Sådan ser danskernes internetforbrug ud

Danskernes ageren på internettet er blevet kortlagt i ny undersøgelse. Se her hvilke sites, vi besøger mest, hvor lang tid vi bruger på nettet, og hvor forskellige vi egentlig er, når vi går på nettet.

Artikel top billede

Når danskerne er på nettet, bruges to tredjedele af tiden på danske sites.

Det viser en ny undersøgelse af danskernes internetbrug fra Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM).

På de 100 største inden- og udenlandske sites bruger danskerne nemlig 64 procent af tiden på at surfe på danske sites.

Og hele 79 af siderne på top 100-listen er samtidig danske.

Den absolutte topscorer på listen er dog Google med over 70 millioner besøg fra omkring tre millioner brugere over 15 år i januar måned 2008.

Krak, dr.dk og tv2.dk er cirka halvt så store som Google og indtager de tre næste pladser.

Sociale sites hitter

Herefter kommer YouTube med lidt over en million brugere, og så skal man fem pladser længere ned af listen for at finde et site, hvis trafiktal ikke tidligere har været kendt, nemlig microsoft.com med 969.000 brugere.

Wikipedia kommer et par pladser efter med 865.000 brugere.

MySpace falder med 34 procent til 280.000 brugere, mens Facebook går den anden vej og stiger med 47 procent.

Facebook ligger på en 22. plads med 560.000 brugere og genererer 504 sidevisninger per bruger.

Arto har 230.000 brugere og 1.227 sidevisninger per bruger, denmarkbynight.dk genererer 727 sidevisninger per bruger og dating.dk scorer 602 sidevisninger per bruger.

Samlet set kommer Google ind på en førsteplads med 392 millioner sidevisninger, mens Arto har 292 millioner sidevisninger på andenpladsen. På tredjepladsen ligger Facebook med 282 millioner sidevisninger i januar.

Surfer mest i arbejdstiden

Det er tydeligt, at nettet for alvor vågner klokken otte, når danskerne begynder at møde på arbejde, mens brugen af nettet topper omkring frokosttid mellem klokken 12 og 13.

Der er dog forskel på, hvilke sider, danskerne besøger, når de arbejder, og når de holder fri.

Mediesites følger døgnrytmen og er en kilde til nyheder i løbet dagen, mens informationstjenester som eniro og rejseplanen har størst besøgstal i arbejdstiden og større dyk, når danskerne går fra arbejde.

Særligt om aftenen er shopping- og auktionssites populære. Trafikken stiger efter klokken 16 og er på sit højeste mellem 19 og 23.

Forskelle efter alder, køn og region

Danskerne bruger 98,5 millioner timer om måneden på de 3.500 største sites på internettet. I gennemsnit bruger hver dansker over 15 år godt 43 minutter på nettet om dagen.

Samlet bruger danskerne godt 28 timer på nettet om måneden.

Kvinder er i gennemsnit på nettet 29 timer og fem minutter, mens mændene kun er online i 27 timer og to minutter.

Og jo ældre man er, des mindre bruger man nettet. Unge mellem 15 og 20 år er på nettet i godt 31 timer i januar. Det tal daler støt til 60-års-alderen, hvor ældre over 61 år faktisk er online lidt over 30 timer.

Også regionalt er der forskelle. I Region Hovedstaden bruger indbyggerne nettet i over 30 timer, mens man i Region Midtjylland blot er på nettet i gennemsnit lidt over 25 timer.

Det er dog ikke blot danskere, der besøger danske internetsider. Syv procent af besøgene er nemlig fra udlandet, heraf udgør de 39 procent udlændinge, mens resten er fordelt på blandt andet danskere på ferie i udlandet og udlandsdanskere.

Netdating er in

Danskerne er også vilde med netdating, som denne undersøgelse foretaget af Computerworld og Userneeds også viser.

18 procent af danskerne tjekker datingsider ud og fordeler sig med 51 procent mænd og 49 procent kvinder, og de brugte halvdelen af tidsforbruget på datingsiderne på dating.dk og scor.dk.

Aldersmæssigt er der ikke de store forskelle, dog er der en lille overrepræsentation i gruppen mellem 21 og 40 år.

Danmark er Microsoft-land

Hvad angår den evindelige kamp mellem Microsoft og dets mindre konkurrenter på browsermarkedet, er softwarekæmpen stadig langt foran.

55 procent af brugerne benytter Internet Explorer 7.x, 33 procent bruger Internet Explorer 6.x, mens Firefox kæmper sig ind på tredjepladsen med 10 procent. Safari har en udbredelse på en procent og øvrige også en procent.

Til gengæld sakker Microsoft bagud i forhold til antal sidevisninger per bruger i forhold til søgegiganten Google, der har 130 sidevisninger per bruger mod Microsofts 12.

Læses lige nu

    SOS International

    Principal Solution Architect

    Midtjylland

    Digitaliseringsstyrelsen

    Systemforvalter til borger.dk

    Københavnsområdet

    SOS International

    Cisco Call Manager Specialist

    Midtjylland

    Digitaliseringsstyrelsen

    It-arkitekt til borger.dk med interesse for kunstig intelligens

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job