Hvordan bliver man i en af verdens største tech-virksomheder belønnet for at have organiseret et internt oprør, der fik 20.000 medarbejdere til at forlade skrivebordet og deltage i en protest?
I Google fik Claire Stapleton et par hvide Dr. Martens-støvler af sin chef.
De Google-hvide støvler fik hun som en ”markering af hendes aktivisme” efter at have stået bag Google Walkout i 2018, hvor medarbejdere protesterede mod magtmisbrug og Googles håndtering af klager over ledende medarbejdere.
Protesten og Googles reaktioner på den er nogle af de bærende søjler i Claire Stapletons nye bog ”Don’t Be Evil” med undertitlen ”Bad Bosses, Fake Promises, and My Escape from Big Tech”.
I mange år havde Silicon Valley ry for at huse nogle af de mest attraktive arbejdspladser overhovedet.
Der var høje lønninger, gratis mad, kreative kontorer og ikke mindst en forestilling om, at medarbejderne samtidig var med til at gøre verden til et bedre sted.
Men de senere år er der kommet stadig flere mindre flatterende fortællinger fra mennesker, der selv har arbejdet hos tech-giganterne, som for eksempel Chaos Monkeys, How to Rule the World og Careless People om uansvarlige og amoralske chefer hos Meta.
Med Don’t Be Evil føjer den tidligere Google-medarbejder Claire Stapleton sig til rækken med en bog, der forholder sig kritisk til idealerne bag Googles tidligere motto ’Don’t be evil’.
Det er en bog, der fortæller om hendes 12 år i Google og især hendes personlige udvikling fra at være en begejstret kommunikationsmedarbejder med rollen som ”the Bard of Google” til at blive en af hovedkræfterne bag det omfattende oprør blandt medarbejderne.
Claire Stapleton begyndte i Google i 2007 på et tidspunkt, hvor virksomheden stadig havde et meget stærkt ry som en både innovativ og idealistisk arbejdsplads.
Hun beskriver, hvordan hun selv troede på fortællingen om Google som en virksomhed, der ikke bare tjente penge, men også ville gøre verden til et bedre sted.
Som kommunikatør blev Stapleton hurtigt inviteret ind i de mødelokaler, hvor Googles fortælling om sig selv blev udviklet. Hun skrev taler, blogindlæg og tekster for ledere som medstifter Larry Page og var derfor med til at påvirke myterne om Google indefra.
Det var dog en fortælling, som hun senere begyndte at tvivle på.
Bogen beskriver således, hvordan afstanden mellem Googles idealer og den virkelighed, Stapleton oplevede indefra, gradvist voksede.
Samtidig skriver hun nåleskarpt om virksomhedens særlige arbejdskultur og den interne medarbejderundersøgelse ”Googlegeist”.
Det gælder ikke mindst ret morsomme eksempler på obligatoriske selvforkælelsesdage med pedicure, offsite-arrangementer og gaver til medarbejderne som de hvide Dr. Martens.
Som en personlig erindringsbog om sine 12 år i Google tager Don’t Be Evil naturligvis udgangspunkt i Claire Stapletons subjektive blik på hverdagen hos techgiganten.
Det er dog samtidig en velskrevet og skarp fortælling om at arbejde i en kultur, hvor jobbet og ønsket om at gøre en forskel bliver en del af folks identitet, og hvad der sker, hvis billedet af virksomhedens idealer ikke helt holder.
