TDC dropper den digitale signatur

Man kan ikke længere bruge digital signatur til at logge ind hos TDC. En "praktisk beslutning," lyder det fra TDC.

Artikel top billede

Selvom TDC selv har stået for udviklingen af både den oprindelige tilbage i 2003 og den nye digitale signatur er det slut med at bruge den på TDC's hjemmesider.

Kundernes skal i stedet bruge TDC's egen login-løsning.

Praktiske hensyn

Fra TDC lyder forklaringen, at der er tale om en "praktisk beslutning" i forbindelse med videreudviklingen af TDC's online tjenester, og at der i stedet fokuseres på den kommende udgave af signaturen.

"Det betyder blandt andet, at man kan få familie-login i stedet for enkeltpersons-login. Og når vi gør det, så er det meget lettere i udviklingsfasen at understøtte et login og ikke to login," forklarer Rasmus Windfeld fra TDC's presseafdeling.

"Noget andet er, at den digitale signatur forsvinder om ikke så længe og erstattes af DanID. Så under alle omstændigheder skal den på et tidspunkt ud og DanID ind i stedet for."

Kodekort

Den nye signatur, DanID, udvikles af Pengeinstitutternes BetalingsSystem (PBS), efter TDC solgte sin ejerandel i juni, skal bestå af en to-faktor sikkerhedsløsning, med et fast og et skiftende kodeord, i stedet for en fil-baseret løsning, som nu.

Det er endnu uvist, hvornår præcis den nye løsning bliver rullet ud, men det fremgår af DanID's hjemmeside, at TDC står for bestilling af den nuværende digitale signatur frem til udgangen af 2008.

Slut med signatur

Forsøger man at logge ind på TDC vil man allerede nu modtage denne besked:

"Du kan ikke længere benytte Digital Signatur som login på yousee.dk, tdconline.dk og tdc.dk. Du skal i stedet benytte det TDC Login, som vi viste dig, sidst du loggende ind med din digitale signatur på vores hjemmeside."

Modsat tidligere

I 2003 var situationen noget nær omvendt.

Efter TDC havde fået opgaven om, at udvikle den digitale signatur, afviste bankerne at bruge signaturen til netbanksløsninger.

I stedet gik bankerne selv i gang med at udvikle en bank-signatur, Net-ID, året efter.

I 2007 begravede de to parter dog stridsøksen og stiftede "Selskabet af 24. august 2007" med det ene formål at udvikle den næste generation af digital signatur.

Løsningen blev i juni omdøbt til DanID, hvorefter TDC solgte sin ejerandel til PBS.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S