Danske Asetek får ny direktør - stifter flytter til USA

Stifter og topchef for danske Asetek, André Sloth Eriksen, dropper posten som administrerende direktør for at pakke kufferten og flytte til USA.

Artikel top billede

Nordjyske Asetek får ny administrerende direktør. Hidtidig topchef og selskabets stifter, André Sloth Eriksen, forlader nemlig topposten i selskabet, der producerer køleløsninger til computere.

Grunden til direktørskiftet er, at André Sloth Eriksen er flyttet til USA for at udvide forretningen, fortæller han.

I øvrigt oplyser han, at det rent skattemæssigt slet ikke kan betale sig at være direktør i Danmark, samtidig med at han sidder i USA.

Derfor trådte han ud af direktionen 31. december 2007 og fungerer nu som direktør for selskabet over Atlanten.

Selv om han på papiret ikke fungerer som administrerende direktør længere, er han stadig koncernchefen, der træffer de forretningsmæssige beslutninger, fortæller han.

Ingen ændringer

Asetek har gennem de seneste år vundet en hel stribe priser for selskabets kølingsystemer, der gør det muligt at trykke mere ydelse ud af processorer og samtidig sænke støjniveauet.

Tidligere økonomichef Peter Dam Madsen er trådt til som administrerende direktør, men kommer dog stadig til at rapportere til André Sloth Eriksen, der stadig er medlem af bestyrelsen.

”Det kommer til at fortsætte, som det hele tiden har gjort. Han (André Sloth Eriksen, red.) er stadig den store globale leder. I det daglige i Danmark er det mig, der har det sidste ord. Men det er ikke mig, der er den forretningsmæssige leder,” siger Peter Dam Madsen til Computerworld.

Han har været økonomichef i knap to år.

”Når André Sloth Eriksen flytter til USA, er det praktisk, at man kan tage den sidste beslutning uden at skulle ringe til USA hele tiden,” siger Peter Dam Madsen

Smartere

Han mener, at det er...fortsættes

... smartere, at André Sloth Eriksen er flyttet til USA.

”Han etablerede virksomheden og kan bedre sælge konceptet end en amerikaner, vi hyrer til opgaven. Derfor er det guld værd, at han er derovre,” fortæller han.

HP er den første store kunde i rækken, og indenfor to kvartaler forventer André Sloth Eriksen have verdens fem største it-virksomheder som kunder.

I 2000 blev opfinderen André Sloth Eriksen, Asetek A/S, kåret til Årets janteknuser.

Selskabets produkter har i flere år været meget populære blandt især pc-spillere og pc-buffs, og den nye strategi sigter blandt andet mod at nå ud til nye målgrupper, der ikke begrænser sig til spil-pc'er, men også mediecentre og spilkonsoller, hvor et lavt støjniveau bliver regnet for vigtigt.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job