I filmen Blade Runner fra 1982 er det så svært at kende fysisk og mental forskel på mennesker og robotter, at helten spillet af Harrison Ford må undersøge eventuelt farlige robotter med en Voight-Kampff-test - kraftigt inspireret af Turing-testen - for at vide, hvem han skal skyde i småstykker.
Hollywood-versionen af intelligente robotter med kunstig intelligens vil dog aldrig komme i nærheden af virkelighedens mekaniske fumlegøjer, der på nuværende tidspunkt knap kan gå opad en trappe uden at vælte.
"I filmene ser vi robotter, der flyver og har superkræfter som i en tegnefilm. Det er og vil altid være science fiction," konstaterer professor og robot-forsker Manuela Veloso fra Carnegie Mellon Universitet i den amerikanske by Pittsburgh.
Robot-professoren er i Danmark i forbindelse med, at IT-Universitetet i foråret begynder at undervise studerende i kunstig intelligens i form af klassisk problemløsning og maskinlæring, hvor computerne med tiden vil kunne oplæres til at udføre specifikke og simple opgaver på eget initiativ.
"Jeg er overrasket over, hvor langt vi er kommet med kunstig intelligens. Robotternes sensorer og feedback til den fysiske verden er nok de områder, hvor vi udvikler os hurtigst, men vi er stadig på babystadiet, hvor hver enkelt robot kun kan udføre få, simple opgaver," erkender Manuela Veloso.
Robotterne overrasker os
Den portugisiske robot-forsker er med over 200 videnskabelige artikler en sværvægter inden for kunstig intelligens-forskningen, hvor hun har specialiseret sig i fysiske robotter.
Hun er sammen med professor Peter Stone initiativtager til Robocup, hvor robotter spiller fodbold mod hinanden. Og selv om hun overhovedet ikke interesserer sig for den europæiske version af fodbold, er der megen visdom at hente fra de fodboldspillende robotter.
"Vi har set robotter, der afleverer bolden til hinanden, hvilket er højst overraskende og uforudsigeligt. Jeg troede ikke, det kunne være muligt for dem at udvikle strategier på egen hånd," forklarer hun til Computerworld.
Få hjælp af robotterne
En af disciplinerne i Robocup går ud på, at robotspillerne i form af små firkanter med sensorer og netværksopkobling bliver overvåget af et kamera, der er forbundet til en computer.
Ved hjælp af computerens beregninger er spillet relativt velkoordineret, og den enkelte robotspiller ved dels, hvor den skal placere sig på banen, dels hvor mål og modstandere er og ikke mindst den selv befinder sig.
Det intelligente hus
Den teknik mener Manuela Veloso kan og bør introduceres i mange forskellige industrier som eksempelvis i biler, bygninger og det intelligente hus.
"Sengen, køleskabet og kaffemaskinen kan have en form for kunstig intelligens indbygget, så når et kamera I loftet registrerer, at beboerne står op, vil sengen rede sig selv og sende et signal til køleskabet og kaffemaskinen om at gøre morgenmaden klar. Det er langtfra urealistisk på nuværende tidspunkt, hvor vi ikke er kommet meget længere end den automatisk termostat," siger hun.
Manuela Veloso peger også på, at handicappede kan få stor glæde af robotter. Blinde vil kunne blive guidet af en robot og svagtgående kan støtte sig opad en mekanisk følgesvend.
Også sociale robotter vil inden for ganske få år kunne udvikles.
"Forestil dig en robot, der kan blive ved med at høre på de ældres historier fra de gamle dage og samtidigt kunne svare igen. Mens den lytter på historierne vil den være i stand til at kontrollere, om der skulle være hjerte- eller andre fysiske problemer med den ældre," smiler Manuela Veloso.
ITU: Danmark bør være med
Lektor Rune Møller Jensen har været Ph.D-studerende hos Manuela Veloso, og skal fra foråret undervise ITU-studerende i kunstig intelligens.
Han ser også store perspektiver for den fremtidige forskning inden for den myte-behæftede it-genre.
"Fra et forretningsperspektiv er der rigtig mange muligheder i kunstig intelligens, og her er det vigtigt, at Danmark er med helt fremme. For når først forskningen har banet vejen for nye produkter, så handler det jo bare om at gøre produkterne billige og masseproducere dem, og der kan vi nok ikke røre det japanske marked," lyder det fra Rune Møller Jensen.
