Computerworld News Service: Googles plan for interesse-baserede reklamer vil bringe registreringen af internetbrugere op i helt nye højder, siger Marc Rotenberg, som er executive director på The Electronic Privacy Information Center.
"Det er en katastrofe," erklærer han.
"Det handler om, hvorvidt det største internet-mediefirma skal have lov til at udnytte dets adgang til brugerdata til reklameformål. Google har længe påstået, at de aldrig ville begive sig ind på den form for reklamevirksomhed. Faktisk har de påstået, at de slet ikke havde brug for den slags metoder, og de har kritiseret andre, der gjorde det."
Google udtalte i starten af 2008, at selskabet ikke havde nogen planer om at begive sig ind på adfærds-baseret markedsføring. Det virker alligevel ikke, sagde de dengang. Marc Rotenberg mener, at den amerikanske handelskommission (FTC) bør stoppe Googles planlagte tiltag.
Planen blev annonceret onsdag på Googles officielle blog, og dets public policy blog. Google giver dog brugerne af siderne fra selskabets AdSense-netværk og YouTube mulighed for at ændre deres privacy-indstillinger, så de på den måde kan undgå at modtage de reklamer, der er specielt rettede imod dem.
Google overvejede kritikken fra forskellige grupper, inden de lancerede deres betaversion af det nye adfærds-baserede reklamesystem, skriver Nicole Wong, som er Googles deputy general counsel.
"Vi snakkede med mange brugere, individuelle kritikere og officielle eksperter," fortæller hun videre.
"Ved at lytte til dem og ved at have tillid til vores udviklere i det hele taget, har vi lavet et produkt, der ikke kun er i overensstemmelse med de private gruppers krav til beskyttelse af personlig data, men som faktisk på nogle områder går endnu længere."
Ifølge visse kritikere er Google det første firma, der tillader brugerne at se og ændre i deres markedsføringsprofil.
Underlødige metoder
Google kalder selv de målrettede reklamer for "internet-baseret markedsføring". Firmaet bruger ikke betegnelsen "adfærds-baseret markedsføring" eftersom det er en "uklar betegnelse, der ofte bliver forbundet med underlødige metoder," fortæller Christine Chen, som er talsmand for Google.
"Google tilbyder annoncørerne muligheden for at nå brugere, som tidligere har besøgt deres side, og for at nå brugerne via deres interesser, som de er klargjort ved hjælp af Google eller bestemt af brugerne selv på deres egen præference-side."
Center for Digital Demokrati (CDD), er en anden gruppe, der beskæftiger sig med privatliv på nettet, og den opfordrer Google til at lade brugerne tilmelde sig systemet i stedet for, som nu, at brugerne skal framelde sig. Jeffrey Chester, gruppens leder, roser Google for at tillade brugerne selv at ændre i deres markedsføringsprofil, men han mener stadig ikke, det er nok.
"Det er en ufærdig og fejlbehæftet foranstaltning," skriver han i en e-mail.
"Brugerne burde for eksempel have adgang til den applikation, som Google bruger til at målrette og indsamle data," bemærker han, ligesom han mener, at brugerne bør have at vide, om Google bruger neuro-marketing, viral marketing eller sociale netværk.
Desuden mener Jeffrey Chester, at Google skal love, at de ikke vil målrette reklamer mod brugere der er yngre end 18.
Brugerne foretrækker relevans
Christine Chen mener til gengæld ikke, at det rent forretningsmæssigt giver mening med en model, hvor folk tilmelder sig i stedet for at fravælge.
"Vi tror på, at de fleste brugere vil foretrække at se reklamer, der er relevante for deres egne interesser frem for reklamer for ting, de ikke interesserer sig for," siger hun.
"Hvis vi tilbyder en model, der bygger på folks egne tilmeldinger, så vil det gå imod den økonomiske model, der fungerer på internettet. Forbrugerne foretrækker den relevante markedsføring, og det giver til gengæld brændsel til alle de mange gratis tjenester, der findes på nettet.
Hvis der er enkelte brugere, der foretrækker ikke at modtage de specificerede reklamer, så mener vi, at vi tilbyder dem værktøjerne til at undgå det og klar information om, hvordan det skal gøres."
Jeffrey Chester mener, at det, man først og fremmest skal lægge mærke til, er, at Google nu er begyndt at benytte den adfærds-baserede markedsføring.
"Det er derfor, de indledte et samarbejde med DoubleClick, som er et af de førende reklamebureauer, der beskæftiger sig med den slags. Nu indrømmer de endelig, at de vil bruge deres internetbaserede reklame-netværk - verdens største - til at udvide den adfærdsbaserede markedsføringsvirksomhed."
Jeffrey Chester er ikke enig med Google i, at beta-versionen handler om, at give brugerne mere interessante reklamer at kigge på. "Nej, det er da ej," siger han. "Det handler om, at verdens mest magtfulde digitale markedsføringsnetværk nu udvider sin datasamling og bruger det til at målrette reklamer mod brugerne."
Googles plan får desuden blandede anmeldelser fra Ari Schwartz, som er vice president og chief operating officer for gruppen 'Center for Democracy and Technology', der beskæftiger sig med digitale rettigheder. Selv om han roser Google for det, at de lader deres brugere selv ændre i deres profil, så synes han, at det er for svært at framelde sig systemet.
"Vi tror, at hvis adfærdsbaseret marketing skal virke, så er det sådan noget som det her, der skal til," fortæller Ari Schwartz. "For bare seks måneder siden sagde folk til os, 'det er alt for dyrt, det kommer aldrig til at ske.' Men nu har Google bare gjort det."
Han mener, at mange internetbrugere vil finde det svært at lokalisere bruger-præference-siden, og det link, der ligger i reklamen, der hedder 'Ads by Google' signalerer ikke tydeligt, at man her kan komme videre til en side, hvor man kan indstille sine præferencer. "Hvis ikke, der bliver mulighed for at tilmelde sig systemet, så skal frameldingsmetoden være meget mere simpel, end den er i dag," siger han.
Fravalgs-cookie
Ari Schwartz er desuden skuffet over, at de forskellige internetbaserede markedsføringsfirmaer ikke har samarbejdet om at finde en bedre måde at kontrollere markedsføringsoplevelsen.
Google har valgt en fejlbehæftet måde at imødekomme de kritikere, der gerne ville have en fravalgs-mulighed - ved at lægge en cookie på brugernes maskiner. Det minder om den model, der bliver tilbudt af Network Advertising Initiative, og som også ofte er blevet kritiseret.
Mange brugere og anti-spyware-programmer sletter ofte de cookies, der ligger på computeren, bemærker Ari Schwartz. Google tilbyder en plug-in, der vil forhindre fravalgs-cookien i at blive slettet.
"Men modellen med en fravalgs-cookie virker ikke," siger han.
"De mennesker, der bekymrer sig om deres privatliv på internettet, er de samme, som med jævne mellemrum sletter deres cookies."
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen
