser.
Hidtil har visse af dem været nødt til at opretholdes på papir af grundet juridiske hensyn: Aftaledokumenterne.
Jura har holdt fast i kuglepennen
For at de har været juridisk bindende, har det hidtil krævet blæk og papir, ligesom visse sikkerheds-dokumenter for en ekstra verificering har krævet et en tur gennem myndighedernes tinglysningsproces for at være juridisk bindende.
It-direktør Peter Schleidt medgiver da også, at to eksterne digitaliseringsprojekter, som Danske Bank ikke har kontrol over, er klare forudsætninger for, at projekt ’Digital Banking’ lykkes for Danske Bank-
Det ene projekt er Digital ID, som et konsortium bestående af blandt andre TDC og PBS står bag, og som således er buddet fra pengeinstitutternes og den nuværende operatør af "Den Digitale Signatur" som fremtidens digitale ID.
"Projektet kræver, at at netbank sikkerheden bliver forhøjet, og det arbejdes der allerede på i PBS-regi i projektet omkring Digital ID," siger Peter Schleidt.
Sikker digital adgang
Et af de resultater, der forventes at komme ud af det arbejde, er en form for OTP (one-time password), så brugerne udstyres med et nyt password, hver gang de skal i kontakt med banken eller offentlige myndigheder, således at det bliver meget usandsynligt, at signaturen stjæles og misbruges
Det andet vigtige it-projekt for Danske Banks strategi er Domsstolsstyrelsens digitalisering af tinglysningsprocessen.
Projektet er indtil videre blevet forsinket, og ventes først færdigt til november, hvilket ikke ødelægger Danske Banks tidsplaner.
"Vi forventer, at levere de første elementer i 'Digital Banking' allerede i november," siger Peter Schleidt.
Når de to udefrakommende elementer er på plads, kan banken begynde udrulningen af projektet, der i visse sammenhænge vil vende op og ned på kundernes billede af en bank.
Blæk og papirløse filialer
For eksempel vil filialerne blive blæk- og papir-løse.
Selv om en kunde efter rådgivning i den lokale bankfilial skal skrive under på en aftale, vil det foregå digitalt - og underskriften kunne for så vidt ligeså godt have været foretaget på mobiltelefonen eller hjemme foran pc'en.
Et andet eksempel er hurtigere og nemmere adgang til nye lån.
I stedet for at springe på et af de hurtige og derfor ofte dyrere forbrugslån, som forbrugerne ofte møder i detailhandelen, kan et lignende og billigere lån - grundet automatisering af kreditvurderingen – ofte anskaffes i kundens eget pengeinstitut via mobiltelefonen.
"Vores idé er, at kunden skal have samme mulighed for at gå i banken via alle kanaler - internet, mobiltelefon og i filialerne," siger Peter Schleidt, der således også som et led i projektet skal investere i multimedieudstyr, så bankrådgiverne kan træffes på skærmen hjemme i sofaen.
Hele projektet, med fuld integration af de bagved-liggende it-systemer, forventes færdigt i 2010.
