Intel annoncerer værktøjer til parallelprogrammering

Intel opruster med værktøjer til parallelprogrammering for at give udviklere bedre mulighed for at udnytte multikerneprocessorer.

Artikel top billede

Intel er ved at være klar med værktøjer, der skal gøre det nemmere for udviklere at udnytte multikerneprocessorernes mulighed for at udføre flere operationer parallelt.

"Intel skaber en hel familie af udviklerværktøjer der skal gøre omstillingen til parallelprogrammering og software design hurtigere og nemmere," siger Bill Kircos, talsmand fra Intel.

Intel har allerede frigivet en beta-version af Intel Parallel Composer.

Det er det første udviklingsværktøj rettet mod parallelprogrammering for Windows-udviklere.

Intel Parallel Composer kan indtil videre kun anvendes på Windows-platformen, men forventes at blive tilgængelig på Mac OS X og Linux i løbet af næste år.

Intel Parallel Composer er en del af Intel Parallel Studio.

Parallel Studio til Visual Studio

Intel Parallel Studio er ikke frigivet endnu, men interesserede udviklere kan tilmelde sig den kommende Beta-version.

Intel Parallel Studio tilføjer parallelisme til Microsoft's Visual Studio udviklingsmiljø ved at tilføje nye features i C og C++ compileren samt i debuggeren.

Med større udbredelse af flerkerneprocessorer vil parallelprogrammering blive udbredt fra at være en specialistdisciplin til en større skare af udviklere.

Blandt andet forventes det, at Intels kommende Larrabee chip-arkitektur for alvor vil sparke behovet for parallelprogrammering igang.
Intel har tidligere udtalt at Larrabee-chips kan have hundrede eller tusinde kerner.

Samarbejde med Microsoft

Intel og Microsoft samarbejder om at udbrede kendskabet til parallelprogrammering. Blandt andet ved at donere penge til universiteter, der forsker i udvikling af parallelprogrammering.
Eksempelvis gav de to virksomheder tidligere på året 20 millioner dollars til University of California og University of Illinois for at forbedre softwaredesign i forbindelse med flerkerneprocessorer.

Tidligere har Microsoft
frigivet en preview-version af Parallel Extensions til .Net Framework som skal hjælpe Windows-udviklere med at komme igang med parallelprogrammering.

Microsofts Anders Hejlsberg, ophavsmanden til C#, ser da også en opgave i at bringe parallelprogrammering ud til udviklermassen.

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job