SAP-projekt tager Levi's med bukserne nede

Den verdenskendte jeansproducent Levi Strauss måtte lukke tre store amerikanske distributionscentre efter problemer med et nyt SAP-system. Pris: Cirka 900 millioner kroner.

Artikel top billede

Et storstilet SAP-projekt har taget jeansproducenten Levi Strauss med bukserne nede.

I øjeblikket er Levi Strauss på globalt plan ved at skifte til et fælles SAP ERP-system. Men skiftet er langt fra gået glat.

Levi Strauss mener, at projektet er en væsentlig årsag til firmaets seneste katastrofale kvartalsregnskab, der blot viste et overskud på cirka fem millionerkroner. Et fald på 98 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Det skriver it-mediet The Register.

The Register fortæller, at problemer med det nye system betød, at tre af Levi Strauss' store amerikanske distributionscentre i april måtte lukke ned i en hel uge.

Regning: 900 millioner kroner
Det kostede Levi Strauss i omegnen af 900 millioner danske kroner at holde distributionscentrene lukkede.

Ifølge Levi Strauss skyldes det katastrofale regnskab dels den lave dollarskurs og dels 'væsentlige udgifter' i forbindelse med udrulningen af det nye ERP-system.

Problemerne får dog ikke Levi Strauss til at stoppe udrulningen. Projektet er blot inde i "stabiliseringsfase," siger en talsmand fra jeansproducenten til The Register.

Udrulningen af Levi Strauss SAP-projekt forventes at tage fem år og vil involvere 5.000 brugere i Europa, Asien og Nordamerika.

SAP understreger overfor The Register, at virksomheden har et "glimrende forhold til Levi Strauss" og, at de to virksomheder arbejder tæt sammen om at løse eventuelle problemer.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec