Danskerne skal sendes i retten efter tre pirat-forsøg

Three strikes og i retten. Sådan lyder en aftale mellem rettighedshaverne og teleselskaberne. Nordisk pirat-krig mellem parterne hindrer dog en hurtig aftale.

Artikel top billede

Tanken med Piratnævnet er at stoppe pirater på nettet med et par advarsler inden en egentlig retssag. Illustration: Barton Stable

Den danske telebranche forhandler med rettighedshaverne om at oprette et Piratnævn, der skal advare telekunderne om piratvirksomhed på kundernes internetforbindelser.

Hensigten med piratnævnet er at stoppe formodede pirater med et par advarsler i neutral tone, før en egentlig retssag mod ulovlige fildelere bliver sat i gang.

Det erfarer Computerworld fra flere uafhængige kilder, der er centrale i forhold til forhandlingerne.

Dermed skal det neutrale forligsorgan mellem henholdsvis rettighedshavere og teleselskaberne ikke blot bruges til at forsøge at løse interne slagsmål uden brug af retssager, men også til at løse stridigheder om overtrædelser af ophavsretsloven foretaget fra en telekundes internetforbindelse uden at indblande en dommer.

Hjælper Piratnævnets advarsler ikke, går sagen videre til retten med dommerkendelse og fogedforbud til følge, sådan som det traditionelt er foregået.

Fremgangsmåden kan på den måde ses som en blanding af de trusselsbreve, som IFPI gennem det sidste årti har fremsendt til danske formodede pirater og en slags omvendt three-strikes-model. Dog med den væsentlige forskel, at ingen får klippet internetforbindelsen, men i stedet får overdraget sin sag til retsvæsenet, hvis der ikke bliver reageret på advarslerne.

I praksis foregår udvekslingen af nødvendige oplysninger på en måde, så telekundernes identitet er beskyttet overfor rettighedshaverne. I en given sag vil rettighedshaverne henvende sig til Piratnævnet med ip-adressen på en formodet pirat.

Piratnævnet vil så bede teleoperatørne om identiteten på kunden, så et brev kan sendes ud til kunden, uden at rettighedshaverne får kendskab til kundens identitet.

I brevet gøres telekunden opmærksom på, at der foregår ulovligheder fra internetforbindelsen. Hensigten med advarslen er at abonnenten under identitetsbeskyttelse får mulighed for at gribe ind og stoppe pirateriet, inden retsvæsenet bliver indblandet.

Bliver der tredje gang konstateret pirateri fra kundens linje, orienterer Piratnævnet rettighedshaverne, som selvstændigt beslutter, om sagen så skal forfølges efter den traditionelle fremgangsmåde med dommerkendelse og en tur i retten.

Anspændt forhold

Hos Telekommunikationsindustrien bekræfter formand Jens Ottosen-Støtt, at der foregår dialog mellem parterne.

"Vi sonderer med hinanden for at se, om vi ikke kan finde et fælles ståsted, som kan bringe os videre. Så frem for at være i skyttegravene, forsøger vi at finde ud af, om vi har noget, vi kan være fælles om og fælles kan arbejde for, og som tilgodeser begge parters interesser, " siger Jens Ottosen-Støtt.

Derudover har han ingen kommentarer, hvilket også er tilfældet med flere andre kilder, som Computerworld talt med om det måske kommende Piratnævn.

Når det er umuligt at trække et ord om aftalen ud af parterne, skyldes det ifølge Computerworlds oplysninger, at striden mellem rettighedshavere og store nordiske teleselskaber for tiden er særdeles anspændt - blandt andet som følge af den svenske Pirate Bay-sag. Lige nu står Telia i Norden stejlt på sin ret til ikke at bestemme over kunders internetbrug, og der raser ligeledes en retssag mellem telegiganten Telenor og IFPI i Norge.

Den store nordiske piratkrig mellem teleselskaber og rettighedshaverne gør det dermed sværere for danske afdelinger af de respektive indholds- og teleoperatører at gennemføre en aftale, som håbes at blive model for hele Norden og muligvis resten af Europa.

Derfor er parterne angiveligt nærmest trukket til forhandlingsbordet af Dansk Industris it-branchesammenslutning ITEK, der som mægler forsøger at få en aftale i stand mellem telebranchen og rettighedshaverne, som traditionelt set kun taler sammen i retten.

For de danske teleoperatører, der er organiseret gennem brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien, har de juridiske slagsmål mod rettighedshaverne, der er samlet af interesseorganisationen IFPI, drejet sig om at undgå at blive en slags politi på internettet. Det er blandt andet sket gennem talrige fogedretskendelser mod teleselskaberne, hvor rettighedshaverne med held har fået spærret telekundernes adgang til The Pirate Bay og allofmp3.com.

Men nu går telebranchen ifølge Computerworlds kilder ind i en aftale med rettighedshaverne for at undgå, hvad branchen ser som endnu værre alternativer til det Piratnævn, som ventes at komme ud af en aftale mellem parterne.

Internetoperatørerne har ifølge Computerworlds kilder vurderet, at muligheden for fremover at slippe for at blive trukket ind i sager som The Pirate Bay realistisk set er meget ringe, fordi det næsten er umuligt for ophavsretshaverne at komme efter pirater i udlandet med loven i hånden. Derfor vurderes det, at det kun vil være muligt at stoppe pirateriet gennem distributionsleddet, altså teleoperatørerne.

Teleselskabernes incitament

En anden årsag til samarbejdet om et Piratnævn er, at en del af teleselskaberne forventer, at indholdstjenester fremover skal være med til at betale driften, hvilket giver teleselskaberne incitament til at beskytte egne ophavsretmæssige og indholdsmæssige interesser.

Eksempelvis har telegiganten TDC med tjenesten TDC PLAY siden 2008 tilbudt kunderne musikdownload uden yderligere beregning end selve abonnementet til teleselskabet.

Dermed begynder telebranchens behov for at værne om ophavsretten at minde om de etablerede rettighedshaveres virkelighed.

Og har man som teleselskab betalt store penge for rettigheder til musik eller en sportskamp, vil det næppe være interessant at kaste dem i grams til gratis live stream eller download på nettet. Samtidig er det formentlig svært at profilere en televirksomhed på indhold, hvis musik eller tv samtidig kan hentes gratis på nettet, vurderes det.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Unik System Design A/S

QA Engineer for AI-first development

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Nye kollegaer med stærke styringskompetencer til nyoprettet CIO-kontor i IT-staben

Københavnsområdet

JP/Politikens Hus

Digital Workplace Supporter

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College