Proprietær software taber til finanskrisen

Artikel top billede

Tilbage til oversigten

Gratis it-produkter er sød musik i ørerne hos finansdirektørerne i de virksomheder, hvor økonomien strammer til i de kommende måneder.

Om de gratis it-produkter har åben kildekode er derimod mindre interessant, selv om ideologien i højere grad end tidligere vil spille en rolle, når firmaer skal erhverve software-applikationer, mener fremtidsforsker Klaus E. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning.

"Krisetiden vil sparke gang i open source-softwaren, hvor man kun betaler for supporten. Open source-software er blevet voksent og kan konkurrere med den proprietære software," lyder det fra Klaus E. Mogensen.

Open Office til mindre firmaer

Han peger især på, at et produkt som Open Office vil tiltale mange it-chefer, når livremmen skal spændes ind i 2009.

Analysechef Anders Elbak fra IDC tror applikationer som Open Office kun vil slå igennem hos små og mindre firmaer.

"Der skal nok mere end en finanskrise til for alvor at udkonkurrere den proprietære software. Det vil næppe være de store virksomheder, der benytter freeware i stor stil, fordi man ikke ved, hvor man skal henvende sig, hvis der går noget galt," forklarer Anders Elbak.

Software med raslebøsse

Fremtidsforsker Klaus E. Mogensen forventer dog heller ikke, at den proprietære software vil dø i 2009, men den vil givetvis miste en del kunder. Eksempelvis vil Microsofts monopollignende tilstande på styresystemer og kontorpakker blive udfordret meget kraftigt.

"Man får jo ikke nogen garantier med open source-software, med mindre man betaler for det. Og derfor bliver det en meget spændende konkurrence mellem den proprietære software fra Microsoft, den kommercielle del af open source-branchen og den gratis brug af open source-software," siger Klaus E. Mogensen.

Han mener derudover, at den ideologiske del af open content-bevægelsen i stigende omfang også ville kunne forvente støtte fra nye befolkningsgrupper, der i langt højere grad end tidligere tager teknologi til sig.

"Lige som man støtter Røde Kors for at få det bedre, så er vi også villige til at byde ind med indhold og penge på steder som Wikipedia. En stigende fokus på open content og open source vil samtidigt betyde, at der hele tiden kommer mere og mere af det, og det vil kunne true stærkt kommercielle produkter," vurderer Klaus E. Mogensen.

Tilbage til oversigten

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,