Google vil styre data-trafikken med hård hånd

Internet-giganten Google bakker op om forsøg på at begrænse trafikken på nettet. Ellers resulterer det i en dårlig service for alle, argumenterer selskabets førende netværks-ekspert.

Artikel top billede

Den reelle udfordring for bredbåndsudbydere er ikke, om de skal styre data-trafikken på nettet - men hvordan de skal gøre det.

Sådan lyder det på internet-giganten Googles officielle blog, efter den amerikanske kommunikations-kommission (FCC) netop har tilkendegivet, at den er klar til sanktioner over for internetudbydere som Comcast, der med sine restriktioner overfor brugen af BitTorrent-sider begrænser kundernes brug af nettet.

Googles internet-evangelist, netværks-ekspert og modtager af Turing-prisen Vint Cerf argumenterer på bloggen for, at data-trafikken på nettet bør reguleres, inden overfloden af data resulterer i en dårligere service for alle.

Han løfter samtidigt sløret for, at han i de seneste måneder har været i kontakt med ingeniører hos Comcast, der har givet ham et klarere syn på, hvordan kundernes data-trafik skal styres på nettet.

Køb adgang til nettet med begrænsninger

Hvordan skal bredbåndsselskaberne så administrere deres internet-trafik på fornuftig vis, spørger Vint Cerf retorisk.

Han finder ikke en betalingsmodel, hvor brugerne betaler per byte særlig ræsonnabel, fordi modellen i praksis stadig tillader ubegrænset brug af nettet.

"Jeg foreslår introduktionen af en transmissions-rate, som giver brugerne mulighed for at købe net-adgang med en given minimums data-rate. Derefter skal de kunne sende data frit og efter behov op til den minimums-rate," skriver Vint Cerf på bloggen.

Han peger samtidigt på, at denne styring af data-trafikken skal kontrolleres eksempelvis i forhold til at prioritere de letteste applikationer i netværket og tidspunktet på døgnet, for at opnå den mest optimale fordeling af data i netværket.

Navnenyt fra it-Danmark

Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

Jeanette Kristiansen

Circle Of Bytes ApS

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S