Tænker du på el-regningen, når du køber it?

En ny spørgeundersøgelse viser, at kun 34 procent af it-chefer tager energi-effektiviteten i betragtning, når de køber udstyr.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Kun 34 procent af it-chefer mener, at energi-effektivitet er en meget vigtig faktor at tage i betragtning, når der skal købes udstyr, viser en spørgeundersøgelse af it-produkt og -tjeneste leverandøren CDW.

It-chefer udtaler ofte, at de går op i energi-effektivitet, og hele 94 procent svarer til CDW, at de gør grundlæggende tiltag for at administrere strømforbruget af deres it-udstyr. Men når kun en tredjedel kalder energi-effektivitet for en nøglefaktor i køb af udstyr, så står det klart, at effektivitet ikke vejer tungt i købsbeslutningen, konkluderer CDW.

"Selv om de fleste organisationer gerne vil nedsætte strømforbruget og herved kunne opnå betydelige besparelser, så opnås succes kun ved et klart, vedholdende fokus på energi-effektivitet gennem hele it-infrastrukturen," udtaler CDW.

Spørgeundersøgelsen involverede 778 it-professionelle fra amerikanske organisationer, heriblandt mellemstore og store virksomheder, statslige organisationer og uddannelsesinstitutioner.

Administrer forbruget

Kritikere af strømforbruget inden for it peger ofte på, at CIO'er sjældent overhovedet ser deres strømregning. CDW's spørgeundersøgelse viser, at de it-chefer, der er informerede om deres strømforbrug, gør mere for at nedsætte det.

Omkring 57 procent af it-chefer svarer, at mindst en person i deres it-afdeling har en form for ansvar for strømregningen. Ud af denne gruppe er næsten ni ud af ti i gang med at udvikle strategier til at administrere strømforbruget, hvor kun 38 procent af de it-afdelinger, der mangler kontrol over deres strømregninger, har sådanne strategier.

Men det er ikke nok blot at købe effektivt udstyr for at løse it-afdelingens energi-problemer. Kun 38 procent af de it-professionelle, der har købt Energy Star-kvalificerede computere, svarer for eksempel, at de til fulde udnytter de værktøjer til administration af strømforbrug, der er installeret på disse computere.

De fleste af de organisationer, der har formelle systemer til at administrere strømforbrug har haft succes med at dæmme op for forbruget, ifølge spørgeundersøgelsen.

En fjerdedel af disse organisationer svarer, at udgiften til og forbruget af strøm stadig stiger, men ikke så meget som uden disse administrationssystemer.

De samlede omkostninger forblev de samme for en anden fjerdedel af disse organisationer, mens 28 procent var i stand til at reducere omkostningerne til it-strømforbruget med mellem 1 og 20 procent.

Gode tip

Næsten en ud af 10 organisationer med systemer til reduktion af strømforbrug var i stand til at reducere omkostningerne med mellem 21 og 40 procent, mens en ud af 50 var i stand til at reducere de samlede omkostninger af it-strømforbruget med 41 procent eller mere.

Spørgeundersøgelsen påviste nogle enkelte metoder, der var afgørende for de organisationer, der var i stand til at reducere omkostningerne til strømforbruget:

Man må købe energi-effektive computere og udstyr med Energy Star-mærket, man må lære medarbejdere at slukke for udstyret og gøre fuld brug af værktøjer til administration af strømforbrug, og man må konsolidere og optimere servere.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S