Sommerens fem største surf-trusler

Online-butikkerne bugner med gode tilbud på rejser og flybilletter. Men når tegnebogen står åben, flokkes gribbene om byttet. Her kan du se de største trusler og få gode råd om netsikkerheden.

Artikel top billede

Nettet bugner af gode sommerferietilbud, ikke mindst når ferierejsen eller flybilletten til Mallorca eller Kreta skal bestilles.

Når der skal afregnes mellem ferietrængende, kulørhungrende danskere og rejsearrangøren, kan man være så uheldig, at der kigges med over skulderen.

Med enkle midler og lidt sund fornuft kan man dog neddrosle problemet til det minimale.

I første omgang skal man være vågen overfor de arbejdsmetoder, som de kriminelle anvender for at skaffe sig adgang til dit Visa-kort.

It-sikkerhedsfirmaet Trend Micro har skabt en liste med de fem mest anvendte veje til dine data.

Sikkerhedsfirmaets situationsrapport ser således ud:

Falske kvitteringer

Et klassisk bedrag består af en e-mail, som opfordrer modtageren til at åbne en 'kvittering', som sendes med som vedhæftet fil. Problemet er at den også indeholder et skadeligt program, der i værste fald kan føre til identitetstyveri. Nethandlere, som rutinemæssigt tager imod kvitteringer og lignende, er oplagte mål for truslen. Samtidig kan nysgerrige og urutinerede internetbrugere føle sig fristede til at åbne den vedhæftede fil.

E-handel, netauktioner og populære hjemmesider

Sider som eBay, dba.dk og PayPal løber en stor risiko for at blive misbrugt til phising-angreb med henblik på tyveri af kreditkortoplysninger og på identitetstyveri. Hackede hjemmesider udgør en stor trussel for internetbrugere, fordi de smittes gennem sider, de normalt har tillid til.

Lanceringer og premierer

På denne tid af året lancerer mange virksomheder deres nye produkter. Når Windows 7 RC lanceres, findes den kort efter tilgængelig som torrent, og kan hentes via fildelingstjenesterne, ofte ledsaget af skadelig kode.

Derudover er sommeren også sæson for de store filmpremierer. Næsten hver uge har en blockbuster-film premiere et sted i verden. Det er til stor glæde for både filmentusiaster og hackere. Tidligere er potentielle biografgængere blevet snydt i konkurrencer om gratis biografbilletter eller filmprodukter.

En anden metode er at placere skadelig kode i filmtrailers eller downloadede film. Derudover spreder cyberpiraterne typisk farlig kode ved at hacke populære fansider, blogs og tilmed filmenes officielle hjemmesider.

Inficerede søgemaskiner

Visse søgeord kan kobles med skadelig kode, som kan dirigere netbrugeren videre til smittede hjemmesider. De manipulerede søgeord varierer med årstiden, højtider og store begivenheder. Selv pålidelige sider kan føre til ufrivillig download af skadelig kode.

For eksempel har hackere tidligere haft held med at inficere Google med skadelig kode, så i sommerens løb kan vi godt regne med, at søgeord, relateret til sommer og ferie, risikerer at sende netbrugeren videre til farlige hjemmesider.

Farlige annoncer

It-kriminelle udnytter ofte de nethandlendes ønske om at gøre en god handel, når de handler på nettet, og skaber derfor falske annoncer - kaldet malvertisements - for at sprede skadelig kode. Annoncerne placeres på populære og velbesøgte sider, og når der bliver klikket på dem, indlæses skadelig kode i brugerens system.

Lad dig ikke skræmme

Truslerne skal dog ikke skræmme de internet-elskende kunder fra at få den billigste flybillet.

Med fornuft og en smule påpasselighed kan man snildt gebærde sig rundt på nettet, og sende både kontooplysninger og andre personlige informationer.

Sørg som det første for. at firewall og antivirusprogrammet er opdaterede. Desuden bør man have de nyeste versioner af alle tredjepartprogrammerne og installere opdateringer til styresystemet.

Trend Micro giver desuden disse råd med på vejen til sikker sommer-surf.

Led efter en autoriseret butik

Kontrollér altid siden, du handler på. Brug fornuften og vurder, om butikken virker autoriseret og seriøs. Kontroller om der er en fysisk adresse og prøv eventuelt at ringe butikken op.

Vær opmærksom

Vær opmærksom og mistænksom - tænk en ekstra gang, inden du klikker på og downloader en fil. Den kan indeholde skadelig kode, som kan stjæle dine bankoplysninger.

HTTPS er et must

Inden du opgiver dine kontooplysninger, skal du sørge for, at adressen begynder med https, og at der er en hængelås længst til højre for adresselinjen - det betyder, at al information krypteres.

Verificer ikke

Stol ikke på sælgere, som forsøger at få dig til at verificere dine kreditkortoplysninger. Det er med stor sandsynlighed en snyder. Hvert år sender hackere millioner af mails ud for at få modtagerne til at oplyse følsomme oplysninger.

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S