Får du det, du fortjener? Eller i det mindste lige så meget som de andre? Det spørgsmål kan være svært at besvare, alt afhængig af hvilket job du har, og hvilken virksomhed du er i.
Et råd går dog igen fra flere af de eksperter, som arbejder med de forskellige aspekter, der er i lønordninger og frynsegoder: Tal med dine kollegaer om det.
Det er den bedste måde at få en fornemmelse af fordele og ulemper ved de mange forskellige ordninger, som virksomhederne har indført i dag for at tiltrække og fastholde gode medarbejdere.
De goder, medarbejdere i it-branchen de seneste år har kunnet nyde, kan opdeles i flere grupper, som både indholdsmæssigt og ikke mindst skattemæssigt er værd at overveje. Og mængden af forskellige ordninger er steget samtidig med, at kampen om de bedste medarbejdere er taget til.
Du kan læse om to it-fagfolk, som på hver deres måde har fået noget godt ud af de nye muligheder.
Ivan Beltoft fra Netcompany |
Og Ole Andersen fra CA Software |
Frynset fryns har tabt
Ekstravagante udlandsrejser og overdådige kontorfaciliteter med alskens underholdning er ikke på toppen af ønskesedlen hos de it-ansatte.
Nærmest tværtimod, for når man går listen over lønopbygning og frynsegoder igennem i dette års lønstatistik, står det klart, at pension og forsikring er favoritterne, når lønnen udbetales i andet end klingende mønt.
Derefter kommer bredbånd og telefoni, mens der ikke er mange, som anfører frynsegoder og ordninger i den tungere ende af skalaen.
Noget tyder altså på, at det er kontanter og sikkerhed, som vinder, når de it-ansatte skal forhandle lønpakker.
En af de helt tydelige tendenser er, at de it-ansatte altså får og foretrækker fornuftige lønordninger med vægt på pension, sundhed og fleksibilitet.
De ekstravagante dage, hvor it-branchen slog sig løs er afløst af bruttolønsordninger og medarbejderobligationer.
En lignende tendens kan man se hos de unge, som endnu ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet. I en undersøgelse fra IT Universitetet i København svarer klart flest, at pensionsordninger er det mest ønskede, mens mulighed for ekstra ferie og betaling for overtid deler andenpladsen.
Tænk dig om
Når du overvejer, hvilke ordninger du kan have glæde af fra arbejdsgiveren, skal du tænke dig godt om. Det er i hvert fald den besked, de forskellige fagforeninger giver deres medlemmer.
I Sam-data/HK, som har mange medlemmer, der direkte eller indirekte arbejder med it, fortæller formand Pia Brade, at der er en række gode råd, fagforeningen giver medlemmer, når de skal forhandle lønsammensætning.
Pia Brade mener, at det ville være klart at foretrække, hvis lønnen kun bestod af kroner og øre. Men på den anden side forstår hun godt, at mange af de ordninger, som hører til under bruttolønsordningerne, er populære.
"Når lønnen udelukkende kan gøres op i kroner og øre, er det meget lettere at sammenligne og se, om lønnen svarer til niveauet på resten af markedet," siger fagforeningsformanden.
En anden afvejning er ifølge Pia Brade lige så relevant. Det er afvejningen mellem arbejdsliv og privatliv. For eksempel peger Pia Brade på tøjvask-, indkøbs- og aftensmadsordninger som gode tilbud, der dog kan give bagslag, hvis den ansatte til gengæld aldrig har fri.
For Pia Brade minder om, at virksomhederne ikke kun indfører ordningerne for medarbejdernes skyld.
"Man skal huske at spørge sig selv, hvad motivet er for virksomheden, når man overvejer, hvilke ordninger man gerne vil være med i," siger Pia Brade.
Samtidig minder Pia Brade om, at når medarbejdere får bruttolønsordninger eller fleksible lønpakker, som de også kaldes, så skal man være opmærksom på, at de beløb, som fjernes fra den egentlige løn, påvirker feriepenge og pengsion.
"Du skal være opmærksom på, at alle træk i din bruttoløn har konsekvenser, for eksempel bliver dine feriepenge, pensioner og lønstigninger beregnet af bruttolønnen. Det vil sige, at værdien af de goder falder, hvis man sænker bruttolønnen," siger Pia Brade.
Balance i livet
Tal og grafer er ikke det eneste, du skal tage højde for, når du beslutter dig for, hvad du gerne vil have af goder.
Arbejdsmarkedsforsker Henrik Lambrecht Lund fra Roskilde Universitetscenter forsker blandt andet i opdelingen mellem arbejdsliv og familieliv. Han ser nogle modsatrettede tendenser i arbejdsmarkedet, som har at gøre med personalegoder og de forventninger, der er til medarbejdere i moderne virksomheder.
"Virksomhederne har vel aldrig tidligere i historien gjort så meget for, at medarbejderne skal have det godt, som de gør i dag. Og fryns spiller en stor rolle i det arbejde," siger Henrik Lambrecht Lund.
Han mener, at udviklingen i mange år gået i den retning, selv om man tager højde for, at der som i it-erhvervene er stor efterspørgsel efter medarbejdere, og der samtidig indgår et element af modefænomen.
Til gengæld mener Henrik Lambrecht Lund, at stressproblemer og pres på medarbejderne er fulgt i kølvandet, og det har virksomhederne endnu ikke lært at håndtere.
Arbejdsmarkedsforskeren mener, at det er helt naturligt at gå efter nogle af de goder, som virksomhederne tilbyder.
"Det er dejligt at få noget og få aflastning på alle mulige tænkelige måder," siger Henrik Lambrecht Lund. Men han er bekymret for, at det kan gå for vidt.
"For eksempel i forhold til bonusordninger er min bekymring, at man begynder at tænke kortsigtet og glemmer de langsigtede mål. Det er meget afgørende for virksomhedens succes, at der stadig tænkes langsigtet," siger han.
En af grundene til Henrik Lambrecht Lunds bekymring er den loyalitet, som opbygges hos medarbejderne.
"Det kan have den konsekvens, at man knytter sig meget tæt til organisationen. Det er godt nok, at folk er glade for deres arbejdsplads, men det kræver, at man har nogle faglige normer, som sætter en grænse for, hvor langt loyaliteten skal strække sig," siger han og forklarer, at det kan blive dyrt for både medarbejder og virksomhed.
"Hvis man identificerer sig stærkt med den virksomhed, man arbejder for, kan det blive en overdreven loyalitet, hvis man ikke mener, at man bidrager nok. Og det kan være utroligt hårdt for det psykiske arbejdsmiljø," siger Henrik Lambrecht Lund.
Arbejdsmarkedsforskeren mener, at de virksomheder, der stiller alle muligheder til rådighed, så deres ansatte kan arbejde nærmest overalt og døgnet rundt, hvis de har lyst, skal passe på. Balancen kan nemlig tippe til fordel for jobbet, og det giver problemer. Mange virksomheder sigter ifølge Henrik Lambrecht Lund efter den lidt brede betegnelse, at deres medarbejdere skal være hele mennesker.
"Det at være hele mennesker handler også om at kunne adskille hjem og arbejde. Hverdagens rytme har en funktion, for at vi fungerer godt," siger Henrik Lambrecht Lund.
Arbejdsmarkedsforskeren mener, at der i it-branchen er en meget dedikeret tilgang blandt mange medarbejdere, og det kan være hårdt, hvis man ikke husker at stoppe op og sætte grænser.
"Det handler også om arbejdskultur i it-branchen. Der er mange i den branche, for hvem arbejdet tager magten, fordi der er store forventninger. Og medarbejderne er meget passionerede om deres projekter," siger han og tilføjer, at hans eneste anbefaling til både ansatte og ledere er en åben dialog om forventninger og krav i forhold til de goder, man får.
Husk nu skatten
Et af de vigtigste spørgsmål, som du skal have tjek på, når din virksomhed tilbyder forskellige former for lønordninger og frynsegoder, er, hvad det betyder for din skat.
Mange ordninger og frynsegoder er indført, fordi de giver en fordel i forhold til skattebetalingen. Men ikke alle.
Statsautoriseret revisor Niels Sonne fra Deloitte har speciale i lønforhold og personalegoder.
Han forklarer, at både medarbejderen og virksomheden skal være opmærksomme på, at man kan få problemer med skattevæsnet, hvis man for eksempel konstruerer en bruttolønsordning forkert. Det kan faktisk gå grueligt galt for begge parter.
"Det handler om, at der skal indgås en ny lønaftale. Man kan ikke bare komme og aflevere sine regninger og få dem betalt af virksomheden," siger Niels Sonne og tilføjer, at det kan lade sig gøre med hensyn til telefonabonnementer, selv om han ikke vil anbefale det, blandt andet på grund af moms.
"Reglerne fra Skat siger, at medarbejderen reelt skal give afkald på noget løn, når de får sådan en fleksibel lønaftale. Det betyder, at der skal laves en helt ny lønaftale," siger han.
Der er ifølge Niels Sonne meget stor forskel på, om et gode er en del af lønnen, eller om det er et generelt personalegode, som er til rådighed på arbejdspladsen.
"Goder, som stilles til rådighed på arbejdspladsen, er nemlig ikke skattepligtige," konstaterer Niels Sonne.
Det gælder ifølge Niels Sonne goder som kaffe, te, frugt, slik, sodavand og adgang til motionsfaciliteter på arbejdspladsen, som for eksempel bordtennis, bordfodbold, sauna.
Deltagelse i firmaarrangementer som julefrokost og sommerudflugt er også skattefrit.
Men reglerne er komplicerede, forklarer revisoren og skattefriheden gælder ikke en skitur betalt af virksomheden.
Og det kan være svært for både virksomheder og medarbejdere at holde styr på, hvor grænsen går, fordi flere og flere ting er kommet på listen over goder, som Skat tillader.
"Man kan sige, at folk kommer til at formode, at mange ting er tilladt, fordi der har været en lempelse på nogle områder," siger han og tilføjer, at lempelserne dog begrænser sig til et rimeligt veldefineret område.
Et godt eksempel er motion og sport, hvor brugen af faciliteter på arbejdspladsen ikke er skattepligtige, mens et arbejdsgiverbetalt abonnement til et fitnesscenter er skattepligtigt.
Total forvirring
Og for at gøre forvirringen total, bebudede regeringen, at abonnementer til diverse motion skal på listen over godkendte goder.
Men lovgivningen er ikke helt på plads, så et fitness-abonnement er stadig skattepligtigt. Og det er de fleste goder, som kan være en del af lønnen til den enkelte medarbejder.
"Men hvis man skal have et personalegode i en bruttolønsordning, er det jo kun interessant, hvis det beskattes lempeligere end den faktiske markedspris," siger han.
Ifølge Niels Sonne er følgende 10 personalegoder interessante:
Telefoni og datakommunikation
Befordring mellem hjem og arbejde
Avis (i forbindelse med arbejdet)
Parkering
Uddannelse
Sundhedsbehandling (lægefagligt begrundet og til alle ansatte)
Forebyggelse af arbejdsrelaterede skader. Eksempelvis fysioterapi, massage og kiropraktik.
Firmabil
Helårsbolig
Medarbejderobligationer og medarbejderaktier (skal være til alle ansatte)
Niels Sonne tilføjer, at hvis der ikke er økonomiske fordele i ordningen, så er fleksibiliteten og valgfriheden for den enkelte større, hvis man blot får udbetalt mere løn og selv køber de ydelser eller goder, man ønsker sig.
"Alt kan komme ind i en lønordning, bare ikke hjemmepc'er. Men problemet er, at du skal beskattes af det. Og så vil de fleste nok hellere have pengene og kunne vælge selv," siger Niels Sonne.
Gennemskuelig løn
Mens fagforeningsformanden fra HK/Samdata er nervøs for overblikket over lønnen med forskellige lønpakker og frynsegoder, mener revisoren fra Deloitte modsat, at det faktisk bliver lettere at få et overblik over ordningerne, med de nye bruttolønsordninger.
Især fordi det bliver mere gennemsigtigt, hvilke ordninger, som en medarbejder kan forhandle sig frem til, og der bliver ryddet op i gamle specielle aftaler.
"Når der ikke er særaftaler, men en stribe ordninger, som er en del af lønnen, bliver det mere gennemskueligt," mener Niels Sonne.
