Minister til OECD-konference med grønne it-råd

Klima-it: Videnskabsministeren tager til OECD-konference med konkrete anbefalinger til grøn it - og et håb om at kunne støtte klimatopmødet senere i år.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Videnskabsminister Helge Sander (V) tager til OECD-konference i Helsingør med en hel stribe grønne it-anbefalinger til virksomheder
under armen.

Videnskabsministeren håber, at mødet kan præsentere teknologiske løsninger og ideer, der kan lette vejen for en klimaaftale i København til vinter.

I første omgang dæmper ministeren dog forventningerne til mødet lidt.

"Det er vigtigt at fastslå, at i OECD-regi er det ikke bindende målsætninger, man går efter. Det er nærmest som en tænketank," forklarer Helge Sander, som dog mener, at OECD er et særdeles vigtigt forum

"Det er en kreds af verdens mest moderne økonomier, der arbejder sammen," siger Helge Sander.

Han mener, at det er en vigtig anerkendelse af den danske indsats i krydsfeltet mellem klimaproblemer og teknologi.

"Det er os, der er værter, men det er OECD, der er arrangør, og det er dem, der har valgt at komme til Danmark, for på det her område er vi frontløbere," siger ministeren, som peger på, at det er en udvikling, der skal følges op.

"Hvis vi skal have en økonomi, der baserer sig på klimavenlig teknologi, så skal vi styrke forskningen og innovationen," siger han.

Målet er topmøde

Mens der ikke skal forhandles slut-erklæringer eller bindende aftaler i Helsingør i denne uge, så er der ifølge videnskabsministeren stadig meget på spil i forhold til klimatopmødet i København senere på året.

"Jeg mener helt klart, at vi kan bruge det til noget. Der er ikke nogen direkte sammenhæng, det er ikke sådan, at det er en del af klimatopmødet, men hvis landene skal have en chance for at møde de bindende målsætninger, vi forhåbentlig når frem til på topmødet, så skal der satses på ny teknologi og også ikt (informations- og kommunikationsteknologi, red). Det er der bred tilslutning til," siger Helge Sander.

Han mener, at OECD-konferencens succes skal måles over en længere tidshorisont.

For det handler i høj grad om at udveksle erfaringer og skabe netværk. Netværk som ministeren også håber, at danske virksomheder og forskere kan have glæde af.

"Gode netværk er vigtige for det her arbejde. Der er en hel del virksomheder og forskere, der har været aktive medspillere og er med på konferencen. Det er meget naturligt, for det er jo heller ingen hemmelighed, at vi har kommercielle interesser i det her område," siger Helge Sander.

Konkrete tiltag

Et af de konkrete tiltag, der allerede er kommet ud af konferencen er det idé- og videnskatalog om grøn it, som præsenteres på konferencen. Et katalog, der giver konkrete råd til virksomheder, der vil spare på energien og have en grønnere profil.

Desuden har Helge Sander en forhåbning om, at der også kan komme resultater ud af en kommende grøn it-delegation til Kina.

"Jeg har et håb om, at det, vi har sat i værk med grøn it til Kina, kan være et initiativ, der kan blive flere af. Så kan vi gå efter den overordnede klimamålsætning og samtidig være med til at fremme danske erhvervsinteresser," siger Helge Sander.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Banedanmark

    Stamdatakoordinator

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Er du vores nye IT-supporter til Cyberdivisionens supportteam i Hvidovre?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S