"Du har en fantastisk virksomhed. Hvorfor har du smadret den?"
Sådan lød det fra den berygtede amerikanske finansmand Carl Icahn, da han for et par år siden havde sat Motorolas daværende koncernchef Ed Zanders stævne.
Det skete i Carl Icahns prangende kontor på 47. etage i GM-bygningen i New York City med udsigt over Central Park og udstyret i bedste britiske adelsstil med tunge malede portrætter af europæiske adelsfolk, masser af antikviteter og tunge, mørke møbler.
Kort tid forinden havde Carl Icahn - der er født i New York og har studeret filosofi og medicin på universitetet - købt 1,4 procent af aktierne i Motorola og havde samtidig forlangt en plads i selskabets bestyrelse.
Og nu stod selskabets øverste direktør altså foran ham - velvidende, at Carl Icahn trods sin relativt lille aktiepost var en mand, som enhver virksomhedsleder bør frygte.
Kampen om Yahoo
Og samme bæven gennemstrømmer for tiden Yahoos ledelse.
For frem af støvskyerne, der har indhyllet den kampplads, hvor Yahoo har kæmpet om sin selvstændighed med Microsoft, er Carl Icahn dukket frem, netop som Yahoo ellers troede, at roen igen var ved at sænke sig.
I dagene efter, at Microsoft trak sit opkøbstilbud på Yahoo, tilbage opkøbte han i al stilhed stærkt faldende Yahoo-aktier for godt seks milliarder kroner.
Og Carl Icahn er vanen tro gået direkte til handling og har straks gjort det, som Microsoft gennem flere uger blot har truet med og til sidste valgte alligevel ikke at gøre:
Han har indstillet sig selv og ni af sine folk som ny Yahoo-bestyrelse.
Og vil dermed forsøge at kuppe Yahoos nuværende bestyrelse, når selskabet om få uger afholder sin årlige generalforsamling.
Her er det sikkert, at Carl Icahn ikke har langsigtede planer med Yahoo, men øjner hurtig profit og muligheden for med få skarpe snit at få selskabets værdi pumpet i vejret.
God for 14 milliarder dollar
Den 73-årige Carl Icahn har nemlig skabt sin anseelige formue - Finansmagasinet Forbes regner ham for at være blandt verdens 50 rigeste med en formue på 14 milliarder dollar - på at have indædt og ufravigeligt fokus på at gå ind i skrantende børsnoterede virksomheder og gøre de ofte bekymrede aktionærer glade og rigere på meget kort tid.
Hans metode har ofte været en forretningsmæssig kreativitet parret med en betydelig brutalitet, hvor alene hensynet til aktiekursen på kort sigt har været drivakslen.
Super-investoren har da heller aldrig lagt skjul på, at han mener, at hans evner ligger på netop dette felt: At skabe værdi til aktionærerne på nærmest ingen tid.
Det er åbentlyst, at Carl Icahn boltrer sig som en fisk i vandet i alle brancher, og efter at have bevæget sig i et utal af brancher - olie, gas, hoteller, medicinal og ejendomme - i mange år, tyder alt på, at Carl Icahn nu for alvor har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i teknologi-branchens helt store spillere.
Han har således bearbejdet både softwareselskabet BEA og spilfirmaet Take Two, og han var manden, der i sidste ende fik Motorolas Ed Zanders fjernet fra selskabets toppost og efterfølgende fik Motorola til at udskille den skrantende mobildivision.
Den brutale investors omdømme lyder på mange måder, at han er en hurtigttrækkende revolvermand, der med et meget begrænset antal teknikker ofte har været i stand til at sende en aktiekurs i vejret, hvorefter han har trukket sig ud.
Noget er der helt sikkert om snakken. I hvert fald har Carl Icahn på mange måder finpudset sine teknikker, efter gennem årene at have haft kontrol over selskaber som blandt andre Texaco, Viacom, Marvel Comics, Revlin, TWA, BEA, Time Warner, XO og Motorola.
Han siger selv, at hans nye forretning bygger på samme principper som dem, kapitalfondene anvender - og måske endda udspringer af en ide om, at investeringsforeningerne er trætte af at se kapitalfondene opkøbe kriseramte børsnoterede firmaer, afnotere dem og score kassen på at trimme virksomhederne, inden et frasalg.
"Vi udfører det samme arbejde, som kapitalfondene gør. Vi gør det bare for alle aktionærerne," har Carl Icahn sagt til Fortune.
Hans metode er enkel. Han opkøber en mindre aktiepost i et børsnoteret selskab og rykker straks frem med krav om forandringer, bestyrelsesposter og indflydelse Målet er ofte et stort aktie-tilbagekøb, salg af aktiver, og fyring af koncernchefen, der kan give aktiekursen et boost.
Det var metoden, som han anvendte, da han i 2006 gik ind i den amerikanske mediegigant Time Warner.
Han formåede efter en del bataljer og hidsig debat at få splittet selskabet op i fire uafhængige dele. Aktiekursen steg fra fire dollar til 21,5 dollar, og aktionærerne jublede.
Mod strømmen
Selv siger han, at han alene følger sin egen vurdering - og ikke lader sig påvirke af brancheanalytikere og andet godtfolk.
"Den almindelige holdning er som regel forkert. Det smuldrer mellem fingrene på én, hvis man følger en trend. Så jeg køber virksomheder, der ikke er glamourøse og som regel er upopulære. Og det er endnu bedre, hvis hele den pågældende industri er upopulær," har han tidligere sagt til amerikanske Fortune.
Eller med andre ord: Han går ind, når bunden er nået, og alle andre investorer løber skrigende væk.
Samme magasin mener, at ingen forretningsmand for tiden er i stand til at skabe mere værdi til aktionærerne end Carl Icahn, der i 1980'erne boltrede sig som en fisk i vandet med det frygtede og stærkt diskutable "greenmailing," der i dag er blevet forbudt.
Begrebet dækker over en fremgangsmåde, hvor en fjendtlig investor - en "greenmailer" som Carl Icahn - opkøber store mængder aktier i et firma, og under trusler om en regulær overtagelse tvinger firmaet til at tilbagekøbe aktierne til overpris.
Metoden gjorde Carl Icahn - der finpudsede greenmail-metoden - berygtet. Og meget rig.
Greenmailing blev forbudt, og derfor har Carl Icahn for længst skiftet til nye jagtmarker.
Ifølge Fortune er han stærkt selv-forherligende og frygtet i branchen, fordi han - med egne ord - tager "voldsomt anstød" af virksomhedsledelsers inkompetence og ofte reagerer med en inderlighed og direkte angreb, der ikke er comme il faut på de bonede firmagulve.
Vi ved ikke, om det var dette raseri, der gjorde, at Ed Zanders til sidste røg ud af Motorola, eller om det skyldtes en kold kalkule om, at en direktør-fyring ville kunne banke aktiekursen i vejret.
Salg til Microsoft
Når det handler om Yahoo, kan Carl Icahn imidlertid se en oplagt mulighed for at score kassen, som ikke nødvendigvis kommer til at koste direktør Jerry Yang jobbet: Selskabet skal nemlig sælges til Microsoft.
Sådan lyder Carl Icahns klare plan, som han giver udtryk for i et brev til Yahoos bestyrelsesformand, Roy Bostock.
Her skriver han, at en stribe af Yahoos aktionærer har bedt ham om at stå bag en ny bestyrelse, der skal forsøge at forhandle en succesfuld fusion på plads med Microsoft - "en ting, som den nuværende bestyrelse efter min opfattelse totalt har kikset," skriver han.
Der er ingen tvivl om, at Carl Icahn har opbakning fra mange af Yahoos aktionærer - heriblandt flere af de store fonde - som er rasende over, at Yahoos-ledelsen tabte den lukrative handel med Microsoft på gulvet i forsøget på dels at presse prisen i vejret, dels at overbevise omverdenen om, at selskabet kan bedre selv.
Den holdning deler Carl Icahn ikke. For aktiemarkedet fortæller noget helt andet.
Hos Microsoft i Seattle følger man med i udviklingen. Det sker velvidende, at Carl Icahn er handlingens, løsningernes og pengenes mand.
Softwareselskabet har efter Carl Icahns kampagne mod Yahoo da også igen meldt sin interesse som køber af en del af Yahoo - men ikke hele selskabet, som det ellers tidligere var planen.
Angiveligt er Microsoft mest interesseret i Yahoos søgemaskine og dets marketing-forretning, men har selskabet ikke mødtes med Carl Icahn, for Microsoft er meget interesseret i ikke at blive fjendtlig, lyder vurderingen.
Og fjendtlig på den brutale måde er netop ord, som altid bliver påhæftet Carl Icahn, der kun tænker på profittens rå magt.
