Virksomheder drukner i Sharepoint-jungle

Danske virksomheder er i Sharepoint-vildrede, mener en dansk ekspert. Han bakkes op af en britisk undersøgelse.

Artikel top billede

Har du problemer med at overskue junglen af Sharepoint-sider? Så er du næppe den eneste.

En undersøgelse blandt britiske erhvervsledere, foretaget af virksomheden Courion, viser, at mere end en tredjedel af de adspurgte ikke har nogen politik for brugen af Microsofts samarbejdsværktøj, Sharepoint.

Samarbejdsværktøjet er det hurtigst sælgende produkt fra Microsoft nogensinde.

Den hastige stigning i antallet af nye brugere er en væsentlig grund til, at mange virksomheder ikke helt har styr på, hvordan de bruger produktet, mener Janus Boye, der rådgiver virksomheder i deres brug af CMS-systemer, intranet og samarbejdsværktøjer som Sharepoint.

Janus Boye oplever, at mange store danske virksomheder kaster sig ud i at bruge Sharepoint uden at have fastlagt nogen klar politik for brugen af værktøjet. Det betyder, at de ansatte i virksomheden risikerer at miste overblikket.

"Det er helt basale ting, der mangler at komme styr på. I store virksomheder bliver der oprettet tusindvis af sider, fordi der ikke er nogen klar politik for, hvornår det er i orden at oprette en ny side, og hvornår den skal slettes igen," siger han.

Frygt for datalæk

Junglen af Sharepoint-sider er sandsynligvis grunden til, at hele 86 procent af de adspurgte i den britiske undersøgelse er bekymret for om fortrolige oplysninger risikerer at ende i de forkerte hænder.

Janus Boye undrer sig over det høje tal og mener, at erhvervslederne bør køle ned.

"Ja, der er da en risiko for, at der bliver droppet en fil i den forkerte mappe, eller at en forkert person modtager en invitation til at deltage i en gruppe. Men der er mange, som er interesseret i at hype sådan en risiko. I virkeligheden er der større risiko for, at en fortrolig mail ender hos den forkerte modtager," siger Janus Boye.

Tidligere på året advarede en rapport fra analysehuset Forrester om, at Sharepoint kan skabe kaos i it-afdelingen, hvis værktøjet bliver brugt til at bygge applikationer med.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S