Borger.dk spænder ben for Chrome og Safari

Det nye borger.dk gør livet svært for brugere med Chrome- og Safari-browsere. En login-løsning fra Skat er udviklet til Internet Explorer og Firefox.

Artikel top billede

Hele Danmarks portal på nettet, borger.dk, har tilknyttet en login-funktion, der ikke støtter brugere af browseren Safari og Googles nye Chrome-browser.

På verdensplan har Safari ellers knap syv procent af markedet, mens antallet af Chrome-brugere er noget mindre med knap en procent af browser-markedet.

Kontorchef Natascha Dexters fra IT- og Telestyrelsen, der er ansvarlig for borger.dk forklarer, at problemet ligger hos Skat.

"Vi har testet på en del forskellige browsere, men det her er i forhold til nem login-løsningen, der ligger hos Skat," siger hun.

Men mener du som ansvarlig for borger.dk, at brugere af Chrome og Safari skal have adgang til alle borger.dk's funktioner?

"Jeg synes, at du skal tale med Skat. Som udgangspunkt ja, men der kan også være andre hensyn. Det altafgørende er ikke, at en ny løsning kan alt fra første dag, hvis man med fordel kan bygge mere på efterfølgende," siger hun.

Natascha Dexters gør samtidig opmærksom på, at teamet bag borger.dk er i løbende og "fin dialog" med Skat.

Ingen planer om Chrome og Safari

Hos Skat erkender man, at nem login-ordningen ikke garanterer understøttelse af Chrome og Safari.

Faktisk oplyser fagchef fra it-service hos Skat, Kim Troels Rasmussen, at udover på borger.dk, bruges login-funktionen på samtlige Skats tast selv-løsninger.

Altså kan Safari-brugere og Chrome-brugere også opleve problemer her.

Kim Troels Rasmussen forklarer, at det eneste Skat garanterer vedrørende browser-brug er, at brugere af Internet Explore version 6 og 7 og varianterne herunder samt brugere af Firefox har adgang via nem-login.

"Og med Firefox understøtter vi også open source-software, Mac og Linux," siger han.

Han oplyser, at Skat for nærværende ingen planer har om at integrere Chrome- og Safari-brugere i løsningen.

"Statens it-center vil fastlægge nogle standarder på et tidspunkt, og inden det sker, vil vi næppe gøre noget større ved det," siger fagchefen fra Skat.

Rettelse: Af artiklens første version fremgik det, at brugere med Chrome- og Safari-browsere ikke kan bruge Skats login-løsning. Det er forkert. At få løsningen til at fungere i disse browsere kan dog kræve en Java-opdatering i Chrome, eller at man ignorerer en falsk fejlmeddelelse i Safari. Skat har tidligere oplyst til Computerworld, at man kun garanterer, at løsningen fungerer i Internet Explorer og Firefox, men oplyser efter artiklens offentliggørelse, at man forventer om kort tid også at have fjernet alle fejl i forhold til Safari-browseren.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,