Programmerne følger lægen rundt på hospitalet

Virtualisering og single signon er med til at spare mange arbejdstimer på Århus Sygehus. Læs hvordan it-chefen på Århus Sygehus sparer medarbejderne for login-besvær.

Artikel top billede

Når læger og sundhedspersonale på Århus Sygehus som led i deres daglige arbejde anvender it-systemer, slipper de for at skulle logge ind og ud af de forskellige it-systemer.

Ved hjælp af single signon skal personalet blot indtaste ét user-id og ét password for at få adgang til alle de nødvendige it-systemer, som understøtter deres daglige arbejde.

Virtualisering flytter programmerne

Hvis arbejdet kræver, at sygehuspersonalet skal bevæge sig rundt mellem de forskellige hospitalsafdelinger, kan de forlade deres kontor-pc og fortsætte skærmarbejdet på en hvilken som helst anden arbejdsstation på hospitalet.

Ved hjælp af virtualisering kan programmerne nemlig flyttes fra en arbejdsstation til en anden, så systemerne så at sige følger den enkelte medarbejder, der bevæger sig rundt på sygehuset.

"Når en læge logger på sin computer om morgenen, startes alle programmer, som kan tænkes at komme i anvendelse i løbet af dagen. Ved hjælp af single signon logges automatisk på epj-system og andre produktionssystemer.

Måske ser lægen på billeder fra røntgensystemet, inden kontoret forlades. Når der trykkes på en bestemt "standby"-knap, sættes de åbne applikationer i venteposition. I undersøgelsesrummet kan lægen så logge på en anden pc med sit Citrix-userid og password.

Den pc vil vise den samme skærm, som lægen havde oppe på sit kontor. Vi kører med virtuelle applikationer, der kan flyttes fra en computer til en anden, så man får adgang til alle applikationerne i den tilstand man sidst har forladt dem i," forklarer it-chef Claus Brinck fra Århus Sygehus.

Det sker ved hjælp af Citrix-teknologi, der understøtter såkaldt smooth roaming mellem arbejdsstationer. Ifølge Claus Brinck tager det mellem 8 og 13 sekunder at flytte åbne applikationer fra en pc til en anden.

Historisk kludetæppe af applikationer

Trods prestigeprojekter som Elektronisk Patient Journal (EPJ), der forsøger at samle patientinformation i ét system, er den it-mæssige hospitalsvirkelighed, at der er masser af applikationer, der ikke hænger sammen.

"Der er masser af fagsystemer, som er blevet udviklet gennem tiden uden en overordnet plan. Eksempelvis kan en blodregistreringsdatabase være blevet udviklet lokalt i en afdeling og den er så over tid vokset til en stor, vigtig applikation," fortæller Claus Brinck.

Der er i alt over 50 applikationer på Århus Sygehus, der ikke rettighedsmæssigt er styret eet sted, hvilket betyder, at der er user-id og password til hver enkelt system.

"Hver medarbejder anvender måske i snit mellem 8 og 12 applikationer. Det er svært at huske alle de forskellige userid og passwords, så der enormt fokus på logon," forklarer Claus Brinck.

Af hensyn til datasikkerhed er det nødvendigt for personalet at logge af maskinerne, når de forlader maskinerne. Det betyder, at der skal logges på og af systemerne mange gange i løbet af en dag.

Hvis man altså ikke lige "låner" en kollegas allerede åbne applikation. Det er dog klart i strid med reglerne.

Det, som man ikke gør

Det er meget vigtigt at kunne identificere hvilken person, der har foretaget hvad i hospitalsverdenen. Derfor lægges der stor vægt på den såkaldte personhenførbarhed. Personhenførbarheden undermineres, hvis personalet låner kollegaernes åbne applikationer.

"Uden single-signon tager det tid at logge ind og ud af systemerne. Derfor kan det være en fristelse at bruge en kollegas allerede åbne applikation," siger Claus Brinck, der mener, at single-signon og virtualisering sikrer personhenførbarheden, da det ikke længere er den store tidsrøver at skulle logge på og af maskinerne for sygehuspersonalet.

Tidsbesparelsen udgør en stor del af business casen for at indføre single-signon.

"Vi har 15 applikationer med et gennemsnit på 90.000 logons om måneden. Et brugerid er 5 karakterer og password er minimum 8 karakterer plus tab og enter; hvilket giver minimum 15 tastetryk.

Hvis det tager fire-fem sekunder at indtaste, så sparer vi mellem 1.500 og 2.000 timer om måneden," siger Claus Brinck.

Fra 3270 til nye systemer

Selve implementeringen af single signon krævede ikke tilretninger af de bagvedliggende systemer.

"Single signon ligger som en skal ovenpå de eksisterende systemer, så det kræver ikke tilpasning af de bagvedliggende systemer. Single signon genkender et skærmbillede og placerer cursoren ved userid-feltet, der automatisk udfyldes og derefter ved password-feltet, der automatisk udfyldes," forklarer Claus Brinck.

Systemet fungerer med det grønne system, som er et gammelt 3270-system til patientadministrationsarbejde samt diverse nye windows-applikationer.

Overvejer adgangstokens

For at gøre hverdagen endnu nemmere, overvejer Claus Brinck, at indføre adgangstokens; eksempelvis kort, der blot køres igennem en kortlæser, så man logger på via den måde.

"Problemet med tokens og andre id-systemer er, at vi allerede har alle mulige adgangssystemer. Vi har dørkort, kort til medicinskabe, it-systemer, identitetskort i hele taget. Det kunne være rart hvis vi kunne samle det hele i ét," siger Claus Brinck.

Samtidig skal løsningen både kunne anvendes på hospitalet og fra hjemmearbejdspladser.

"Vi har en webløsning til hjemmearbejdspladser, så vi vil gerne anvende det samme adgangssystem på hospitalet og fra hjemmearbejdspladserne. For brugerne er det grundlæggende den samme situation, så de skal ikke have to forskellige adgangssystemer," siger Claus Brinck

Active Directory og lønsystem centrale elementer

Århus Sygehus anvender rollebaseret tildeling af rettigheder. Er man læge, får man et sæt af rettigheder, mens en sygeplejerske får et andet sæt af rettigheder.
Rollen kombineres med afdelings-tilhørsforhold, så der er to dimensioner ved rettighedstildeling.

For at automatisere tildelingen af rettigheder, forsøger Claus Brinck at anvende lønsystemet til at føde oplysninger om rolle og afdelingstilhørsforhold.

"Vi forsøger at gøre det mere automatisk via et identitity management-projekt, hvor lønsystemet er centralt. Vi prøver via lønsystemet at fastholde hvilke afdelinger, man er tilknyttet, og hvilken rolle man har," forklarer Claus Brinck.

Lønsystemet er et godt udgangspunkt, da det er her man har oplysninger om ansættelsesforhold.

"Lønsystemet er et godt omdrejningspunkt. Det sørger for, at folk, der ikke længere er ansat, automatisk får lukket deres rettigheder. Vi ved, at en manuel proces med at slette brugere er fejlbehæftet. Slettelister får lavest prioritet i travle perioder," siger Claus Brinck.

Ved at lade lønsystemet føde oplysninger om brugerrettigheder, vil eventuelle fejl hurtigt blive opdaget.

"Den, der grundet en fejl ikke længere får løn, vil meget hurtigt reagere og få rettet fejlen," begrunder Claus Brinck.

Oplysningerne fra lønsystemet anvendes i Active Directory til tildeling af rettigheder.

Det er dog ikke uden komplikationer at anvende data fra lønsystemet til at styre brugerrettigheder.

"Det er svært at få ordentlige data fra lønsystemet, da de ansattes titler er beskrevet som fritekster. I lønsystemet er der mange mærkelige titler. Der findes ikke et nomenklatursystem, der indeholder alle de roller," forklarer Claus Brinck.

Derudover har brugerne af lønsystemet ikke noget incitament for at vedligeholde en ensartet titel-nomenklatur.

"Det er et projekt med en kombination af tekniske og organisatoriske udfordringer. En organisationsstruktur og ensrettede rollebeskrivelser en forudsætning for at det kommer til at virke," vurderer Claus Brinck.

Automatisk passwordskift

Claus Brinck har også et hængeparti i forbindelse med at få Citrix-systemet til automatisk at skifte passwords på de forskellige systemer.

"Der er omkring fem procent af applikationerne, der ikke kan køre under Citrix-systemet, så de kører med enkeltstående logon. Det er ældre systemer og systemer med perifært udstyr, eksempelvis en pc, der skal tale med noget blodmålingsudstyr," siger Claus Brinck.

Der er cirka 150 arbejdspladser, som af den grund står i et domæne for sig selv.

Citrix-systemet kan automatisk skifte passwords, men Citrix-systemet anvender meget lange passwords, der kan være svære at huske, hvis man skal indtaste dem manuelt.

"Vi kan få Citrix-systemet til automatisk at skifte password, hvis der kun er et domæne. Det er problematisk at huske et langt automatisk genereret password, der kan være en vilkårlig blanding af bogstaver og tal ved manuel logon," siger Claus Brinck.

Så indtil videre skal brugerne selv skifte passswords på de applikationer, de bruger.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S