Microsofts nye reklamefilm møder hård kritik

Seerne klør sig i håret, reklamekritikere kalder den 'bizar'. Microsofts nye kendis-reklamefilm får hård medfart.

Artikel top billede

Selvom Bill Gates får ros for ikke at tage sig selv for højtideligt, er der ikke mange, der forstår Microsofts nye reklamefilm med Jerry Seinfeld.

Den stort anlagte serie af reklamefilm med Jerry Seinfeld og Bill Gates i hovedrollerne lagde fra kaj i sidste uge. Og det er ikke mange pæne ord, kritikerne har til overs for Microsofts første forsøg på at genoplive og afstøve Windows-brandet.

"Hvis Crispin Porter + Bogusky (Microsofts reklamebureau, red.) gik efter noget sært skræmmende eller det hjælpeløst absurd, så lykkedes det fantastisk," skriver Steve Hall, der har en mangeårig fortid i reklamebranchen hos blandt andre det store reklamebureau Leo Burnett. Nu driver han onlinemagasinet AdRants.com, der skriver om tendenser og nyheder indenfor reklamens verden.

Microsoft-stifter er til discount

I filmen ses Bill Gates købe discountsko, mens komikeren Jerry Seinfeld kommer forbi og spørger om meningsløse ting som for eksempel, om Bill Gates beholder sit tøj på i badet.

Hen mod slutningen spørger Jerry Seinfeld, om Bill Gates kan give ham et tegn på, om Microsoft nogensinde kommer ud med noget, der er lækkert. Hvis svaret er 'ja', siger Seinfeld, så skal Bill Gates rette på sine boxershorts.

Bill Gates á la Beyonce

Derefter ser vi Bill Gates udføre en bevægelse med bagdelen meget lig en musikvideo med Beyonce. Bortset fra, der ikke er tale om Beyonce. Og det scenario er der ikke den store opbakning til blandt reklamekritikerne.

"Fremtiden. Lækker. Det er jo reklamens slogan til slut, men jeg må sige, at Bill Gates' numse-ryst til sidst altså vækker afsky. Det er mere end bizart," skriver Barbara Lippert fra amerikanske AdWeek.com, der er et ugentligt magasin rettet mod reklamechefer.

Også blandt danske internetbrugere er der en vis undren at spore.

"Er der nogen, der gider forklare mig, hvad den video gik ud på? Hvor kommer Vista lige ind i billedet?," skriver for eksempel Henrik Jørgensen i en kommentar på Computerworld.dk.

Microsoft: Det er bare en teaser
Det er en helt bevidst strategi, lyder det fra Brad Brooks, Microsofts Vista-chef. Han forklarer, at filmen blot er den første i en lang serie, og derfor blot skal fungere som en teaser.

Microsoft må dog have taget notits af de mange undrende kritikere, for i en pressemeddelelse gentager de, at reklamens noget uldne budskab var helt efter hensigten.

"Efter at have set den nye Microsoft-reklame i dag, er der måske nogle, der funderer over, hvad Jerry Seinfeld og Bill Gates sammen i en skobutik har med software at gøre. Svaret er, i den typiske Seinfeld-betydning af ordet, ingenting," skriver Microsoft i pressemeddelelsen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network