Højere Microsoft-bud på Yahoo sandsynligt

Microsoft vil hæve sit bud på Yahoo, mener analytiker, som samtidig forudser, at det vil gøre det umuligt for Yahoo at undgå at komme under softwaregigantens vinger.

Artikel top billede

En mindre forhøjelse af Microsofts 224 milliarder kroner store bud på Yahoo er sandsynlig, skriver Reuters.

Det er, ifølge nyhedstjenesten, det internationale investeringshus Citigroup, der forudser, at Microsoft inden for kort tid vil hæve dets bud, selv om softwareselskabet ellers har lagt op til at forsøge at få Yahoo uden at skulle forhøje dets bud.

"Sandsynligheden, for at Microsoft bakker ud, er lille," siger Citigroup-analytiker Mark Mahaney.

Buddet fra Microsoft lyder i øjeblikket på 31 dollars per aktie, men Citigroup-analytikeren mener, at en forhøjelse til 34 dollars per aktie vil gøre det umuligt for Yahoo at snige sig uden om softwaregigantens opkøbstilbud.

Alternativer giver højere bud

Yahoo har ellers den seneste tid forsøgt at finde alternativer til Microsoft. Først var det Rupert Murdochs News Corp, der blev forhandlet med. Dernæst havde internetselskabet en række møder med Time Warner om en fusion mellem Yahoo og Time Warners internetdel AOL.

Og netop tilnærmelsen mellem Yahoo og Time Warner betegner Citigroup som væsentlig for et højere bud.

"Vi tror, at det kan presse på for et højere bud fra Microsoft," siger analytiker Mark Mahaney, Citigroup, ifølge Reuters.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S