Her forsøger erhvervslivet at nå frem til nogle input til regeringerne.
Og ifølge dagbladet Børsen står den store diskussion blandt topcheferne mellem to løsningermodeller.
Den ene model er en udvidelse af det europæiske system, hvor virksomheder handler med CO2-kvoter mellem sig, mens den anden er indførelsen af en fast afgift på CO2 på verdensplan.
I Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, er man mest tilhænger af den sidste løsning.
"Vi foretrækker en skat betalt til en fond, hvor pengene går til at finansiere ny grøn teknologi. Et handelssystem er meget kompliceret, og vi risikerer, at visse firmaer flytter deres aktiviteter til lande, der ikke er så gode til at håndtere systemet," siger administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen ifølge Børsen.
Topchefen understreger, at koncernen skam gerne vil betale miljøskat.
"Det kan virke usædvanligt, at en virksomhed beder om en ny skat, men det er tilfældet," siger Nils Smedegaard Andersen ifølge Børsen.
Men det understreges dog, at det vigtigste er, at der gælder ens regler for alle - også rederigigantens konkurrenter i udlandet.
På konferencen er der dog ikke enighed om hvilken model, der skal anbefales - eller om der af en fast afgift på CO2 skal oprettes en fond til grøn teknologi.
Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore, der siden har skabt sig en markant profil på miljøområdet, er uenig i Nils Smedegaard Andensens anbefaling af model.
Han hælder til den model med en udvidelse af handelssystemet med CO2-kvoter.
"Jeg har længe syntes godt om en CO2-skat. Men det er meget lettere at forestille sig et globalt handelssystem, end en harmonisteret global skat. I en global aftale er en markedsplads at foretrække," lyder det fra Al Gore ifølge Børsen.
