Artikel top billede

Illustration: Ahmad Hamoudah / iStockphoto

Opbremsning i it-konkursbølgen

Et markant fald i antallet af it- og telekonkurser er et tegn på, at branchen er ved at komme på benene igen efter de mange slag, som finanskrisen uddelte sidste år.

Langt færre danske it-virksomheder er gået konkurs i januar i år, end det var tilfældet i de to sidste måneder af det forgangne år.

I november og december 2008 gik 34 firmaer inden for it og tele ned med flaget i Sø- og Handelsretten, svarende til 17 i hver måned.

I dette års første måned er tallet næsten halveret. Her måtte ni firmaer nemlig trække stikket og lukke og slukke.

Tallene er for brancherne "telekommunikation" og "computerprogrammering og konsulentbistand vedrørende it."

Opbremsning, men ikke tendens

Faldet i antallet af konkurser er generelt i hele erhvervslivet, hvor der samlet set er 29 procent færre, som er gået konkurs.

Det viser en ny opgørelse fra kredit- og analysevirksomheden Experian.

"Det er for tidligt at kalde det en tendens," siger Camilla Rose, der er kommunikationschef i Experian.

"Men der er tale om et klart fald og en opbremsning i antallet af konkurser inden for it-fagene. Der er dog tale om et fald fra et rekordhøjt niveau til et højt niveau," siger hun.

Branchen ser nu ud til være på vej til at rejse sig efter at være blevet slået i gulvet af krisen i den sidste halvdel af 2008.

"Om it-branchen så kan blive stående, må de næste måneder vise," siger Camilla Rose.

Færre starter nyt firma

En mindre munter oplysning, der kan trækkes ud af Experians opgørelse, er, at danskernes iværksætterlyst lider hårdt under krisen.

Antallet af nyetablerede selskaber i januar 2009 er 1.707, hvilket er det laveste antal siden august 2005.

Der et tale om firmaetableringer over en bred kam, men faktisk kan det se værre ud for it-innovationen, lyder vurderingen.

"It-branchen har stor iværksætterlyst, og tallene tyder på, at det er gået hårdt ud over opstarten af nye firmaer i dette segment," siger Camilla Rose.

Fortsætter iværksætter-tendensen fra januar, vil der være godt 18 procent færre etableringer i 2009 end i 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere