ComputerViews: Med en pludselig omdefinering af Googles forretnings-identitet forsøger selskabet at vride sig ud af især de amerikanske og europæiske konkurrence-myndigheders kritiske blik.
Ifølge Wall Street Journal-skribenten Jeff Horwitz er Google i fuld gang med en kampagne rettet mod annoncører, embedsmænd, journalister og forskere, hvor selskabet med vedholdende argumenter og masser af tal sigter mod at opbløde billedet af Google som dominerende selskab på markedet for betalte søge-resultater.
Det er en velkendt sag, at Google sidder tungt på dette marked. Faktisk regnes selskabet for at sidde på en markedsandel på godt 70 procent af markedet - lysår foran de nærmeste konkurrenter - hvilket i sig selv er mere end nok til at tiltrække myndighedernes kritiske blik.
Sådan kan man ikke stille det op
Men sådan kan man slet ikke stille det op, lyder det nu fra Google, skriver Jeff Horwitz.
Ifølge Google kan man ikke alene se på ét annonce-marked, men er nødt til at se på hele annonce-spektret fra de store billboards over tv-reklamer, radio-reklamer, avis-annoncer og til de betalte søgeresultater. For annoncer er annoncer.
Og gør man det, vil man se, at Google kun sidder på samlet 2,66 procent af markedet - og altså ikke mere end 70 procent, hedder det.,
"Vi er nødt til at komme ud over de intuitive markeds-definitioner," lyder det fra Googles Dana Wagner.
Hård kurs gør nas
Trækket er forståeligt nok. For flere af verdens største teknologi-selskaber handler det i disse år om at undgå at komme i konkurrence-myndighedernes søgelys, efter både de europæiske og amerikanske konkurrence-myndigheder har indledt en hård kurs mod monopol-misbrug.
Det er noget, som markedet ikke har været sen til at udnytte, og det regnes nærmest for en del af den almindelige konkurrence i et marked at melde rivalerne til konkurrence-myndighederne i håbet om, at en dom eller en bøde hurtigt kan stække konkurrenten.
Det er værd at holde sig for øje, at Google aldrig har haft store konkurrence-relaterede sager med beskyldninger om at misbruge sin markedsposition.
Googles frygt ligger mere i at blive involveret i en politisk sag, hvilket er en kostbar og uforudsigelig affære for enhver virksomhed.
Sandsynligheden for at blive involveret i en sag er i høj grad aktuel, efter to af it-branchens andre retnings-bestemmende koryfærer, Microsoft og Intel, er blevet knaldet.
Unik annonceform
Googles problem er, at selskabet har 'opfundet' en hel unik annonceform, som hele tiden er blevet optimeret og fornyet til en tidssvarende standard. Det i sig selv er ikke forbudt, men kalder tværtimod på ros og respekt.
Med til billedet hører også, at andre søgeselskaber løbende og uden den videre held har forsøgt at gøre Google kunsten efter og udfordre Google på selskabets egen turf.
Man skulle derfor tro, at Google ikke havde noget at frygte.
Og at en redefinering derfor ikke er nødvendig, når det nu også er åbentlyst, at der på alle parametre - udtryk, teknologi, geografisk, anvendelse, pris-fastsættelse og så videre - er en hel verden til forskel mellem annoncemarkedets to yderpunkter: På den ene side det offentlige rums store billboards - der smækkes ud til alle uden videre muligheder for at ramme bestemte målgrupper - og de teknisk spidsfindige og stærkt målrettede søge-annoncer.
For Google handler det imidlertid ikke om her og nu, men om fremtiden, hvor selskabet forsøger at gardere sig og skubbe den offentlige opinion i en retning, hvor en sag slet ikke vil komme på tale.
