Intel på vej med rival til sin egen MacBook Air-chip

Intel er klar med en ny chip til ultratynde bærbare. Den følger i kølvandet på Intels udviklingsarbejde til Apples pap-tynde MacBook Air.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Intel har igen skrumpet en processor, som skal inkorporeres i nye ultratynde bærbare - muligvis for at skabe konkurrence til Intels egen processor i den ultratynde Macbook Air.

Bærbar-producenterne Lenovo og Fujitsu vil inkludere Intels Core 2 Duo SL7100 LV-chip med lav spænding i deres kommende bærbare, som forventes på markedet inden længe.

Ligesom den Core 2 Duo-processor, der er specialdesignet til Apples Macbook Air-bærbare, har Intel skrumpet den nye processor for at gøre den 60 procent mindre end processorer i standard-størrelse tilhørende Merom-familien.

Chippen er produceret ved brug af 65 nanometer-metoden ligesom andre Merom-processorer.

Mindre strøm

Ifølge oplysningerne vil SL7100 LV-chippen forbruge mindre strøm og fungere ved en lavere hastighed end MacBook Air-chippen.

Den vil køre ved 1,2 GHz med fire megabyte cache. Den bruger 12 watt ifølge processorspecifikationer fra Intel. Core 2 Duo-processoren til Macbook Air bruger 20 watt og kører ved 1,6 GHz til 1,8 GHz.

Den ny processor er udviklet uafhængigt af Macbook Air-processoren, siger Brown.

"Disse SL7100 LV-processorer er af samme type, men ikke identiske med Apple-processoren," lyder det fra Intel.

Sælger også til andre

Macbook Air-processoren blev specieludviklet til at imødekomme Apples behov og er også til rådighed for andre pc-producenter, udtaler Brown.

Lenovo vil bruge Core 2 Duo SL7100 LV-processoren i en ny bærbar, ifølge specifikationer offentliggjort på Best Buy-websitet.

Specifikationerne er...fortsættes

..to gigabyte ram, et 64 gigabyte solidstate-drev og en 13,3 tommers skærm. Den bærbare kommer til at hedde ThinkPad X300, hedder det i indlæg på diverse websites for teknologi-entusiaster.

Lenovo-talsmand Raymond Gormon afviser at kommentere på ThinkPadX300-kommentarerne, men skriver i en email, at virksomheden vil "offentliggøre en ny ThinkPad i slutningen af første kvartal, som vi mener vil fortsætte vores tradition med innovation og funktion."

Fujitsu vil bruge SL7100 LV i sin ultrabærbare LifeBook P8010, som vil have en 12,1 tommers skærm, et DVD-RW-drev, trådløs forbindelse, ifølge et dokument indgivet til det amerikanske Federal Communications Commission.

Den bærbare er planlagt til at blive lanceret i USA denne måned og vil være tilgængelig for en pris, der begynder ved 8.700 kroner (1.699 US dollar) fra Fujitsus website, ifølge en talskvinde fra virksomheden.

Jobs: Teknisk kunststykke
Apples topchef, Steve Jobs, kaldte Intels udvikling af Core 2 Duo-chippen til Apples MacBook Air et teknisk kunststykke under en åbningstale ved Macworld Conference and Expo i januar.

Intel har offentligt talt om at udvikle chip med mindre formfaktorer, her i blandt ved Intel Developer Forum sidste år, da virksomheden udtalte, at den ville skrumpe chips med op til 60 procent for dens næste-generation Montevina mobilplatform, som vil indeholde de nye Penryn-processorer produceret ved hjælp af 45 nanometer-processen.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Gyldendal A/S

Erfaren udvikler med AI-fokus

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Statens IT

It-medarbejder til sårbarhedshåndtering

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S