Fra 1. juli 2009 er aftaler mellem arbejdsgivere om ikke at ansætte hinandens medarbejdere ulovlige, såfremt medarbejderne ikke er orienteret om dem.
Derfor beder advokatfirmaet Kromann Reumert nu firmaer huske på, at de skal indhente godkendelser til eksisterende hemmelige aftaler - eller skrotte aftalerne.
For der kan blive tale om en dyr fornøjelse, hvis man fortsat hemmeligholder aftalerne, lyder det fra firmaet, der henviser til, at bøden til arbejdsgiveren typisk vil ligge på 13 ugers løn - men kan ryge helt op på 20 ugers løn i grove tilfælde.
Tidligere har en ansat fået seks ugers løn i erstatning i Sø og Handelsretten.
"Hvis for eksempel 50 medarbejdere, der er ulovligt jobbegrænset, rejser sag, og der skal betales 6 ugers løn til dem hver især, svarer det til i alt 300 ugers lønninger - eller næsten 6 årslønninger. Det er skarpt trukket op, men det illustrerer, hvor omfattende et krav, der kan blive stillet mod en virksomhed," siger advokat Claus Juel Hansen fra advokatfirmaet Kromann Reumert i en pressemeddelelse.
Voldsom debat
Hos advokatfirmaet vurderer man, at mange firmaer allerede har ageret på jobklausulloven.
Igennem længere tid rasende da også en debat om de hemmelige aftaler, der især er udbredte i it-branchen, hvor alene WM Data tidligere overfor Sø - og Handelsretten har indrømmet, at have 300 aftaler med kunder og partnere.
Flere ministre har været i samråd, et lovforslag er blevet trukket tilbage og store firmaer og magtfulde ministerier er blevet afsløret i at lave de hemmelige aftaler.
"Mange dropper klausulerne helt, fordi det er for vanskeligt at administrere dem, og nogle medarbejdere forlanger måske kompensation", siger Claus Juel Hansen.
Han vurderer, at behovet for en generel klausul eventuelt i stedet kan dækkes af en konkurrence-, kunde- eller en anden type klausul.
