CA Software giver masser af fleksibilitet

Frihed under ansvar tiltaler Ole Andersen, der arbejder hos CA Software. Han skal leve op til høje krav. Til gengæld har han stor frihed til selv at bestemme.

Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Fleksibiliteten er nøgleordet for Ole Andersen, når det gælder både arbejde og løn.

Han er account director hos CA Software i Ballerup nord for København. Ole Andersen fortæller, at CA har de 'sædvanlige' ordninger, som medarbejderne kan vælge: Avisabonnementer, bredbånd, massage og en god kantineordning.

Ole Andersen har tidligere været ansat hos IBM og Ementor. I alt har han 10 år i it-branchen bag sig. Han sidder i dag med nogle af CA's store kunder, og når han skal vurdere, hvad der gør hans job specielt godt, er det den fleksibilitet og frihed, som han har hos CA.

"Så længe man når sine mål er der ingen, der stiller spørgsmål," siger Ole Andersen.

Fleksibiliteten går begge veje i Ole Andersens job. For når man sidder i salgsorganisationen i CA, er lønnen meget afhængig af, om man når de opstillede mål.

En ordning, som giver god mening for Ole Andersen, som havde gjort sig overvejelser om den usikkerhed, der også ligger i at have en løn, som er så afhængig af gode resultater.

"Det er en spændende og stærkt performanceorienteret kultur, som jeg godt kan lide," siger Ole Andersen og tilføjer, at en anden faktor også spillede ind.

"I virkeligheden sidder jeg billigt i det derhjemme, og jeg tror, det er noget andet, hvis man sidder i et dyrt hus. Jeg har ro på hjemmefronten, og det gør mig nok mere risikovillig," siger Ole Andersen.

International dimension

Provision er udbredt blandt it-branchens salgsorganisationer, hvor omkring tre af fem er provi­sionslønnede.

Ole Andersen lægger altså stor vægt på fleksibiliteten og det konkurrenceelement, der er i CAs opbygning af lønnen, og de goder, der er i firmaet. Men da han skiftede job fra Ementor til CA, var der andre elementer, der også spillede ind.

Den ene var, at CA er et amerikansk firma, som har en stor international dimension. Det internationale netværk og muligheden for at komme ud og dele viden og trække på internationale erfaringer er i sig selv et gode, lyder det fra Ole Andersen.

"Jeg skiftede fra Ementor efter sammenlægningen med Topnordic, som historisk set har haft sin styrke i volumeforretning, da jeg alligevel gerne ville tilbage til et amerikansk firma og prøve at arbejde med softwareområdet," siger Ole Andersen.

Han er ikke i tvivl om, at hvis han skulle skifte job igen på et tidspunkt, så vil fleksibilitet og gode ordninger, som kan være med til at gøre arbejdsdagene lettere, have høj prioritet.

"Jeg tror, at det bliver endnu vigtigere, at virksomhederne har ordninger, som kan bidrage til at tiltrække og fastholde gode medarbejdere" siger Ole Andersen.

Balance med privatliv

Han er ikke nervøs for, at de goder, han har som CA-medarbejder, betyder, at han føler, han skylder CA noget, eller at virksomheden går for langt i forhold til at blande arbejdsliv og privatliv.

"Jeg synes, at jeg er god til at afbalancere arbejds- og familieliv," siger Ole Andersen.

Han tror, at virksomhederne i stadig stigende grad vil være en del af folks privatliv, når det er muligt at være 'online' med sin telefon og e-mail hele døgnet. Dog ikke i samme omfang som der er tradition for i for eksempel USA.

En del medarbejdere har mulighed for både aktieoptioner og opkøb af medarbejderaktier. Hos CA kan man lave en aftale om at reservere en del af sin løn til halvårlige køb af aktier. Det har Ole Andersen sagt ja tak til.

En ordning som giver medarbejderne 15 procent rabat på aktien, men derudover ikke giver specielle fordele - der skal betales almindelig skat af afkast og ved salg.

"Det gør jeg, fordi det er en aktie, jeg tror på, også på længere sigt," siger Ole Andersen.

Han synes også det er smart, at man selv kan variere, hvor meget der sættes til side til aktiekøb.

Tilbage til hovedartiklen

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Unified Communications specialist til IT-Operations i Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse