Byggematador vil frasælge dele af kriseramt it-firma

Den århusianske byggematador Mogens de Linde afhænder dele af sit kriseramte it-selskab Caslon IT, der har haft kæmpeunderskud og måtte fyre hver femte ansatte.

Artikel top billede

Foto: Scanpix/Henning Bagger

Byggematador Mogens de Linde vil frasælge dele af sit kriseramte selskab, Caslon IT.

Caslon IT påtænker at frasælge konsulentafdelingen samt software og hardwaresalget, dog eksklusiv hovedaktiviteten fotoware, erfarer Computerworld.

Prisen er sat til i omegnen af et par millioner kroner.

Tidligere har Caslon IT måtte igennem en større fyringsrunde, hvor hver femte medarbejder blev afskediget.

Og årets regnskab viste store tab. Tabene beløb sig til i omegnen af 40 millioner kroner på to år.

Kommentarer senere

Ifølge Computerworlds oplysninger forsøger Mogens de Linde at sælge til selskabet IT Forum med hovedsæde i Århus.

Her ønsker administrerende direktør Kim Hansen ikke at kommentere sagen før senere.

"Jeg har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt," siger han.

Kendte it-folk

Udover Mogens de Linde sidder også den kendte it-forretningsmand Bo Sejer Frandsen i Caslon IT's bestyrelse.

Han sidder desuden i videnskabsminister Helge Sanders IKT-råd og er medlem af bestyrelsen hos IT Branchen.

Desuden har Bo Sejer Frandsen flere fremtrædende stillinger i det midtjyske it-miljø.

Den trejde person i bestyrelsen er Ole Carlson, der tidligere har måtte agere administrerende direktør, da den tidligere direktør forlod selskabet efter fyringsrunden.

Fligtig i retssager

Byggematadoren kæmper ikke blot med underskud i it-firmaet - han kræver også erstatning fra it-direktøren Finn Damgaard, som han mener har brudt i klausul i hans kontrakt.

Det er en påstand, som Finn Damgaard pure afviser.

Ikke desto mindre trækker byggematadoren ham i byretten, hvor der forventes en afgørelse i november i år.

Mogens de Linde er en rutineret mand i retssystemet. Han er for tiden nemlig også indblandet i den store sag om salget af Junckers, hvor en advokat angiveligt skulle have repræsenteret to parter samtidig.

Den ene er Mogens de Linde, hvilket har fået ham til at kræve erstatning af advokaten.

Det har trods gentagne henvendelser ikke været muligt at få en kommentar til denne artikel fra Mogens de Linde.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S