Den norske telegigant Telenor har fået den tidligere Nobelprisvinder Muhammad Yunus på nakken.
Striden drejer sig om teleselskabet Grameenphone i Bangladesh.
Grameenphone har styret trafik uden om myndighedernes netværk og dermed undgået at blive beskattet af trafikken, skriver norske Aftenposten.
Det har udløst en bøde på 280 millioner kroner, som Grameenphone indvilliger i at betale.
Spørgsmålet er bare, om det er ejerne af selskabet, der skal have regningen.
Det mener Muhammed Yunus. Han er stifter af banken Grameen Bank, som er kendt for at udstede såkaldte mikrolån til fattige.
Mikrolånene gav fattige kvinder muligheden for at oprette deres egne mobiltjenester, som de samlede i selskabet Grameen Telecom.
Netop Grameen Telecom ejer 38 procent af Grameenphone, mens Telenor ejer de sidste 62 procent.
"Dette er en sag, som har ramt os hårdt. At betale bøden er det samme som at indrømme, at der er begået ulovligheder. Men vi har ikke vidst, hvad der skete, og hvem der står bag. Alligevel er det her i Bangladesh Grameen Bank og Grameen Telecom som får skylden, fordi selskabet hedder Grameenphone. Det er ødelæggende for både Grameen-navnet og mig selv," siger Muhammad Yunus til Aftenposten.
Han ønsker, at der indledes en ny politiundersøgelse af selskabet, ligesom han også forlanger, at Grameen Telecom får aktiemajoriteten i firmaet.
Telenors koncernchef Sigve Brekke for Asien er enig i, at der skal foretages en undersøgelse af forholdene.
"Vi nedsætter nu en komité, hvor både Grameen Telecom og Telenor er med. De skal se på, hvordan vi gør dette her," siger Sigve Brekke.
Muhammed Yunus afviser, at han har haft kendskab til forholdene. Politiet i Bangladesh droppede yderligere efterforskning, da Grameenphone indvilligede i at betale bøden.
