Panasonic er netop blevet optaget i Guiness rekordbog.
Æren tilfalder den japanske elektronikgigant for batteriet Evoias fantastiske levetid, der anslås at være ikke mindre end syv år.
Den slags levetid på et batteri må være en lækkerbisken for verdens producenter af bærbare computere, PDA'er og smartphones. For batterier er stadig den mobile verdens akilleshæl.
Panasonics optagelse i rekordbogen er ganske vist noget af et kuriosum. En 17 centimeter høj robot med et par AA Evoia-batterier blev sat til at bestige en kløft i Grand Canyon ad et 530 meter langt reb.
Det tog den syv timer at komme op, og gav Panasonic titlen som dem med 'verdens mest udholdende AA alkaline-batteri'.
Klorofyl-batteriet
Men er det virkelig brug-og-smid-væk-batterier, verden har brug for?
Det er det muligvis.
Chefen for danske Innovation Lab, Mads Thimmer, beretter om mulighederne med organiske batterier, som ikke er genopladelige, men til gengæld billige og meget miljøvenlige.
"I sidste uge fik forskere fra Taiwan University et gennembrud inden for klorofyl-batterier. Det er organiske batterier, der kan holde en mobiltelefon kørende en uge og koster tre dollars at fremstille."
Princippet er at udnytte nogle af de samme processer, som foregår i fotosyntesen. I stedet for at konsumere CO2, frigives elektricitet, forklarer Mads Thimmer.
"Den grønne retning inden for batteriteknologisk udvikling er spændende, fordi den vender op og ned på den måde, vi normalt tænker, nemlig: hvis det skal være grønt, skal det være genopladeligt. Det skal det ikke nødvendigvis," siger han.
Vi kommer til at grave i affaldet
Batterier er traditionelt set metaller, der er placeret forskellige steder i ion-rækken, som frigiver en spænding, når de sættes tæt på hinanden.
Men udviklingen af mere konventionelle batterier støder tit på det problem, at de skal bruge metaller, som der ikke findes særlig meget af på jorden.
"I den heftige teknologiproduktion de seneste tyve år, har vi brugt mange af ressourcerne op, så det bliver et problem at finde råmaterialerne. Vi skal snart til at surface mine, for at skaffe dem," mener Mads Thimmer.
Surface mining er, når man udnytter affaldsprodukter, der indeholder det materiale, man har brug for til yderligere produktion.
Strøm fra resonans
På Massachusetts Institute of Technology, MIT, eksperimentes med trådløs strøm. De kalder det resonansopladning.
Det virker ved at sætte en spole i en stikkontakt og en modspole i en opstillingen. Enheden der skal have strøm, lades op ved den resonans, der opstår, på samme måde, som hvis man peger et par højttalere mod hinanden.
Og så er der Splash, der er en måtte, man lægger sin enhed på, hvorved der sker en kemisk reaktion, siger Mads Thimmer.
"Metoden er ikke energieffektiv, og dermed tvivlsom. 20-30 procent af energien går til spilde, så det ikke noget, du skal råbe højt om, hvis du vil helgenkåres for dine grønne tendenser."
Mads Thimmer peger også på japanske Mitsubishi Corporation, der har opdaget helt nye metoder til at høste strøm med satellitter i rummet, der har nanoforstærkede solceller på vingerne.
Satellitterne ligger konstant i sollys, og pakker den strøm, de lades med, i mikrobølger, som beames ned til kraftværker i Japan, hvorfra det sendes videre ud i stikkontakterne til forbrugerne.
"De arbejder på en model, hvor solfangerne i verdensrummet kan beame strømmen direkte videre til mobiltelefonen hos forbrugeren."
Der er bare det aber dabei, at det er mikrobølger, man sender lige ned i hovedet på folk.
"Det må vi håbe de får styr på, inden de lancerer det som produkt. Men det er tanken, at du har trådløs strøm per abonnement. Og det er et helt seriøst projekt," fortæller Mads Thimmer.
Teknologisk kvantespring
Andre forskere arbejder på at udvinde energi fra menneskers naturlige bevægelser, der generer strøm nok til at kunne drive en 10 Watts pære.
Kan det oversættes til opladning af apparater, åbnes muligheden for et evighedsbatteri, for mennesker sidder sjældent helt stille, forklarer Mads Thimmer.
Printede radioer med strømførende blæk er også i sin vorden, og de skal selvfølgelig have strøm fra et printet batteri.
"Printet electonics forfølger tanken om, at du ikke behøver at hive råmaterialer op af en mine i Argentina, fragte det hele til Kina og samle det manuelt. Det rationaliserer produktion væsentligt," siger Mads Thimmer.
Nanoteknologi måske vejen frem
Nanoteknologi kan vise sig at være det teknologiske kvantespring, batteriteknologien har brug for.
"Med nanoteknologi kan du gøre polerne i batteriet mere modtagelige og øge effektiviteten ved at kunne manipulere med den måde, metallerne opfører sig på," fortæller Mads Thimmer.
Over de næste et til to år vil nanoteknologien blande sig i batteriproduktionen, mener han.
"Hurdlen er stadigvæk, at der godt kan laves enkeltstående eksempler på disse batterier, mens det kniber med at sætte det i produktion. Hvis den kode knækkes, skabes der en revolution," forudser Mads Thimmer.
Ikke så ringe endda
Indtil da hænger vi på den traditionelle teknologi, som heller ikke er så ringe endda.
Terminalproducenterne får faktisk hele tiden nye og bedre batterier, men produkterne er blevet meget mere krævende.
"Man skal huske, at det jo er den samme type batterier, der har fulgt os hele vejen, og skal drive alle de nye ting. I dag skal de drive kameraer, heftige softwarepakker og otte gigabyte hukommelse og GPS-moduler. Hvis du tager et nyt lithium-ionbatteri og kobler det på en gammel Nokia, kan du tale i telefon i et halvt år," siger Mads Thimmer.