Computerworld News Service: Forskere fra Hewlett-Packard har udviklet en fungerende hukommelseskreds, der i 37 år ellers kun har eksisteret i teorien, og som i sidste ende kan erstatte ram og gøre computere mere intelligente ved at huske de data, der har været igennem den.
Teknologien hedder memristor og kan lade computere tage beslutninger ved at forstå tidligere mønstre af data, som den har opsamlet, på lignende facon som den menneskelige hjerne samler og forstår serier af hændelser.
For eksempel kan en menristorkreds være i stand til at fortælle en mikrobølgeovn, hvor lang tid forskellig mad skal have baseret på information, den har opsamlet i tidens løb, udtaler Stanley Williams, ledende forsker (senior fellow) ved HP.
Demo med prototyper
En memristorkreds kræver en lavere spænding og mindre tid til at tænde end konkurrerende hukommelse som DRAM og flash, ifølge Williams.
"Fordi den har brug for en lavere spænding og mindre tid, har den selvfølgelig et lavere strømforbrug," udtaler Williams.
Tættere hukommelsesblokke tillader også memristor-kredse at lagre mere data end flashhukommelse.
HP forsøger ved hjælp af prototyper at vise designere af hukommelseskredse, hvad memristor er i stand til.
"Det, vi har gjort, er at bekræfte et koncept til en ny elektronisk enhed, der oprindeligt blev foreslået for næsten 40 år siden," udtaler Williams.
Memristor er det fjerde fundamentale strømkredskomponent, der sammen med de tre andre – resistor, kapacitor og induktor (eller modstande, kondensatorer og spoler) – har været kendt i 150 år, ifølge Williams. Komponenten har egenskaber, der ikke kan efterlignes af nogen kombination af de tre andre komponenter, ifølge Williams.
"Den er ligeså fundamental for elektronikken, som et kemisk element er det for kemien, og en elektron er det for fysikken," udtaler Williams.
I en akademisk artikel fra 1971 skrev Leon Chua, matematiker og professor ved University of California at Berkeley, at memristor ville have egenskaber, der ligner de egenskaber, en synaps i hjernen har. Synapsen skaber forbindelse mellem to neuroner, og jo oftere et signal sendes til en synaps, des stærkere bliver synapsen.
"Det er en meget anderledes form for adfærd end noget andet, der før er observeret i kredskomponenter," udtaler Williams.
Akademisk apparat
HP kommer ikke til at genskabe samtlige af hjernens funktioner i en memristor, men virksomheden prøver ifølge Williams at bygge en relativ simpel computer, der drives af et helt andet princip end andre computere i dag.
Forskerne skabte hukommelsen ved at sætte strøm til en kreds med blokke af titaniumdioxid. Den faktiske modstand i memristoren opnår en ladning, der ifølge Williams er afhængig af strømmængden i kredsen. Når der slukkes for strømmen, bevarer hukommelsen den tilegnede information.
Selvom memristor-konceptet har eksisteret et stykke tid, er hukommelsesprototypen et akademisk apparat, der til at starte med vil arbejde sig igennem universitets-verdenen, men kan ifølge Williams ramme det kommercielle marked for halvledere om fem år.
Oversat af Thomas Bøndergaard
