3 taber millioner - hver kunde koster 2.600 kroner

Pengene vælter ud af mobilselskabet 3, der hidtil har tabt 3,6 milliarder kroner på at løbe det danske 3G-marked i gang. 3 kan blive første offer i en ny konsolideringsbølge, vurderer teleanalytiker.

Artikel top billede

Det er blevet lidt billigere - men stadig dyrt - for Hong Kong-konglomeratet Hutchison Whampoa at løbe det danske marked for tredje-generations mobiltjenester(3G) i gang.

Det kan man udlede af 3's årsregnskab for 2007, der viser, at den danske del af forretningen har fået stoppet en lille klud i et stort hul i pengekassen.

Det er dog langt fra nok til at forhindre millionerne i forsat at strømme ud af selskabet.

Bundlinjen landede i 2007 på minus 800 millioner kroner, hvilket rent faktisk er en forbedring i forhold til året før, hvor underskuddet rundede 950 millioner kroner.

Dermed har 3 tabt over 3,6 milliarder kroner efter skat, siden virksomheden blev etableret herhjemme i 2001.

3: Det går da helt efter planen
Selvom mobilselskabet 3 ser ud til at få tørre tæsk på det danske marked, så forsikrer administrerende direktør Morten Christiansen om, at det er alt for tidligt at skrive mobilselskabets nekrolog.

”Op til 2007 har vi investeret aggressivt i opbygningen af vores netværk, i en styrkelse af vores image og i opbygningen af en god og solid kundebase,” skriver Morten Christiansen i en pressemeddelelse.

Og der er kommet væsentlig flere kunder i 3-butikken.

Ifølge IT- og Telestyrelsens statistik for andet halvår 2007 øgede 3 antallet af kunder til 304.000 ved årets udgang mod 194.000 året før.

Det svarer til, at 3 i 2007 tabte godt 2.600 kroner per kunde, hvilket er – om ikke imponerende - så en stor fremgang i forhold til 2006, hvor hver kunde i kostede mobilselskabet 3.800 kroner.

Morten Christiansen slår fast, at 3 fortsat vil udbygge og opgradere sit netværk, men at de største investeringer er foretaget nu.

Derudover fremhæver Morten Christiansen, at 3 har øget omsætningen markant - den har nu rundet en milliard kroner - og samtidig stabiliseret de løbende omkostninger.

Christiansens sidste chance?

Det betyder dog ikke, at 3 er blevet nogen guldrandet forretning, men det er et skridt i den rigtige retning for Morten Christiansen og den øvrige ledelse af 3 i Danmark og Sverige, som er under hårdt pres.

De fik sidste år af 3-ejerne besked om at levere et positivt driftsresultat (EBITDA) på månedsbasis i 2008 for Sverige og Danmark tilsammen, ellers ville deres dage på 3’s hjørnekontorer være talte.

Den målsætning ser 3 ud til at nå i Danmark.

”Udviklingen er vendt, og det viser sig også i en forbedret bundlinje. I år opnår vi en positiv cash EBITDA måned for måned i tredje kvartal, og vores ejere er tilfredse med, at vi følger den plan, vi sammen har lagt,” siger Morten Christiansen.

Men et overskud på driften før renter og afskrivninger imponerer langt fra teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.

”Det betyder på almindelig dansk, at 3 har råd til at sidde i deres hus, hvis man ser bort fra de renter og afdrag, der skal betales på huset. Hvad tror du, din bankmand ville sige til dig, hvis du kom og sagde sådan?,” spørger John Strand.

Bliver 3 første offer i ny konsolideringsbølge?[/

Han mener, at 3 er ilde stedt, når en ny konsolideringsbølge næret af stærkt faldende bredbåndspriser snart ruller hen over mobilmarkedet.

”De almindelige bredbåndspriser styrtdykker, og det samme gør de mobile bredbåndspriser. I Sverige kan du nu få 1 GB mobilt bredbånd, 7,2 Mbit/s, for 100 svenske kroner om måneden,” siger John Strand.

Priserne på mobilt bredbånd rasler også ned i Østrig, Finland og en lang række lande.

Han sammenligner prisudviklingen, med den, der blev startet af Telmore og CBB på det danske mobilmarked i 1990’erne.

Prisfaldene tvang franske Orange til at forlade det danske mobilmarked med et milliardtab og sælge resterne af det danske mobil-eventyr til Telia.

”Resultatet af den konsolidering - hvis man kigger på, hvor mange penge Telia har investeret i Danmark – er, at Telia ikke i stand til at forrente deres historiske investeringer,” siger John Strand.

Han forudser, at 3 havner i nøjagtig samme situation.

”3 bliver aldrig nogensinde i stand til at forrente selskabets investeringer herhjemme. Det kan godt være, at de på et tidspunkt kommer derhen, hvor driften hænger sammen, men det ændrer ikke ved det faktum, at de allerede har investeret – og tabt – milliarder af kroner i Danmark,” siger John Strand.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job