Danske Banks it-koks kostede 41.000 finske kunder

41.000 kunder flygtede fra Danske Banks finske Sampo Bank i kølvandet på it-problemerne sidste år. Foreløbig regning: 75 millioner kroner.

Artikel top billede

Problemer med netbanker og betalingskort fik 41.000 finske bankkunder til at vende Danske Bank ryggen sidste år.

Det fremgår af Danske Banks årsrapport, der blev fremlagt på bankens generalforsamling i sidste uge.

It-problemerne skyldtes Danske Banks integration af den finske Sampo Bank på Danske Banks platform, selve overflytningen fandt sted i påsken 2008.

Nærmest samtidig blev Sampo Banks kunder ramt af det store nedbrud i IBM's danske datacenter 9. april sidste år.

I bankens årsrapport forklares et stort fald i Sampo Banks nettogebyrindtægter på 173 millioner kroner med it-problemerne, som førte til, at banken ydede gebyrfrihed til kunderne for 75 millioner kroner. Beløbet skal sættes i relation til et resultat før skat på 256 millioner kroner i den finske bank.

Finske medier rapporterede om omfattende kundeflugt fra Sampo Bank og nu viser tallene altså, at banken har mistet 3,1 procent af sin kundeskare i det forgangne år, og er nede på omkring 1.271.000 kunder.

Tilbage på sporet

Danske Banks chef for Investor Relations, Martin Gottlob, forklarer, at bankdriften i Finland nu kører efter planen.

"Den rent tekniske del af det er i normal gænge nu," siger Martin Gottlob.

Martin Gottlob mener, at det er vigtigt at sætte antallet af kunder, som har forladt banken, i forhold til resten af markedet.

"Vi har mistet det antal kunder. Det kan være svært at forholde sig til, hvad det betyder, men det, man bedst kan måle det på, er markedsandelen," siger Martin Gottlob.

Han forklarer, at Sampo Bank har mistet 0,7 procent af sin markedsandel på udlån, og på indlån er andelen faldet med 0,6 procent.

Tilliden skal genoprettes

Samtidig forklarer Martin Gottlob, at kundeafgangen ikke længere er så stor, som umiddelbart efter problemerne.

"Den massive kundeafgang er taget af nu," siger Martin Gottlob.

"Det, der står tilbage, er et langt sejt træk med at genoprette tilliden hos kunderne og potentielle kunder og vise, at Sampo Bank er en veldrevet bank - også på it-siden," siger Martin Gottlob og tilføjer, at det er en længere proces.

"Det er ikke noget, man gør på en uge eller fjorten dage," konstaterer han.

Den finske del af Danske Bank har allerede været i gang med at se på initiativer, der kan trække kunder tilbage til banken.

"Der har vi haft nogle initiativer, og der er initiativer på vej. Men nu skal vi tage bestik af situationen, tingene ændrer sig ret kraftigt på grund af den makroøkonomiske situaiton, også i Finland," siger Martin Gottlob med henvisning til krisen på de globale finansielle markeder.

Megaprojekt

Kundeflugten og de store udgifter til gebyrfrihed kommer oven i store udgifter til selve it-projektet, som er blevet beskrevet som et af Nordeuropas største it-udviklingsprojekter.

Selve integrationen af Sampo Bank har kostet 1,6 milliarder kroner, alene udviklingsomkostningerne har været på omkring 600 millioner kroner.

Det beløb svarer til det oprindeligt budgetterede beløb, så eventuelle integrationsudgifter i 2009 vil sprænge det oprindelige budget for integrationen.

Danske Bank fastholder dog stadig, at der kan hentes synergi-besparelser på 600 millioner kroner om året i den finske bank allerede fra næste år.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S