Forbrugerne: Firmaer overdriver grønne bedrifter

65 procent af alle forbrugere mener, at en del firmaer overdriver i beskrivelsen af, hvor grønne de er. Men de betaler gerne mere for miljøvenlige produkter.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Nye undersøgelser, som erhvervsorganisationen CEA (Consumer Electronics Association) fremlagde på det internationale forbrugerelektronik-show i sidste uge, viser, at forbrugerne ikke har tillid til virksomhedernes oplysninger om grønne produkter.

Analytisk chef hos CEA, Steve Koenig, fortæller, at næsten 40 procent af alle forbrugere udtrykker forvirring i forhold til forbrugerelektronik-firmaernes påstande om, hvor miljøvenlige deres varer er.

"Så, udover forvirringen, findes der også en del skepsis hos forbrugerne, og det er jo i virkeligheden meget sundt," siger han.

De fleste forbrugere vil egentlig gerne vide, hvad det præcist er, der gør en vare 'grøn'. Så Steve Koenig mener ikke, at det skulle være tilladt for firmaer bare at påstå, at de er grønne. Men i stedet skulle man forlange, at firmaerne skal forklare, hvad de præcist mener med det.

Når forbrugerne skal forklare, hvad de forbinder med et "grønt" produkt, så nævner de som oftest følgende tre produktkvaliteter: det skal kunne genbruges, det skal være produceret så energivenligt som muligt og det skal være lavet af genbrugsmaterialer.

For firmaerne er der også gevinster at hente ved at sætte ord på, hvorfor og hvordan deres produkter er miljøvenlige. "Det er meget interessant - miljøvenlighed er faktisk blevet et trumfkort for firmaerne" siger Steve Koenig.

Med det mener han, at selv forholdsvist ukendte virksomheder med en stærk, grøn profil har mulighed for at slå de store, velkendte firmaer, hvis forbrugerne ved, at disse ikke gør nok for miljøet.

Betaler gerne mere for grønne produkter

Undersøgelserne fra CEA viser, at 45 procent af alle kvinder og 34 procent af alle mænd siger, at en virksomheds omdømme og generelle filosofi i forhold til miljøområdet har indflydelse på, hvorvidt de gerne vil prøve virksomhedens produkter. Og en tilsvarende procentdel mener, at det har betydning for, hvorvidt de gerne vil blive ved med at bruge produkterne.

Andre elementer, som for eksempel pris, tilbehør og garanti, betyder dog stadig en del mere for forbrugerne, end hvorvidt produktet er miljøvenligt.

Steve Koenig fortæller endvidere, at lidt mere end halvdelen af forbrugerne er villige til at betale mere for grønne produkter, ligesom de gerne vil betale en merpris for hybridbiler og økologiske fødevarer.

22 procent af forbrugerne er villige til at betale op mod 15 procent mere for et miljøvenligt produkt.

"Det, man skal lægge mærke til her, er, at miljøvenlighed er blevet stadigt mere betydningsfuldt for forbrugerne - og de er villige til at betale for det."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job