Symbian klar med aggressiv lancerings-plan

Symbian Foundation er klar med en særdeles aggressiv udgivelsesplan.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Symbian Foundation planlægger at udgive en ny version af styresystemet hvert halve år, hvoraf den første version forventes at gøre sin entre i telefoner på markedet ved årets slutning.

Symbian Foundation, som blev stiftet efter Nokia opkøbte resten af Symbian sidste år og svor at gøre softwaren open source, afslørede i sidste uge sin ny udgivelsesplan for smartphone-styresystemet.

Dette skema er så aggressivt, at gruppen fremover typisk vil være i gang med at arbejde på fem versioner samtidigt.

Den første udgivelse med det svære navn Symbian^2 vil være færdig sidst på året og være baseret på Nokias brugergrænseflade S60 5.1.

Det betyder ifølge et blogindlæg fra David Wood, executive vice president of research hos Symbian - at telefoner med dette styresystem kan være i salg allerede i år afhængig af mobilproducenternes valg.

Den næste udgivelse, Symbian^3, bør komme på gaden i midten af 2010, oplyser han.

Funktionerne i Symbian^2 er på plads, og der er enighed om de fleste funktioner i Symbian^3, selv om der stadig kan forekomme ændringer. Indholdet i Symbian^4 "er langt mere genstand til debat," skriver Wood.

Da han bliver spurgt i kommentarerne under blogindlægget om, hvordan man udtaler det ny navn, svarer Wood: "Den enkleste måde at udtale Symbian^2 er at sige 'Symbian to'. Men jeg er sikker på, at folk også vil sige for eksempel 'Symbian i anden potens'."

Hvis Symbian Foundation kan holde tidsplanen, vil gruppen udgive ny software langt oftere end konkurrenterne.

Til sammenligning løftede Microsoft sløret for Windows Mobile 6 i februar 2007 og kom først i år med en delvis opdatering til version 6.5.

Apple har været lidt mere oppe på tæerne med softwareopdateringer til iPhone.

Virksomheden introducerede iPhone 2.0-softwaren i juli 2008, et år efter at have lanceret den første version af telefonen, og virksomheden forventer at udgive den tredje version af softwaren tirsdag.

Den høje udgivelsesfrekvens kan gøre det muligt for Symbian at forblive helt på forkant med den mobile udvikling.

Det kan hjælpe styresystemet til at genvinde noget af det momentum, det tabte på det forgangne år.

Analytikere fra Gartner har for nylig offentliggjort, at Symbians markedsandel faldt 21,6 procent i fjerde kvartal 2008 i forhold til samme kvartal året før.

I fjerde kvartal sidste år havde Symbian en markedsandel på 47,1 procent. Research In Motion indtog ifølge Gartner andenpladsen med 19,5 procent, så Symbian har stadig en solid føring på trods af tabet.

"Dette kommer ikke som nogen overraskelse - selvfølgelig ville Symbian miste noget af den dominans, som styresystemet havde, da det var det eneste styresystem til smartphones udover Windows Mobile, idet markedet modnedes, og nye udfordrere kom på banen," skriver Caroline Gabriel, som er analytiker hos Rethink Research, i en kommentar om Symbians offentliggjorte udgivelsesplan.

Det aggressive skema viser, at Symbian er klar over det konkurrenceprægede landskab.

"Så Symbian slår igen med et øje til lanceringerne midt på året af en hel række Android-telefoner, Palm Pre samt nye modeller af iPhone og BlackBerry," vurderer Gabriel.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonceindlæg fra Immeo

Legacy-modernisering fejler, når man ikke ved, hvad man erstatter

Mange offentlige legacy-systemer rummer kritisk forretningslogik, som ikke findes i dokumentationen, men kun i koden.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo