Den kinesiske netcensur blokerer YouTube

YouTube er blevet blokeret i Kina, men kineserne opfatter det ikke som et problem, for de bruger normalt ikke den populære videotjeneste.

Artikel top billede

Den kinesiske internetmur beskytter kineserne mod kritisk information fra vesten. Senest er barbarerne fra YouTube blevet standset i deres invasion af det kinesiske net.

Den kinesiske internetcensur slår til igen og blokerer videotjenesten YouTube. Det bekræftes af kinesiske brugere, som Computerworld har talt med.

Kina er ikke det første land i verden, der blokerer YouTube. I både Tyrkiet, Thailand og Pakistan er YouTube helt eller delvist blokeret. Samtidig har tyske myndigheder været i kontakt med YouTube for at få fjernet videoer, der overtræder tyske love.

En YouTube talsmand siger til Wall Street Journal, at man forsøger at genoprette forbindelsen til YouTube i Kina.
Google, der ejer YouTube, har i Kina tidligere udøvet selvcensur.

Google forventede i 2006 en eksplosiv vækst på det kinesiske marked, men kinesiske søgemaskiner som baidu.cn, har stadig en større udbredelse i Kina end amerikanske Google.

Kineserne ligeglade

Men om YouTube er nede, bekymrer ikke kineserne synderligt.

"I Kina bruger man tudou.cn over YouTube," siger Jason Tu, systemudvikler i et kinesisk softwarefirma, der leverer brugergrænseflader til mobiltelefoner.

Kendskabet til YouTube er heller ikke stort i det kinesiske informationsministerium, der har det officielle ansvar for reguleringen af internettet.

"YouTube, hvad er det?" lyder det fra en informationsmedarbejder i ministeriet, da Computerworld ringer for at spørge.

Man har også tidligere i Kina fået blokeret adgangen til YouTube. Det var under urolighederne i Tibet sidste år, hvor man ville stoppe spredningen af videoer optaget i Kina.

"Din redaktør må kende det direkte nummer til vores internetreguleringsafdeling, ellers kan du sende dine spørgsmål per fax," siger en pressemedarbejder i det kinesiske informationsministerium til Computerworld.

Wikipedia virker endnu…

Tidligere har også Wikipedia været blokeret af de kinesiske myndigheder, men indtil videre virker Wikipedia stadig i Kina.

Det kinesiske udenrigsministerium udtaler til Wall Street Journal, at den kinesiske regering har varetaget kontrollen med nettet som følge af de kinesiske love.

Det kinesiske internet oplevede en hidtil uset grad af frihed under de olympiske lege, da hele det internationale pressekorps var i Kina for at dække begivenheden.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S