"Her i landet, der har opfundet internettet, bør alle børn have muligheden for at komme online, og det får de, når jeg bliver præsident. Det er på den måde, vi styrker USA's konkurrenceevne."
Sådan sagde USA's kommende præsident, Barack Obama, i en tale i begyndelsen af december. Politikeren har en ambition om, at USA igen skal ligge øverst inden for bredbåndsudbredelse.
I dag indtager USA en 15. plads på listen over bredbåndspenetration i verdens lande, mens landet lå på en fjerdeplads i 2001, skriver Wall Street Journal.
For at komme tilbage i førertrøjen kræver det ifølge Barack Obama en national handlingsplan, og den er allerede nu i støbeskeen.
Det får en lang række lobbyister fra verdens førende it- og teleselskaber til at komme med deres idéer til, hvordan USA skal tromle frem på bredbåndsscenen.
Cisco og Motorola er to af de selskaber, som kan score kassen på en ny amerikansk bredbåndsstrategi, hvor hele infrastrukturen står til opgradering.
Uenighed om hastigheder
Ifølge Wall Street Journal ønsker politikerne i Washington, at planen samtidig skal være med til at skabe jobs i USA henover de næste to til tre år, mens det på længere sigt skal sikre højhastighedsinternet af høj kvalitet til amerikanerne.
Blandt overvejelserne er, hvordan statens penge til projektet skal bruges. Enten kan de kanaliseres bredt ud til befolkningen, mens de omvendt kan fokuseres på de områder, som ikke har moderne internet i dag.
Derudover er der uenighed om, hvad bredbånd egentlig er.
I dag definerer de amerikanske telemyndigheder hastigheder under én megabit som bredbånd, mens lobbyisterne hver har deres forslag til, hvad højhastighedsinternet og bredbånd egentlig er.
Nogle virksomheder ser 1,5 til 3 megabit som værende et passende mål, hvilket eksempelvis Clearwire, der udbyder WiMax, ville profitere af, mens andre foreslår to-cifrede hastigheder som minimum.