Københavns Politi opsætter inden for den kommende tid mere end 200 videokameraer på Strøget i København.
Men overvågningen kommer ikke til at ændre danskernes adfærd - hverken på godt eller ondt.
Det mener den danske forsker Jill Byrnit, der har en ph.d i adfærdspsykologi, og i dag er forsker på Psykologisk Institut på University of California i Los Angeles.
"Når folk er fulde, aggressive og ude på ballade, så handler de instinktivt og vil næppe skænke kameraerne en tanke, før de kaster sig ud i slagsmål," siger Jill Byrnit
Hun tror heller ikke, at de almindelige lovlydige handlende på Strøget ændrer adfærd, fordi de bliver overvåget.
"Almindelige danskere vil opleve, at overvågningen ikke har nogen konsekvenser for dem. Politiet sender jo næppe en bøde til dig, fordi et kamera har optaget dig, mens du kører uden cykellygte. Derfor vil de fleste sandsynligvis lynhurtigt glemme overvågningen og opføre sig akkurat, som de plejer," siger Jill Byrnit.
Overvågning gør os utrygge
Kina har siden årtusindeskiftet iværksat et spektakulært og højteknologisk overvågningsprojekt af borgernes færden på nettet og i det offentlige rum.
Og Jill Byrnit forestiller sig, at borgere i totalitære overvågningssamfund som det kinesiske i langt højere grad vil lade sig påvirke af overvågningen, fordi borgerne risikerer langt større konsekvenser, hvis staten tager dem i at begå et fejltrin.
Når mennesker oplever ubehag ved overvågning, mener Jill Byrnitt, at det ofte er vores urinstinkter, der træder i kraft. En stor del af hendes forskning handler om nedarvede ligheder mellem mennesker og abers adfærd.
Hun har i forbindelse med sine studier registreret, at mange dyr reagerer både nervøst og aggressivt, når de bliver overvåget.
"Når et dyr bliver iagttaget, er det ofte fordi, der er nogen, der har udset sig det som bytte. Vi mennesker reagerer instinktivt på samme måde, når vi føler os overvåget," siger Jill Byrnit.
Hun forklarer, at vi mennesker reagerer på lignende måder, når vi befinder os i utrygge situationer. Her reagerer vi ofte ved at undgå at få opmærksomhed, slå blikket ned og undvige øjenkontakt
Men når vi færdes på Strøget eller andre offentlige pladser med overågning, er vi oftest en del af en større menneskemængde, hvor vi under alle omstændigheder risikerer at blive gransket af nysgerrige blikke. Det er en medvirkende årsag til, at vi sjældent føler ubehag ved overvågningen, mener Jill Byrnit.
Forskning: Ringe præventiv effekt
Ifølge Peter Lauritsen, lektor i informations- og medievidenskab på Århus Universitet og forsker i overvågning, har forskningsverden ikke et klart svar på, hvordan overvågning påvirker folk. Han forklarer, at vi i teorien bør ændre vores adfærd, når vi bliver iagttaget af andre mennesker.
"I teorien bør du blive mere opmærksom på, hvordan du opfører dig, når du hele har et overvågende blik i nakken. Specielt hvis du ikke kan føle dig sikker på, hvornår du bliver set, og hvonår du ikke bliver set," siger Peter Lauritsen.
Men han forklarer, at der er en del forskningsresultater, der peger i den modsatte retning. Eksempelvis viser flere britiske undersøgelser, at videoovervågning har en ringe evne til at begrænse kriminaliteten.
En del af forklaringen kan ifølge Peter Lauritsen være, at undersøgelser også viser, at mange folk slet ikke registrerer, at de færdes i videoovervågede områder, selvom skilte oplyser om det.
