Ligesom sin kollega Bendt Bendtsen (K) foretrækker Helge Sander den 12-cylindrede VW Phaeton som officielt befordringsmiddel, og uden et ord om jagtrifler i bagagerummet, indledte videnskabsministeren rækken af talere, der var en prominent samling af ledere fra internationale organisationer og it- og teleindustrien.
"At være eller ikke være grøn," funderede Sander i Kronborgs skygge.
At være eller ikke være
Men OECD-konferencen skal ikke munde ud i bindende målsætninger, selvom OECD er et særdeles vigtigt forum, forklarer Helge Sander Computerworld.
"Det er en kreds af verdens mest moderne økonomier, der arbejder sammen. Det er os, der er værter, men det er OECD, der er arrangør, og det er dem, der har valgt at komme til Danmark, for på det her område er vi frontløbere," siger Helge Sander.
Han mener, at placeringen af klima-it-topmødet i Danmark er en vigtig anerkendelse af den danske indsats i krydsfeltet mellem klimaproblemer og teknologi.
"Hvis vi skal have en økonomi, der baserer sig på klimavenlig teknologi, så skal vi styrke forskningen og innovationen," siger han.
Optakt til COP15
OECD-konferencen, "ICTs, The Enviroment and Climate Change", kan ses som en optakt til den store FN-klimakonference COP15, der finder sted i København i december, og som den danske regering med klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) i spidsen, håber, vil udmønte sig i en global klimaaftale, der sætter nye og stramme grænser for, hvor meget CO2, de enkelte i lande får lov til at udlede, og dermed bidrage til den globale opvarmning.
Og hvordan reducerer verden så sin udledning af CO2? Det spørgsmål skulle klimakonferencedeltagene på Marienlyst prøve at komme nærmere svaret på.
Angel Gurría, som er formand for OECD, organisationen af demokratiske lande, der sværger til markedsøkonomi, slår i sit indlæg blandt andet fast, at verden har brug for de intelligente, softwarebaserede net, der kan sikre en bedre udnyttelse af energien. Den vestlige verden er i fuld gang, men udfordringerne er stadig store, ikke mindst i de dele af verden, der udvikler sig, og hvor behovet for energi stiger eksponentielt.
Derfor er øget internationalt samarbejde også en helt grundlæggende forudsætning for den udvikling, mener kommissæren i den koreanske kommunikations-kommission, Taegun Hyung.
Læggekartofler i krisetider
OECD-mødet holdes ikke kun i skyggen af den gamle øresundsfæstning Kronborg, men også i skyggen af den globale finanskrise.
I det lys - eller mangel på samme - advarer Nokias top-chef, Esko Aho, som også er tidligere statsminister i Finland, mod at spise sine læggekartofler i krisetider.
"Også under en økonomisk krise skal man huske at investere i uddannelse og forskning. Hav tålmodighed, det tager tid at komme ud af krisen," sagde Esko Aho til forsamlingen.
"Mit råd til virksomheder og regeringer er, at man skal være realistisk og tage sit worst case-scenario alvorligt. Og så i øvrigt være klar over, at en krise også er 50 procent muligheder."
Han roser it-industrien for at have stor fokus på energibesparelse, når den udvikler produkter. Men den rigtig store gevinst ligger et helt andet sted, og det er i de besparelser og effektiviseringer, som it kan skaffe det øvrige erhvervsliv og det omgivende samfund.
"It-industrien hjælper andre med at reducere deres CO2, så vores opgave handler i vid udstrækning om, hvordan vi kan hjælpe andre," siger han.
Han erkender, at it-industrien har et ansvar for miljøhensyn, når den sender produkter ud i verden. Især når det handler om milliarder af enheder.
"For 18 år siden var jeg én ud af otte millioner, der havde en mobiltelefon. I dag er jeg en ud af fire milliarder."
Den finske ex-præsident er optimist, når det gælder samarbejde om bæredygtige løsninger, grøn it og CO2-reduktioner.
"Der er fokus på klimaforandringer overalt, og jeg tror, vi inden for grøn it vil se en konkurrence om hvem, der kommer først med innovative løsninger, lidt ligesom dengang, USA og USSR kæmpede om teknologiske forspring i rummet."
Alle kører elbil i 2030
Et af de steder, Danmark ser ud til at få et forspring på bæredygtig teknologi, er inden for persontransport. Den amerikanske miljøvirksomhed, Better Place, der har den tidligere Microsoft-topchef Jens Moberg bag rattet i sin danske afdeling, mener ufortrødent, at alle kører elbiler i 2030.
"Vi skal da ikke brænde olie af, der er for lidt af det, og vi skal bruge til noget andet. Forbrændingsmotoren er forældet teknologi, ligesom vores børn ser mærkeligt på os, når vi fortæller dem om vores grammofoner og LP-plader," siger han.
Softwareudviklerne har masser af opgaver, hvis Mobergs elbil-vision skal realiseres. For at folk skal komme til at elske elbilen, skal de være sikre på, at de ikke løber tør for strøm
"Så vi skal have systemer, der overvåger bil og forbrug, og som altid fortæller føreren, hvor den næste batteriskiftestation er, eller hvor bilen kan blive ladet op. Desværre følger batterierne ikke Moore's lov, men de bliver bedre og billigere hele tiden, og inden længe har vi elbiler med en rækkevidde på 240 kilometer," siger Moberg.
Software skal også styre, hvornår bilerne lades op. Og de skal helst lades op om natten, hvor vindmøllestrømmen er gratis.
"Vi skal jo ikke til at bygge flere kraftværker for at forsyne elbilerne."
Kloden er kun til låns
Så tager Larry Hirst ordet.
Han er IBM's EMEA-bestyrelsesformand, en mand i sin bedste alder, altså omkring de 60, og ligner og taler, som man ville forvente, at den amerikanske præsidents nærmeste rådgivere gør det.
"Vi arver ikke jorden fra vores forfædre, vi låner den af vores børn," siger han. Udsagnet er ikke til diskussion, alle ved, han har ret.
"Der kommer som regel altid en økonomisk optur efter en teknologisk landvinding, og så kommer der en recession. Der er store økonomiske kriser hver 30-50. år. Vi troede måske, at dotcom-kollapset var krisen, der fulgte udviklingen af mikroprocessoren, men det var den ikke. Det store sammenbrud har vi nu. Krisen er verdensomfattende."
"Men jeg ser, at verden arbejder sammen om at løse den. Det er samtidig en unik mulighed for at samle verden om fundamentale aftaler om klimaforandringer. Vi er midt i en krig, og det er krigen for at redde planeten," siger Larry Hirst, og understreger, at amerikanere bare kan et eller andet med taler.
Bedre virtuelle møder
Fra USA kommer også Jeannette M. Wing, som er vicedirektør i National Science Foundation. Hun peger på videokonferencer, som en oplagt mulighed til at nedbringe CO2-udledningen.
"Vi skal have bedre virtuelle mødemuligheder, så vi kan holde et møde som dette i cyberspace. Vi skal have udviklet så gode løsninger, at vi kommer til at foretrække det virtuelle møde frem for det fysiske. I dag er det besværligt bare at holde en telefonkonference," siger hun.
Det er ikke kun kæmpecomputere, der skal løse den opgave, mener hun. Det er en opgave, der kræver udvikling på alle it-områder.
"Vi mangler stadig noget teknologi, der gør det muligt. For eksempel når sundhedsverdenen kigger på medicinske modeller. Så skal læger over alt i verden kunne se den model, der arbejdes med, og lave en what if-test på den. Den computerkraft mangler vi endnu."
"Hvad med virtuel kaffe? Hvornår kommer den?", hvisker sidemanden, mens Mr. Hirst fra podiet noterer, at det sikkert varer længe, inden han kan tage på en virtuel tur i Kronborgs kasematter.
eBoks, en dansk succes
Danmark kan bestemt være med helt fremme i feltet, når det gælder miljøhensynsfulde, it-baserede løsninger. Det er danske eBoks et eksempel på.
Anders C. Schmidt, senior R&D-koordinator hos Force Technology, har regnet på effekten af det sparede papir .
"eBoks har to millioner brugere og næsten 100 millioner dokumenter blev opbevaret i eBoks i 2008," fortæller han.
En del af dokumenterne, cirka 15 procent, bliver printet ud af brugerne på deres hjemmekontorer. Til gengæld har Danmark en meget velfungerende genanvendelse af papir.
"Og alle de dokumenter, der sendes digitalt, sendes jo ikke med Post Danmark, så der er reelt tale om meget store besparelser."
