Fibermarkedet på vej mod gennemsigtighed

EU-Kommissionen forventer, at fiberselskaberne inden sommer får klarhed over, efter hvilke regler de kan nedgrave fiberkabler.

Artikel top billede

Foto: Dansk Bredbånd

Der har indtil nu været uklarhed i Europa over, hvorvidt fiberselskaberne får fuld kontrol over den fiber, de selv har gravet ned. I Danmark har elselskaberne lov til at kontrollere deres egne net, mens andre lande har måttet agere anderledes, fordi udrulleren af fiber var den i forvejen største spiller på markedet.

Nu prøver EU-Kommissionen at skabe klarhed med et nyt udspil, som Parlamentet og Ministerrådet skal tage stilling til, inden det kan vedtages og træde i kraft til sommer.

"Vi vil have infrastrukturbaseret konkurrence, hvor det er muligt, mens vi vil have servicebaseret konkurrence, hvor det er nødvendigt for at sikre konkurrence," fortæller generaldirektør Bernd Langeheine fra EU-Kommissionen.

Den infrastrukturbaserede konkurrence indebærer, at selskaberne skal udrulle egne netværk, som skal konkurrere med hinanden. Et af argumenterne bag denne model er, at det øger incitamentet til investeringer.

"Det er vigtigt, at vi tager hensyn til dem, der investerer i infrastrukturen og tager risici," siger Bernd Langeheine.

Han er en af talerne på den europæiske fiberkongres FTTH Council, der onsdag og torsdag finder sted i Bella Center i København. Bernd Langeheine understregede samtidigt, at det kan blive nødvendigt at gribe ind fra myndighedernes side i de områder, hvor der ikke er et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for større investeringer i fiber.

Den danske model

Danmark er et af de lande, hvor den infrastrukturbaserede konkurrence finder sted, og det har sendt Danmark ind i den internationale top over lande med mest fiber. Det er sket på trods af, at Danmark ikke har skudt statsmidler i fiberudrulningen.

"Vi er her ikke for at fremme en bestemt teknologi som fiber, men for at fremme teknologi. Markedet må afgøre, hvilken teknologi der skal vinde," siger vicedirektør Finn Petersen fra IT- og Telestyrelsen.

Vicedirektøren er også en af oplægsholderne på den internationale kongres, som har mere end 2.000 gæster fra hele verden. Det danske syn på udrulningen af fiber får støtte fra den hollandske telestyrelse. Holland er et af de lande, som i Europa er begyndt at rykke i fiberteknologi.

"Vi har i Holland set, at infrastrukturbaseret konkurrence er vejen frem," fortæller program manager Gerard Boogert fra den hollandske telestyrelse, OPTA.

"Fiber er dyrt. I Holland skal alt sammen bygges fra bunden. Tidligere har vi haft et gammelt netværk som kunne udvikles," siger Gerard Boogert.

Han påpeger, at det er altafgørende, at der kommer klarhed omkring, hvad telemyndighederne vil regulere. Ellers vil investorerne være nervøse for at gennemføre investeringer, hvis deres forretningsplan pludselig kan risikere at se helt anderledes ud, tilføjer han.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S