Da en gruppe forskere anført af lektor Leif Oxenløwe fra DTU Fotonik kort før jul som de første nogensinde brød gennem terabit-muren i overførslen af seriel data over optiske forbindelser, skreg holdet jublen ud og skålede med hinanden i champagne.
De har dog måtte holde glæden tæt ind til kroppen i de seneste par måneder, indtil forskningsresultaterne blev publiceret i det videnskabelige engelske tidsskrift Electronics Letters i slutningen af februar.
Men almindelige brugere kan måske så småt godt begynde at fejre den danske verdensrekord i overførsel af data på 1.280 gigabit per sekund, for den vil kunne give os alle et hurtigere og mere strømbesparende internet.
Især vil nettets knudepunkter kunne aflastes ved hjælp af DTU-forskernes resultater ved at øge hastigheden for afsendelsen af data.
Det skyldes, at mængden af internettrafik stiger med 60 procent om året.
Det tærer på kapaciteten i knudepunkterne og giver en langsommere brugeroplevelse foran skærmen.
"Der er i dag behov for flere terabit pr. sekund, der skal igennem knudepunkter visse steder - især i USA. Det problem forsøger man at løse med allerede tilgængelig teknologi, der ofte kommer til kort - og så ryger forbindelsen, mens man er i færd med at downloade et eller andet. Måske kan vores teknologi hjælpe der," forklarer lektor Leif Oxenløwe beskedent.
"Andre mere nicheprægede anvendelser af vores forsøg kunne være et hurtigt serielt link mellem supercomputere," siger Leif Oxenløwe.
Han skyder på en kommerciel anvendelse af forskningsresultaterne om fem til 10 år.
Fletter lysstråler
Almindelige internetbrugere skal dog i første omgang ikke forvente, at der bliver rullet en forbindelse på over én terabit per sekund forbi huset.
I parentes bemærket svarer den båndbredde til, at man kan downloade 80 dvd-film på hver to gigabyte i løbet af bare ét sekund.
Til at starte med vil det derimod være teleselskaberne og netværksoperatører, der muligvis kaster sig over teknologien.
Teknologien fungerer på gængs facon ved, at data ved hjælp af lasere sendes gennem lysledere som små, korte lysglimt, der repræsenterer nuller og et-taller.
Sådan scorede DTU-forskerne verdensrekorden
Til at starte med vil det derimod være teleselskaberne og netværksoperatører, der muligvis kaster sig over teknologien.
Teknologien fungerer på gængs facon ved, at data ved hjælp af lasere sendes gennem lysledere som små, korte lysglimt, der repræsenterer nuller og et-taller.
Normalt foregår det parallelt. Det vil sige, at man har flere lasere ved siden af hinanden, hvor laserglimtene bliver sendt af sted i forskellige farver for at kunne adskille data i den modtagende ende.
DTU-forskerne har derimod valgt at bruge én 10 gigahertz-laser med én farve, hvor de så at sige fletter lysglimtene sammen i en streng med 128 lysglimt, der er forskudt med 750 femtosekunder.
Når strenge af 128 lysglimt bliver modtaget i den anden ende af lyslederen, er det derefter muligt at afkode lysglimtenes repræsentation af nuller og ettaller.
Dermed er overførslen af 1,28 terabit data per sekund en realitet.
Fysikken kan klare det
DTU-lektoren forklarede allerede sidste år over for Computerworld, at han var fuld af fortrøstning med hensyn til muligheden for at bryde den magiske terabit-grænse.
"Vi har fokuseret på at vise, at fysikken kan klare det," fortæller Leif Oxenløwe.
DTU-holdet tangerede allerede i 2004 den tidligere verdensrekord på 640 gigabit i sekundet, som forskere fra det japanske teleselskab NTT første gang opnåede i 1998.
Japanerne formåede dog ikke at analysere data fra mere end en enkelt 10 gigabit-kanal ad gangen.
Ethernettets opfinder Bob Metcalfe sagde i forbindelse med Optical Fiber Communication-konferencen i USA i 2008, at der inden for en overskuelig årrække vil være et reelt behov for de høje datahastigheder.
"Der er ingen tvivl om, at vi når en terabit pr. sekund inden længe. Og allerede i 2015 kan der blive tale om at udføre kommercielle løsninger på et terabit-Ethernet," forklarede Bob Metcalfe.
Han spår, at vi har 100 gigabit per sekund på kommercielle Ethernet inden for få år.
Godt for miljøet
Leif Oxenløwe fra DTU Fotonik fremhæver ud over de svimlende hastigheder også miljømæssige perspektiver i overførselsrekorden.
"Vi håber på længere sigt, at denne teknologi kan modnes til at blive brugt i den virkelige verden uden for laboratoriet. Den giver store muligheder for at spare på strømforbruget på internettet," siger han.
Besparelsen skyldes, at DTU-forskerne kun benytter én lasterstråle til at fremføre data i højhastighed.
"Godt nok er vores laboratorium-forsøg ikke det mest strømbesparende, fordi det er ny teknologi, og fordi vi først og fremmest har satset på hastighed. Men når man kun benytter én laserstråle, vil der være et stort potentiale for at spare store mængder strøm," vurderer Leif Oxenløwe.
Han vil dog ikke vil sætte tal på besparelsesmulighederne.
