Hjemmeside-ejere holdt som gidsler i web-opgør

Host Nordic, der har hostet webhotellet Firebees servere, agter at beholde Firebees servere, indtil Firebee har betalt regningerne. Firebee-ejer fortæller, at løsning er på vej.

Artikel top billede

Dramaet om webhotellet Firebee forsætter.

En lang række hjemmeside-ejere bander og svovler i disse dage over, at deres hjemmesider er gået i sort, fordi firebee.dk er lukket ned.

Computerworld har talt med Per Mariager, ejer af holdingselskabet, der har stiftet Firebee.

"Vi er i gang med at rekonstruere firmaet, men de udbydere, som vi har haft, har været lidt utålmodige. Derfor er brugernes sider nu nede," siger Per Mariager.

"Vi har haft svært med at holde indtægts- og udgiftssiden i balance, men vi arbejder i øjeblikket på at finde en permanent løsning til vores kunder. Lige nu er dem, der råber højest, der kommer til orde, men vi arbejder på at få serverne op så hurtigt som muligt."

Ingen penge, ingen hjemmesider

Hos Host Nordic agter man at beholde Firebees servere, indtil Per Mariager har betalt sine regninger til Host Nordic.

"Vi står med Firebees servere, men vi agter at beholde dem, indtil Firebee har betalt deres regninger til os," siger Jakob Norup, administrerende direktør i Host Nordic.

"Firebee har et større udestående med os, men vi har ikke kunnet komme i kontakt med dem. I første omgang vil vi sende vores krav til et inkassoselskab. Hvis kravet så ikke bliver efterlevet, må vi lave en konkursbegæring på Firebee."

Per Mariager oplyser, at man agter at betale alle regninger til Host Nordic, men vil ikke komme ind på nærmere tidspunkt omkring betalingen. Indtil videre må en lang række danske hjemmesideejere leve med uvished over, hvad der vil ske med det data, som Firebee er ansvarlig for.

Ved middagstid tirsdag valgte Firebees advokat alligevel at lade Host Nordic sætte strøm til Firebees servere, så kunderne kunne hente deres data. Det var dog kun i et midlertidigt begrænset tidsrum fra klokken 12:30 til 15:30 i tirsdags.

Det vilde vesten på nettet

En række af Computerworlds læsere har forslået, at der laves en landsdækkende backupløsning, så danske hjemmesideejere kan være mere trygge, når de skal ud på markedet og se sig om efter et webhotel.

Også branchen selv efterlyser en tydeligere opdeling af får og bukke.

"Nogle af webhoteludbyderne agerer som var det det vilde vesten," fortæller Thomas Folmann, marketingsdirektør for Surftown.

Jens Fjeldal, ansvarlig for hosting i Mamut A/S, mener, at der skal være et branchekodeks for webhotellerne.

"Jeg tror ikke på idéen om at lave fællesbackup systemer. Der vil være masser af eksempler på, at det ikke vil være holdbart. Jeg tror mere på, at der skal være en fælles mærkeordning for webhotel-branchen," siger Jens Fjeldal.

"Hvis det kan kombinere det med, at branchen får standardiseret forretningsbetingelserne, ville vi være kommet meget langt. Men det vi mangler er at gøre vores forretning gennemskuelig for slutbrugerne. Det er helt fint, at der er webhoteller, der tilbyder discountløsninger, men man får altså, hvad man betaler for."

Ansvarlighed søges

I webhotelbranchen er man fortørnet over den dårlige reklame, det giver for branchen, når selskaber som Firebee render fra deres kunder.

"Det er simpelthen det mest beskidte cowboy-trick, jeg har set gennem årene," skrev Thomas Folmann om Needhost, da det gik konkurs og måtte efterlade et par tusinde kunder i mørket. Kunder der vel og mærke havde forudbetalt deres hostingløsning hos Needhost.

"Jeg tror ikke, det er den sidste konkurs vi har set. Det er svært for de mindre udbydere at begå sig i et prisfokuseret marked. Med både Needhost og nu Firebee tror jeg at forbrugerne i højere grad vælger de større spillere på markedet, og måske kommer prisen også til at betyde lidt mindre," siger Thomas Folmann.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank