Hvor stærk er Bing - Microsofts nye Google-våben?

ComputerViews: Microsoft er på trapperne med en ny søgemaskine med masser af smarte funktioner med navnet Bing. Kommer Microsoft nu ind i kampen?

Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Det er en del år siden, at Microsoft indledte sin målrettede kamp mod Google.

Det er også flere år siden, at Microsoft fuld af selvtillid bedyrede, at målet om at fravriste Google førerpositionen på det lukrative søgemarked nu var inden for rækkevide.

Det ville koste masser af penge og tunge investeringer, lød det fra topchef Steve Ballmer, da han i efteråret besøgte Danmark.

I dag - flere år senere - er Microsoft imidlertid fortsat meget langt fra målet:

Google er de fleste steder i verden fortsat synonym med internet-søgninger, og Google er så langt foran Microsoft på søgemarkedet, at det faktisk ikke rigtigt giver mening at betegne Microsoft som en udfordrer, men allerhøjst en wannabe.

Microsoft gør, hvad man nu engang gør i den slags situationer, hvor man gerne vil frem og hugge markedsandele (og i øvrigt har masser af penge):

Man plæderer ihærdigt og vedholdende for egne fortrin, pumper penge i reklame-kampagner og produkt-udvikler på livet løs.

Det åbne spørgsmål er blot, om det er nok. Det har det ikke været i de seneste år, og intet tyder på, at det vil ændre sig i den kommende tid.

Bliver navnet Bing?

Microsoft er en tung spiller, der sætter dagsordenen i stort set alle de markeder, som selskabet opererer i.

Her bliver der bidt mærke i ethvert træk og initiativ, der kommer fra det store Redmond-selskabs hånd - alene fordi der altid er uhyre mange muskler bag.

Der er da også blevet bidt godt og grundigt mærke i, at Microsoft er på trapperne med en ny søgemaskine, der skal afløse den gamle Live Search, som altså ikke har været i stand til at føre Microsoft frem til herredømmet over internettet.

Opfinder søgningerne for dig og læser dine tanker

Den ny søgemaskine er blevet udviklet med arbejdstitlen Kumo, men magasinet Advertising Age mener nu at vide, at den kommer til at hedde Bing.

Hvad kommer den så til at indeholde? Det ved vi ikke med sikkerhed endnu, selv om der florerer massevis af rygter op til konferencen All Things Digital, der er udset som affyrings-rampen for Kumo/Bing.

Sikkert skulle det dog være, at Kumo/Bing vil indeholde funktioner, der vil kunne finde og organisere søgeresultater på en ny måde.

Samtidig har Microsoft udviklet en teknologi, der sigter efter at kunne forudsige efterfølgende søgninger på de indtastede søgeord.

Eksempelvis vil en søgning på flyvning til Montreal straks præsentere hoteller, biludlejnings-muligheder og andet, som man typisk vil søge på umiddelbart efter en søgning på fly-afgange.

Desuden vil Microsoft med en storstilet og meget kostbar reklamekampagne forsøge at skabe et brand omkring søgemaskinen.

Det er en ting, som selskabet helt har forsømt med Live-søgemaskinen, der i dag henter store dele af sin trafik fra Microsofts MSN-brugere

Begge dele er vigtige. Måske er reklame-kampagnen vigtig, for Microsoft er i dag så langt bagud, at det for selskabet ikke mindst handler om at lokke brugerne til blot at prøve selskabets søgemaskine, så de kan se, hvordan den fungerer.

Det er ikke nemt, når brugerne allerede kender og er fortrolige med look & feel på en søgemaskine, der faktisk virker godt og som altid har sat standarden i søgemarkedets korte levetid.

Den mægtigste modstander

Det er efterhånden fem år siden, at Microsoft gik ind på søgemarkedet.

Problemet for selskabet - der ellers normalt har power nok til at tromle ind over de fleste markeder - er, at modstanderen er så mægtig, at det halve kunne være nok.

Også Google udvikler på livet løs og pumper enorme beløb i både den løbende lancering af nye og sammenhængende produkter, men ikke mindst udviklingen af selskabets kerneprodukt, søgemaskinen, der fortsat bliver udviklet meget intenst.

Der er ikke umiddelbart noget som helst, der tyder på, at Google er på vej til at tabe kadencen i udviklingen på området.

Og sker det ikke, vil det stadig tage Microsoft mange år at nå blot i nærheden af Googles haser.

Microsoft selv vil næppe pakke sammen, for selskabet har så mange muskler og så mange penge og så meget topprofessionel markedsindsigt, at selskabet vil holde sig til, hvor der er udsigt til penge. Også når det er en langsigtet investering, hvilket man må sige, at Microsofts investeringer i søgemarkedet er.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S