Offentlig it skal give mærkbare resultater

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 51 procent af de offentlige myndigheder mener, at digitaliseringseffekterne giver en frigørelse af ressourcer. Det skal blive bedre, mener IT- og Telestyrelsen

Artikel top billede

(Foto: Illustration: Lene Sekjær)

Det er ikke på ressourcesiden, at man kan hjemtage de store digitaliseringsgevinster.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det kun er 51 procent af de offentlige myndigheder, der kan se en mærkbar frigørelse af ressourcer i forbindelse med digitaliseringen.

Men pengene, der bruges på det offentliges it-projekter, skal i fremtiden kunne vise en dokumenterbar gevinsteffekt.

Det påpeger Adam Lebech, konstitueret vicedirektør i IT- og Telestyrelsen.

"Det er ikke godt nok, når kun 51 procent af de offentlige myndigheder påpeger, at der er mærkbare frigørelser af ressourcer i forbindelse med digitaliseringsprojekterne," siger Adam Lebech.

"Det offentlige skal derfor være bedre til at udarbejde business cases, hvor man fra start er klar over, hvilke forventelige gevinster, der er på de it-projekter man har sat i værk."

Der er dog områder, hvor digitaliseringen kan give mærkbar effekt. Hele 82 procent af de offentlige myndigheder mener, at digitaliseringen giver en bedre faglig kvalitet i opgaveløsningen.

Tilsvarende 81 procent mener, at digitaliseringen giver bedre borgerservice.

Det er altså ikke kun ressourceforbruget, som man skal tage og måle på, hvis man vil bedømme om det offentliges digitaliseringsstrategi er en succes eller ej.

"Det der kan ske, når det offentlige digitaliserer forvaltningen, er, at der kommer en udvidelse af de offentlige ydelser," siger Kim Normann Andersen, professor i digital forvaltning ved CBS.

Mere tid til service

Det er netop i serviceniveauet, at man skal kunne opleve en mærkbar stigning, forklarer Adam Lebech.

"Et af hovedformålene med digitaliseringen er at flytte ressourcer fra administration til borgerservice," siger Adam Lebech.

"Mange offentlige ansatte, der i dag arbejder med at levere velfærdsydelser til borgerne, bruger en stor del af deres tid på administrationen. Det er nødvendigt, at man i fremtiden kan bruge færre ressourcer på den og flytte medarbejderne til borgerservice, så man kan betjene borgerne bedre."

Behovet for at kunne dokumentere gevinster som følge af digitaliseringsprocessen er vigtig, også når der i fremtiden skal forhandles om penge til det offentliges it-budget.

"En af de store drivkræfter bag digitalisering af den offentlige forvaltning er, at man har forventet, at der ville være en mærkbar reducering af de brugte ressourcer. Derfor skal man også kunne dokumentere dette," siger Kim Normann Andersen.

"Men for at kunne dokumentere en gevinsteffekt på ressourcesiden, så bliver man nødt til at tænke i business cases hele tiden."

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S